Anmeldelse: You’re Next.

Årgang: 2011. 
Tagline: "Hunt Sweet Hunt."
Instruktør: Adam Wingard.
Runtime: 95 minutter.
Medie: iTunes.
Set på: 64” Plasma.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.

Se også: 'The Strangers' (2008), 'Friday the 13th' (2009), 'The Purge' (2013).

Skrevet af Michael Sørensen.

Det velhavende ægtepar Paul og Aubrey har 35 års bryllupsdag. De inviterer i den anledning deres børn og svigerbørn til deres afsidesliggende sommerhus, for at blive fejret i ro og mag af deres nærmeste. Festlighederne starter som man måtte forvente, når en moderne familie bliver samlet – med stikpiller, bebrejdelser og konfrontationer, men det skal snart vise sig, at børnenes interne fnidder er familien Davisons mindste problem. En gruppe maskeklædte mordere er nemlig også på matriklen – og snart er bryllupsdagen en blodig affære.

Et får i ulveklæder. Det er Ba-h-h ikke i orden.

Home Invasion er det nye sort, når det kommer til gyserfilm. Frygten for at vi skal få den sidste bastion, vort allerhelligste, vores helle invaderet kan skræmme de fleste voksne mennesker fra vid og sans i den moderne verden. Det har filmmagerne taget til sig og You’re Next er seneste bud på, hvor voldsomt det kan føles, at få sit hjem invaderet af fremmede. Selv om ideen med maskebærende psykopater i folks hjem er set for nyligt i The Purge, som i mine øjne var en fantastisk film (anmeldt til fem kassetter her på siden), så er You’re Next et helt andet uhyre, der langt mere læner sig op af den klassiske slasher i billede såvel som udtryk og form. Faktisk smager det hele ret meget af Camp Crystal Lake i nye klæder, selv om man naturligvis mangler den ikoniske morder, der i denne film er fordelt på flere hænder. Rollerne i familien er tegnet elegant op. Man får hurtigt afklaret hvem der er irriterende, hvem der er løgnagtig og vigtigst af alt – hvem der er overleveren, der skal tage kampen op med de maskerede mordere.

The writings on the wall.

Historien i You’re Next er bygget simpelt op omkring et plot, der allerede meget tidligt i filmen signalerer, at angrebet på Familien Davisons hus langt fra er tilfældigt. Det kan man synes er ærgerligt, da elementerne af overraskelse og uhygge hurtigt bliver lidt mere forudsigeligt, når man fornemmer, at planlægningen af invasionen ikke bare er udtænkt af psykopatmordere, der bare vil slå ihjel fordi de kan. Strategien er faktisk ret tydeligt for alle, der har set denne type slashere før – og selv om det hele er lækkert udført og pakket ind, så har man allerede en god idé om, hvad der sker i sekunderne før et familiemedlem mister livet til en maskeklædt morder. Det hele går så fra skidt til værre allerede i midten af filmen, hvor forfatter til filmen Simon Barrett beslutter, at vise hele sin hånd – og lægge alle elementer af overraskelse væk - ved at give hele plottet væk på et alt for tidligt tidspunkt i historien. Man kan argumentere for, at der også kan være en værdi i, at en films publikum ved noget, som filmens hovedpersoner ikke ved, men lige med denne type gysere fungerer det krumspring slet ikke. Det gør om muligt resten af filmen endnu mere forudsigelig, hvilket er synd og skam, for netop uvisheden og det sidste plottvist er jo oftest gyserfilmens største force.

En smuk kvinde med et blodigt våben. Hvad mere kan man økse sig?

Når forudsigeligheden så er ude af posen, må man alligevel give instruktør Adam Wingard en del ros for sit arbejde. Det er nemlig enormt hyggeligt, at se denne type slashere i nye klæder, for You’re Next er en slags homecoming for den traditionelle slasher, hvor det nærmest er hyggeligt, at se familien blive hugget, stukket og skudt på alskens forskellige måder. Alene maskerne sender publikum ud af stuens mørke og tilbage til videobutikkernes støvede hylder, hvor VHS-filmenes forsider konkurrerede om kap med hinanden om horrorfolkets gunst.
Det hele er en slags throwback til en tid, hvor man sagtens kunne leve med, at det hele var set før – så længe at mordene kom i et blodigt tempo, der gjorde at man ikke skulle tænke så meget over tingene. Det skal man heller ikke med You’re Next – og er man i stand til at bare nyde filmen for underholdningens skyld, så er det et glimrende bud på en gyser, der ikke kræver det store af sit publikum.

score: