Anmeldelse: Here Comes The Devil.

Originaltitel: Ahi Va El Diablo.
Årgang: 2012.
Instruktør: Adrian Garcia Bogliano.
Land: Mexico.
Runtime: 93 minutter.
Medie: DVD.
Udgiver: Another World Entertainment.
Set på: 64” Plasma.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'Penumbra' (2011), 'Don't Look Now' (1973), 'The Exorcist' (1973).

Anmeldt af Michael Sørensen.

‘Here Comes The Devil’ er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

En ægtepar med to store børn tager på bilferie og en eftermiddag ankommer de til en lille by langs nogle bjergsider, hvor børnene får lov til at udforske området, således at ægteparret kan få lidt ”voksentid” til at knalde uhæmmet uden forstyrrelser. Børnene forsvinder imidlertid, men dukker op efter et døgns tid i et bjergområde, hvor de har klaret sig på egen hånd. De lettede forældre vender hjem, men der er noget galt. Børnene er anderledes og det skal snart vise sig, at ægteparret har fået mere med hjem end de lige umiddelbart havde regnet med.

A bloody nice shower.

Den argentinske instruktør Adrian Garcia Bogliano har med Here Comes The Devil skabt en ulv i fåreklæder. Filmen er nemlig en moderne gyser, der benytter sig af rå og skarpe billeder pakket ind i socialrealistiske elementer af beton, forstæder og beskidte gader. Samtidig benytter Bogliano sig af urgamle visioner og idéer om, hvordan man skaber en gyser blandet sammen med en moral, der bedst af alt kan beskrives som efterkrigsårenes Hollywoods leflen for middelklassen og den middelmådighed og bornerte aversion mod nøgenhed og sex. Allerede her sætter filmen sig alvorligt i en knibe mellem to stole, som den aldrig rigtig kommer ud af igen, for hvordan kan man på den ene side vælge at chokere sit publikum med scener om lesbisk sex, menstruation og pædofili, når man samtidig vælger at ofre det hele på en moralsk højborg af retfærdighed, der giver Here Comes The Devil en selvforståelse, som man kun kan trække lidt på smilebåndet af?

En hule på et mystisk bjerg? Der kan umuligt ske noget med os, vel?

Den visuelle stil er også en blandet pose bolsjer, hvor man kombinerer lavbudget filmproduktion med zoomeffekter, der sender sit publikum tilbage til grindhouse tiden, hvor man brugte denne type effekt af nød mere end lyst. Jeg har personligt intet imod et throwback til den tid, men når den samme effekt gentages ad libitum som var det tyrolermusik til en oktoberfest, så når min begejstring for homage til genren et absolut nulpunkt meget hurtigt. Den visuelle stil bliver ikke bedre af, at alle scener er dræbende langsomt konstruerede, hvilket betyder at stilen nærmest irriterer mere end den pirrer, for man bliver som seer ramt af en slags rastløshed med det man oplever på skærmen. Her mangler andre effekter end zoom til at trække de i forvejen lange scener hen mod sit publikum i stedet for at frastøde, som det ender med at blive i dette tilfælde. Der er dog en hel del af scenerne, der nærmest bliver virkelige på grund af den meget langsomme udvikling af hver enkelt scene. Tiden står nærmest stille og de få virkelig gode effekter, som filmen trods alt tilbyder rammer dybt ind i sjælen, da der virker meget overrumplende på den gode måde.

Jeg ser eftertænksom ud, men om lidt gør jeg noget dumt og uintelligent.

Desværre er Here Comes The Devil langt hen ad vejen noget rod. Historien er usammenhængende og langt fra uforudsigelig. Plottet er hullet og bliver hurtigt uinteressant, da det står klart for enhver at moraliseringen af historien sådan set er ensbetydende med plottets udvikling. En uforklarlig beslutning, da man netop berører en masse emner, der sagtens kan få de mere svage sjæle op af stolene. Forældreparret reagerer mildest talt underligt og rigtig mange af hovedpersonernes færden og opførsel virker tæt på retarderet i enkelte scener. Det må nødvendigvis være alfa-omega for en film, der berører emner som satanisme, pædofili og seksuelle udskejelser så direkte og levende, at man som minimum sørger for at persongalleriet også er troværdigt i tale og handling, men det er slet ikke tilfældet med Here Comes The Devil.

BØH!

Nu er filmen jo også bare en gemen gyser og hvad er der så for fans af genren, der bare gerne vil opleve noget andet i knap halvanden time? Ikke meget, for det hele drukner i det dræbende tempo, der tager gyset ud af de fleste scener og kun efterlader de effektfyldte scener til dem, der bare gerne vil se en god gyser. De bør desværre nok bare gå et andet sted hen, for her er der ikke meget gys til trods for nogle klamme scener og bunkevis af blod.

Score: