Årgang: 1961. Tagline: Spænding og sjov. Charme og chok. Instruktør: Poul Bang. Runtime: 92 minutter. Medie: DVD. Udgiver: Sandrew Metronome. Link til filmen på IMDB. Se trailer her. Se også: 'Godzilla' (1954), 'Journey to the Seventh Planet' (1962), 'Q' (1982), 'Reptisaurus' (2009), 'Godzilla' (2014).
Skrevet af Jesper Pedersen.
I Danmark har vi haft en stolt tradition for at optage alverdens genrer i den såkaldte Filmskat og på typisk assimilatorisk vis tvinge folkekomedien ned over dem. Western-filmen stod for skud i 'Præriens skrappe drenge', og pornofilmen fik en ordentlig tur med 'Takt og tone i himmelsengen', mens det i 'Spøgelsestoget' var gyseren, der blev vakt til live i hyggelige danske omgivelser. Men vi kan rent faktisk også bryste os af allerede i 1961, blot syv år efter den originale 'Godzilla', at have prøvet kræfter med de helt store monstre i 'Reptilicus'.
”Undskyld mig, men har De set Godzilla? Vi skulle mødes her på Rådhuspladsen.”
Danske mineingeniører finder et eksemplar af fortidsøglen REPTILICUS nedfrosset i lapmarkens tundra. Den yderste halespids bringes til København, hvor man til sin begejstring opdager, at stumpen lever og vokser! En skønne dag bryder den færdigt-udviklede, umådelige kæmpeøgle ud som en katastrofe for hele vor hovedstad. Takket være militærets og videnskabens forenede anstrengelser manes uhyret i jorden – eller bliver det nu også det? Sådan stod der skrevet i biografernes programhæfte for 'Reptilicus', som blev præsenteret som den første danske science-fiction storfilm – og frem til den dag i dag desværre også en af de eneste.
”Ih du godeste, hvor De dog ligner Niels Bohr!”
Det er måske forståeligt nok, at dansk film ikke har turde kaste sig ud i lignende eksperimenter siden 'Reptilicus'. Den er ganske vist underholdende, men først og fremmest ufrivilligt. Når Reptilicus går til angreb på en modeludgave af Christian 4.s København, er det hverken takket være stop motion eller suitmation som i 'King Kong' og 'Godzilla'. I stedet er der bundet fiskesnøre i legetøjsdragens hoved, og de ustyrlige spastiske bevægelser vidner om, det ikke er Danmarks mest erfarne marionet-operatør, der trækker i trådene. Hvor er Pjerrot, når man har brug for ham? Men at Reptilicus har dybe rødder i Asien, er der ingen tvivl om. Som en anden turist farer han fra det ene monumentale vartegn til det andet, såsom Børsen, Københavns Rådhus og naturligvis Tivoli, hvor han sender en kærlig hilsen til sin fjerne slægtning ved at vælte Det Japanske Tårn.
”Jeg siger Dem jo: der sidder fire mand på en tømmerflåde!”
Da Godzilla hærgede Hong Kong i 1954, var det i et atomforskrækket Japan, der blot et årti forinden havde oplevet at få hele byer (Hiroshima og Nagasaki) jævnet med jorden. Det er ikke svært at se den altødelæggende, muterede kæmpeøgle som et symbol på selve atombomben. Reptilicus har slet ikke samme tunge symbolværdi og fremstår blot som et eller andet tilfældigt monster i en eller anden tilfældig storby. Det til trods for at Danmark geografisk befandt sig midt imellem USA og Rusland, som på dette tidspunkt i 60'erne havde en koldsvedende finger klar på hver sin røde knap. Man må heller ikke glemme det faktum, at udviklingen af atomvåbnet skete takket være den danske fysiker Niels Bohr, som skuespilleren Asbjørn Andersen i øvrigt ligner til forveksling i rollen som filmens professor Martens. Men altså; ingen atomfrygt i 'Reptilicus' som ikke er andet end ren exploitation. Når det så er sagt, er selve monstret ganske godt tænkt med sin evne til regeneration, omend det er lidt komisk, at hele krybdyret kan regenerere ud fra halespidsen eller en hvilken som helst anden kropsdel. Det plejer da at være omvendt?!
”P s s s t . . . t r o r D e d e t e r m e n i n g e n , v i s k a l s e d e t s a m m e s t e d h e n ?”
'Reptilicus' findes både i en dansk og en engelsk udgave, og det er ikke fordi, dialogen er blevet dubbet efterfølgende – det er den også, men bortset fra actionsekvenserne blev hele filmen faktisk optaget to gange. Poul Bang står krediteret for den danske version, mens Sidney W. Pink, som også har skrevet manuskriptet, stod for den engelske udgave. Hvordan det rent praktisk har fundet sted er svært at forestille sig, for filmene er nærmest identiske. Dog er den engelske version ti minutter kortere end den danske, og det skyldes blandt andet, at man fjernede den mest håbløse scene, hvor Reptilicus flyver samt en scene, hvor Dirch Passer i rollen som pedel Pedersen synger om sin lange Tillicus overfor en flok småpiger. Dengang var det sikkert fornuftigt at klippe disse ekstremt kitschede dele af filmen fra, men i dag hvor 'Reptilicus' vel udelukkende ses for den dårlige smag, vil jeg mene, man skal gå efter den danske version. Medmindre man kan lide grønt slim, for det spytter Reptilicus nemlig eksklusivt i den engelske.
”Selfie!”
Den 1. april i år kunne Troldspejlet på deres hjemmeside fortælle, at Uwe Boll var i gang med 'Reptilicus II', og at selveste Nikolaj Lie Kaas og Lars Ranthe stod parat til at overtage Kellerdirks gamle roller som henholdsvis pedel og politibetjent. Det var naturligvis en aprilsnar, men faktisk forlyder det, at Sidney W. Pink havde endnu en film om Reptilicus på tegnebrættet så sent som i 2001. Den eneste kilde jeg har til denne viden er Wikipedia, så hvorvidt det er sandt, er ikke til at vide, og det lyder måske nok usandsynligt, at Pink, som ikke havde produceret en film siden 1970, skulle bryde sit otium ved at vende tilbage til denne gamle fadæse. Under alle omstændigheder er det en sjov tanke, at Reptilicus kunne være blevet genoplivet i vor tid, og det havde da været oplagt, eftersom Roland Emmerichs katastrofe af et Godzilla-remake var udkommet få år forinden. I 2002 døde Sidney W. Pink, og fortsættelsen til 'Reptilicus' blev som bekendt aldrig til noget. Til gengæld fik den fjerne slægtning Reptisaurus sin egen spillefilm i 2009, instrueret af Asylum-veteranen Christopher Ray, og den ser naturligvis ganske forfærdelig ud.
Det er svært at vurdere en film som 'Reptilicus'. Jeg må være ubarmhjertig og sige, at kvalitativt set kan den ikke få mere end én sølle stjerne, men der er så mange andre grunde til at se denne film, som på alle måder er et unikum i dansk film. Ser man på monstergenren generelt er 'Reptilicus' dog blot én blandt mange og sikkert en af de allerdårligste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar