2. mar. 2014

Top 10: Bedste horror-film i 2013.

Lad os bare starte med at slå fast: 2013 var et fremragende år for horror-genren! Vi blev forkælet med onde originale værker, beskidte indie perler, funklende fortsættelser, veldrejede re-makes og sprælske nyfortolkninger. Det er faktisk længe siden, at det har været så svært at udvælge de 10 film til den årlige liste over de bedste gys. Især rækkefølgen har været en prøvelse. Erfarne instruktører som James Wan og Rob Zombie leverede varen og det var helt tydeligt, at det nye kuld af genreinstruktører var  blevet bedre til deres fag. Med folk som Fede Alvarez, Adam Wingard og The Soska Sisters i front ser fremtiden interessant ud for fans af gys og gru.

* Husk at du kan se en komplet oversigt over Top 10 listerne ved at klikke her.

Skrevet af Allan Sørensen.

10. Insidious: Chapter 2.
2013 var på mange måder James Wan's år. Han gav os hele to store horror-film og begge blev store økonomiske succeser. Det ser man ikke så tit. Og jeg kan da også godt afsløre, at James Wan finder vej til denne Top 10 to gange...
Første gang er det med 'Insidious: Chapter 2',  forsættelsen til 'Insidous' fra 2010. Jeg var tæske vild med den første! Det var en fremragende horror-film der gik helt bananas i sit sidste akt og jeg elskede det. Der var dog også en del plothuller og punkter der forblev uforklarede og uforløste i det første kapitel. Alt dette bliver der rettet op på i 'Insidious: Chapter 2'.
De to film er helt uadskillelige, og du SKAL ha' set den første for at få noget som helst ud af kapitel to . Se helst begge film back-to-back og jeg vil næsten garantere dig, at du vil syntes bedre om begge film bagefter. Hvorfor er 'Insidious: Chapter 2' så ikke højere oppe på listen? Den mangler desværre noget af den første films fandenivoldskhed og uforudsigelighed. Den er er simpelthen ikke lige så uhyggelig og underholdende. Også savner vi altså den vægkravlende Darth Maul aka The Lipstick-Face Demon fra Chapter 1.
In my line of work things tend to happen when it gets dark.
9. Hotel Inferno.
Det italienske filmkollektiv Necrostorm er altid garant for vanvittig og super splattet underholdning. Man ved aldrig helt hvad man får når man sætter sig til rette med en af deres kreationer. Necrostorm er nærmest Europa's svar på TROMA - og de er stolte af det! Necrostorm tidligere film tæller 'Taeter City' og 'Adam Chaplin' - i sidstnævnte følger vi en dræbermaskine af en He-man klon på crack, i et über-voldsomt Manga-univers, hvor han kampdræber sig igennem alt og alle for slå næverne i sit Nemesis. Så har I lige som en ide om hvor vi er henne.... Her er ingen substans eller noget nævneværdigt plot, og skuespillet er stort set ikke eksisterende. Hvad der gør Necrostorm's film underholdende er altså ikke de klassiske parameter for en god film - nej, det er vildskaben, viljen og entusiasmen som sammen med blod og afhuggede lemmer strømmer ud af skærmen, der gør filmene værd at se. Det samme gør sig gældende i deres nyeste af slagsen - 'Hotel Inferno'.
'Hotel Inferno' er ekstremt voldelig - og her mener jeg altså virkelig ekstremt voldelig. De fleste scener er dog så overdrevene og kulørte, at de opnår en tegneserieagtig fremtoning som gør at man noget nemmere kan distancere sig fra lemlæstelserne. Det er næsten ren Looney Tunes, The Coyote vs The Road Runner i nogle scener - så overdrevne er de. Det er med andre ord temmelig barnligt, samtidig med at det virkelig ikke er noget du har lyst til at vise dine børn! Til gengæld er der andre scener som er decideret forfærdelige i deres grusomhed, og skelsættende realistiske at overvære. 'Hotel Inferno' er filmet 100% i POV (Point of view) og det er første gang at jeg har oplevet dette. Overaskende nok, så virker det altså rigtig godt. Man ser ikke filmen, man oplever den. Og illusionen af at du selv er hovedpersonen, den er faktisk temmelig overbevisende. Når alt kommer til alt, så er 'Hotel Inferno' dog "bare" en splatterfilm - men sikken én! 
Do you think that you are the only killer in that hotel?
8. You're Next. 
Hvorfor gøre det mere indviklet end det er? Hvem kan ikke lide en god gammeldaws slasherfilm med et ordenligt vognlæs popcorn i bøtten, cola i kæften og kæresten i armen. Det er lige præcis hvad man får med Adam Wingard's 'You're Next'. Vi har her at gøre med en godt pacet home invasion horror-film, med masser af ofre, fælder, blod, våben og en charmende og hårdtslående final girl. I 'You're Next' møder vi møder familen Davis, der er samlet for at fejre forældrenes bryllupsdag, da de pludselig og uden varsel kommer under angreb af en flok sortklædte psykopater i hvide dyremasker, bevæbnet med økser, knive, bue og pil. Hvem gemmer sig bag maskerne og hvad vil de? Den blodige familiesammen er krydret med et super lækkert 80'er soundtrack, der leder tankerne hen på Carpenter's mest ikoniske film som 'Halloween' og 'The Thing'. Det her er 'Home Alone' for voksne og hold nu kæft hvor er det altså en underholdende film.
Grab anything that might make a good weapon!
7. The Conspiracy.
'The Conspiracy' er bygget op som en found footage film, en teknik som vi efterhånden kender alt for godt, da det er noget rigtig mange instruktører med begrænsede budgetter, anvender. Heldigvis fungerer found footage-teknikken rigtig godt i denne film. Teknikken er i 'The Conspiracy' med til at opbygge både historie og stemning på en yderst effektiv og troværdig måde. På den måde går det ikke bare hen og bliver en gimmick, eller en måde at spare penge på - teknikken bliver rent faktisk en fordel for filmens troværdighed. Dette er måske nok en af de bedste found footage film siden 'The Blair Witch Project' og 'Cloverfield'.
'The Conspiracy' er velfortalt og skuespillet er langt bedre end man måske lige forventer af en lavbudgetssag som denne. Aaron Poole og James Gilbert er yderst overbevisende som henholdsvis Aaron og Jim, de to fyre der kommer alt for tæt på sandheden om en hemmelig og magtfuld loge. Pludselig er de to dokumentarfolk ude på dybt vand, alt imens nættet strammes ubehjertigt til. Var du lidt pjattet med Ben Wheatley's 'Kill List' og Kubrick's 'Eyes Wide Shut', så vil du elske denne film.
We are slaves.
6. The Conjuring.
2013 var året hvor det gode gamle gys vendte tilbage til det store lærred i biograffernes mørke. Og det var især James Wan's 'The Conjuring' der træk det danske publikum til sig. 'Nattens Dæmoner', som den meget opfindsomt kom til at hedde herhjemme, er en klassisk gyser i ordets bedste forstand. Solid historiefortælling, høj production-value, godt skuespil, et par virkelig skræmmende øjeblikke, og i det hele taget en rigtig god blanding in-your-face-chok og uhygge, bygget op omkring stemningen i huset og den hjemsøgte familie.
Desværre stod den også på masser af slidte og overbrugte virkemidler for få nye ideer og en klichefyldt historie der alt sammen gjorde, at jeg personligt aldrig blev helt så grebet af filmen som så mange andre (læs eventuelt Michael's anmeldelse her). En fin 6.plads på denne top 10 fortjener filmen dog stadig, for det er uden tvivl et fremragende stykke håndværk og vi fik endelig en gyserfilm der formåede at hive sit publikum i biffen. Mere af den slags tak!
The devil exists. God exists. And for us, as people, our very destiny hinges on which we decide to follow.
5. American Mary.
De to Soska søstre begynder at ligne noget der er værd at holde øje med. Oven på deres instruktør-debut, den meget ujævne 'Dead Hooker in a Trunk', kommer her 'American Mary'. Og selv om titlen mest af alt leder tankerne hen på et spinoff på 'American Pie', så gemmer der sig et helt andet monster bag 'American Mary'. 32-årige Katherine Isabelle (du har måske set hende i 'Ginger Snaps' trilogien) er fremragende i rollen som Mary Mason, der arbejder på at færdiggøre sine lægestudier. Mary kæmper med alt for mange regninger, og inden længe er hun involveret med de helt forkerte typer på den lokale striptease bar. Mary bliver hyret til at udføre ekstreme body-modificationer og med sine særlige evner for at lave kropslige indgreb udenom systemet, bliver hun efterhånden kendt som "Bloody Mary". Mary's forvandling fra offer til apex predator er en skæv, blodig og til tider ubehagelig en af slagsen. Ideen er forfriskende original, og Mary's karruseltur rundt i det lukkede og skumle miljø bliver aldrig kedelig. 'American Mary' er skarp som en skalpel!
I quit med school today, that shouldn't come as a surprise to you. I'm changing specialties Dr. Grant. Have you ever heard of body modification?
4. Big Bad Wolves.
Quentin Tarantino udnævnte den Israelske horror-thriller 'Big Bad Wolves' til at være 2013's bedste film - det er måske lige i overkanten, men men men, 'Big Bad Wolves' skal du altså se alligevel. Denne grumme sag er mesterligt skruet sammen af Aharon Keshales og Navot Papushado, og mon ikke vi kommer til at høre en del mere til dem nu hvor Hollywood har fået øjnene op for makkerparret. Måske der allerede er en lille klokke der ringer, når du læser deres navne - de to talentfulde herrer har nemlig tidligere gjort sig bemærket herinde på SEC - det skete med den helt udmærkede 'Kalevet' aka 'Rabies' fra 2010 (læs eventuelt vores anmeldelse her).
I 'Big Bad Wolves' sætter en serie brutale børnemord tre meget forskellige mænds liv på kollisionskurs. Faderen til det seneste offer, der nu er ude efter den ultimative hævn, en politimand hvis selvtægts-tilbøjeligheder får Charles Bronsons gerninger til at ligne drengestreger, og sidst men ikke mindst, den hovedmistænkte i mordene - en splejset skolelærer der påstår at han er uskyldig i samtlige påstande.
'Big Bad Wolves' er hævn-thriller når det er rigtig godt, - den blander plottwists med kulsort humor og afstumpet brutalitet. 'Big Bad Wolves' kørte under sidste års danske genre-filmfestival 'Blodig Weekend' og tak for det. Tag nu og se den originale film, for et amerikansk remake bliver uundgåeligt.
It might look like I'm enjoying this, and maybe I am in a way... but believe me, I'd be happy to stop breaking your fingers. Now would you please start talking!
3. Maniac.
Ligesom med remaket af 'Evil Dead', så var det også kuldegysninger af de helt forkerte årsager der gik igennem horror-fans da det kom frem, at man arbejdede på et remake af William Lustig's grindhouse-klassiker 'Maniac' fra 1980. Og ikke nok med det, så var det guddødeme også hobbit-klovnen Elijah Wood der skulle spille den forstyrrede seriemorder Frank Zito - en rolle som Joe Spinell udødeliggjorde i originalen. Hvordan skulle det dog ikke gå, - Joe Spinell og Elijah Wood er jo diametrale modsætninger, både i udsendende og størrelse?!
Det skulle overaskende nok vise sig at gå rigtig godt, og en del af os fans af originalen måtte æde vores ord og forbandelser igen, for sikke en nervepirrende og skrækindjagende film vi fik.
'Maniac' er skudt næsten udelukkende i POV (point of view), hvor vi følger Elijah Wood's karakter Frank, den psykisk ustablie seriemorder der myrder kvinder til højre og venstre. Elijah Wood spiller rollen gribende og manisk, og selv om vi stort set ikke ser ham, men kun har hans stemme og handlinger at forholde os til, så virker det altså. Filmen er skarp og smukt filmet, billeder og lyd emmer af stemning og Frank's deroute ned i det allermørkeste af det menneskelige sind, er en fængslende oplevelse.
Please don't scream. You're beautiful.
2. Evil Dead (2013).
Hvem have troet det? Helt ærligt. At et remake af en af de mest elskede og ikoniske horror-film, nogensinde kunne gå hen og blive vellykket? Det giver jo ingen mening. Det er nu engang hvad der skete, da Fede Alvarez nyfortolkning af Sam Raimi's 'Evil Dead' landede med et dæmonisk drøn fra en anden verden. Man havde klogt nok droppet at prøve og kopiere stemningen og Bruce Cambell's legendariske heltekarakter Ash fra de tre førse film, og i stedet fokuseret på at skabe en mere seriøs, ond og uhyggelig film. Pist væk var "over the top" fald-på-halen-horror og i stedet fik vi noget helt andet. En yderst simpel og grum splatterfilm med frydefuldt hårdtslående effekter, spækket med (u)lækre detaljer og solide præstationer. Nyd også lige hvordan den skræmmende lyd af luftsirener er flettet ind i soundtracket - fantastisk! Billeder og lyd smelter sammen og tager publikum på en beskidt og betændt rutchebanetur direkte ned i helvede, når dæmonerne begynder at rulle sig ud i den lille skovhytte. Samtidig bliver vi heldigvis forskånet for (alt for mange) klichéer og kedelige gentagelser.
2013's 'Evil Dead' er helt sin egen (vanvittige dæmon). Læs eventuelt Jesper P's anmeldelse her.
I will feast on your soul!
1. The Lords of Salem.
Rob Zombie er en mand alle genrefans efterhånden kender, enten igennem hans musik eller hans film. Mr. Zombie har især skabt sit navn i filmverdenen igennem sine to redneck-slashers 'House of 1000 Corpses' og 'The Devil's Rejects' - og mange forventede noget i samme boldgade da hans 'The Lords of Salem' gravede sig op til overfladen. Men men men, til manges skuffelse så var det noget helt andet vi fik. Vi fik i stedet serveret vulgær, men samtidig afdæmpet hekse-horror spundet ind i en mareridtsagtig feberdrøm af en film. 'The Lords of Salem' har fået mange tæsk for at være kedelig, prætentiøs og i det hele taget alt for artsy fartsy og det er ærgerligt, for jeg tror at det mest skyldes at folk er kommet ind til filmen med de helt forkerte forventninger.
'The Lords of Salem' er en svær film at gå til, men det er også en original og visuelt meget smuk horror-film, og det er noget vi desværre ser alt for sjældent. Man sidder hele tiden med en fornemmelse af at instruktøren danser lige på afgrunden til noget rigtig farligt - til helvede. Jeg tror at 'The Lords of Salem' er en af de mest sataniske film jeg nogensinde har set, sammen med Ken Russell's 'The Devils' fra 1971. Og er du til den europæiske måde at dreje horror-film på, som f.eks Argento gør det, især i hans 'Suspieria' eller som vores egen Lars Von Trier gør det i 'Antichrist, så er jeg meget sikker på at du vil finde en masse at gyse over i 'The Lords of Salem'.
Det hele er akkompagneret af et stemningsfuldt soundtrack begået af Rob Zombie's legekammerat og  guitarist John 5 (tidligere Marilyn Manson) - lyden af Lou Reed's 'Venus in Furs' har aldrig været mere velvalgt. Rob Zombie spiller også på dette års Roskilde Festival, og jeg kan kun sige: Se showet og SE FILMEN!
Satan! Come to us! We are ready! Satan! Come to us! We are ready! Satan! Come to us! We are ready!
De fem bobler:
Would You Rather
Byzantium
Sinister
The Battery
Lord of Tears

10 kommentarer:

  1. Jeg har kun set Evil Dead af dem på listen, så har en masse gode film tilgode kan jeg regne ud,

    Jeg har ikke været så aktiv på horror-fronten i 2013, så har ikke så mange indvendinger eller tilføjelser.. Måske The Purge, som den eneste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det bare i gang med at se nogle film :) The Purge minder en del om You're Next og der syntes jeg personligt at You're Next er en meget bedre film.

      Slet
  2. Spændende læsning. Nu er det altid sådan med disse lister, at man jo ikke kan forholde sig til de film, man ikke har set, og derfor lynhurtigt er parat til erstatte de valgte titler med nogle af dem, man rent faktisk har set. Men altid fint med inspiration til at få samlet nogle flere film op.

    Var selv ret kold overfor INSIDIOUS CHAPTER 2 og THE LORDS OF SALEM. Var til gengæld rigtig glad for to af dine boblere, nemlig SINISTER og THE BATTERY. Kunne også finde på at nævne V/H/S 2. Men ellers har jeg nogle huller i min 2013-kigning, så jeg føler mig ikke klædt på til selv at lave en 2013 Top 10.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sinister syntes jeg helt tabte pusten da vi fik sat ansigt på uhyret, desværre, for indtal da havde det været en fin og stemningsguld gyser. Den sidste halvdel blev nærmest grinagtig for mig.

      V/H/S 2 var faktisk også på listen til at starte med, men den kunne af en eller anden årsag ikke holde sig fast. Jeg glemte den simpelthen for hurtigt. Filmen var da meget sjov, men det var lidt tomme kulhydrater og når alt kommer til alt - så tror jeg faktisk kun at det var Safe Haven segmentet jeg syntes at der var rigtig godt.

      Slet
  3. Interessant liste.
    Jeg er lidt bagud på 2013-horror.
    Men hvis jeg skal rangere dem jeg har set, så vil listen se således ud:

    1. World War Z
    2. V/H/S/2
    3. Evil Dead
    4. Curse of Chucky
    5. The Purge

    Jeg ser frem til at få set You're Next, The Conjuring, Insidious 2, American Mary, Sinister, Lords of Salem og Maniac.

    Jeg har også set disse, som ikke fortjener at være på en liste:
    Texas Chainsaw 3D
    Hansel & Gretel: Witch Hunters
    The Wicked

    SvarSlet
  4. 'World War Z' var faktisk også helt ok, men jeg syntes at den virkede ufærdig. Slutningen var ligesom klisteret på, måske fordi de ikke havde flere penge?
    I 'Curse of Chucky' syntes jeg at Chucky var blevet alt, alt for animeret - han lignede ikke en dukke mere. Han lignede mere noget fra DreamWorks Animation, og det ødelagde desværre filmen for mig.

    Texas Chainsaw 3D var desværre helt forfærdelig frygtelig og mon ikke snart saven bliver lagt i graven for good? Det er en synd og skam, for jeg er altså glad for Leatherface og de her redneck-slasher film.

    Jeg blev faktisk positivt overrasket over Hansel & Gretel: Witch Hunters. Det er tydeligt at se at det er manden bag 'Død Sne' der har lavet den da filmen byder den på en masse uforpligtende splatter-action og humør. Det smager altså lidt af Sam Raimi's Evil Dead trilogi. Filmen ved at den er "dum" og tager aldrig sig selv seriøst og jeg syntes helt klart at der var en masse sjov og hæsblæsende underholdning at finde. Filmen har heldigvis også været et temmelig stort hit hos Box office - så der kommer nok en toer. Men det er jo så bare min mening. Hvorfor den ikke er på denne liste er fordi at jeg vurdere den til at være mere komedie end horror - også er den måske heller ikke helt skarp nok. Men en guilty pleasure for sure :)

    SvarSlet
  5. Fed liste Allan. Jeg mangler, heldigvis, en del af dem.

    Til interesserede findes en del af dem på diverse netflix:
    You're Next - BR og MX
    American Mary - US
    Maniac - US, CA, UK, IE
    The Lords of Salem - UK, IE

    Would You Rather - DK, SE, NO, FI, UK, IE, BR, MX, CA
    Byzantium - CA
    Sinister - UK, IE

    SvarSlet
  6. Fed top 10 fra dig, Allan... som altid en god blanding af store og små film. Selv har jeg faktisk set top 3 med store fornøjelse - 'Lords of Salem' synes jeg, må jeg indrømme, blev lidt laaaaaaang, men jeg var vist også meget træt. Jeg har lovet mig selv at se den igen, for jeg nægter at tro på mig selv, når jeg siger, den var kedelig :)

    'Sinister' har jeg set et par gange... jeg er enig med dig omkring slutningen, men den voksede på mig anden gang, jeg så den. Den er en af de film, jeg mener lykkes i forsøget med at skabe en myte, som skal forestille at være meget gammel.

    Wirkolas 'Hansel og Gretel' har jeg også set, og den var jeg sgu vild med! Så er det sagt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak. Ja jeg har prøvet at ryste posen lidt, så der blev plads til de store produktioner og de lidt mindre og måske mere originale værker.

      Slet