Søndags-Zombier 2: De levende døde i det Vilde Vesten #2.

I februar præsenterer Sørensen Exploitation Cinema stolt det nu tilbagevendende segment; Søndags-Zombier, som i løbet af måneden vil grave dybt i en zombie-subgenre og se på forskellige zombiefilm, som alle har noget helt særligt til fælles. I denne 2. sæson er overskriften "Levende døde i det Vilde Vesten", så den står på cowboys og indianere og naturligvis masser af zombier! 
UNDEAD OR ALIVE, 2007. Af Jesper Pedersen.

Vesten var et vildt sted fuld af død, og når man smider de udøde oven i cowboyhatten, står ordspillene i kø. "Undeadwood", "The Quick and the Undead" eller som i titlen på søndagens zombiewestern-film: "Undead or alive". Det er komisk, ja, men det er også OK (sagt med ærkeamerikansk accent), for 'Undead or Alive' er en komedie. Eller en zombedy, som det jo kaldes.

Dette er manuskriptforfatteren Glasgow Phillips' første og hidtil eneste film som instruktør. Tilbage i 2002 var han fast medlem af forfatterstaben på South Parks sjette sæson, og desuden har han for nylig skrevet og produceret slasheren 'Smiley' (2012), hvis trailer blev lidt af et fænomen online. Andet er vist ikke værd at nævne om Glasgow Phillips, så man kan vel godt kalde 'Undead or Alive' et hovedværk.

'Undead or Alive' er en slags buddy-cowboy-film om den kejtede Luke og den smarte Elmer, som slår følge med hinanden efter at være brudt ud af den samme brumme. Sheriffen og hans folk er nu i makkerparrets sporebeklædte hæle, men de er faktisk mere interesserede i Luke og Elmer døde end levende. Lovens lange arm og hans højre hånd er nemlig blevet ofre for Apache-høvdingen Geronimos forbandelse over den hvide mand, som gør, at de der dør bliver vækket til live igen, sultne efter menneskekød.

Glasgow Phillips springer ikke i øjnene som en vanvittigt kompetent instruktør. Hverken når man ser hans film isoleret, eller, og måske i særdeleshed ikke, når man hører ham tale om produktionen i den halve times bag-om-dokumentar, som følger med på dvd'en. Han har dog været god til at uddele filmens roller til karismatiske og sjove folk med Chris Kattan i spidsen, og Brian Posehn i en stor birolle som familiefaderen Ben, som bliver indekstilfælde for zombie-epidemien.

'Undead or Alive' kommer godt fra start, med flere kontante jokes, som peger i retningen af spoof-komikken – den sjældne, velfungerende slags oven i købet. Der bliver gjort kærligt grin med et par western-klichéer, men filmen lader ikke sin handling løbe ud i sandet. Det eneste der mangler er sådan set Leslie Nielsen, men vi nøjes pænt med Brian Posehn. Efterhånden mister filmen desværre sin selvrefleksive, småintellektuelle charme og forfalder til platheder. 'Undead or Alive' er aldrig helt uden humor, men det bliver heller aldrig sjovere end de første fem minutter.

Glasgow Phillips nævner selv i ekstramaterialet, at zombierne ændrer karakter efter forgodtbefindende. Nogle er totalt hjernedøde, mens andre bevarer deres fulde personlighed og blot fremstår som uhumske kannibaler – derudover er der en masse mellemveje med zombier, som kan tale en smule eller ligefrem fægte. Det er noget pjat! Man må bestemme sig for det ene eller det andet, og få sin historie til at fungere på de valgte præmisser.