Anmeldelse: Into the Storm.

Årgang: 2014.
Tagline: Prepare To Go Into The Storm.
Genre: Action.
Instruktør: Steven Quale.
Runtime: 89 minutter.
Medie: Bluray.
Set på: 64” Plasma.
Udgiver: Warner Bros.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: ”Twister” (1996), ”The Day After Tomorrow” (2004), ”2012” (2009).

Anmeldt af Michael Sørensen.

Velkommen til filmkøkkenet. Vi skal i dag bage en actionfilm. Til den skal vi bruge en enkemand, der har tabt kontrollen over sine to sønner. Så skal vi have en stormjager og hans filmhold, der ikke har fanget en tornado på film i et helt år. Til sidst skal vi bruge en storm, der ødelægger alt på sin vej. Når du har samlet ingredienserne i en skål, skal du sådan set bare tilsætte rigeligt med effekter. Her mener jeg masser af lyd, der fuldkommen river rundt i et surroundanlæg – samt bunkevis af visuelle effekter af tornadoer, der bare smadrer alt og alting på vildest mulige måde.

Hvad man på den jyske vestkyst kalder en let brise.

Hvad siger du? Nej, vi skal ikke bruge noget plot eller historie. Det er så kedeligt. Det er meget sjovere at blæse folk ud af lokalet med effekter, der får publikums hoveder til at runge i dagevis. Skuespillere er egentlig også lige meget. Hvis du har et stykke ligegyldigt kvindfolk fra en zombieserie, der alligevel bare flyder i køleskabet, så kan du bare smide hende i. Hun var alligevel irriterende i den serie, som hun allerede er stemplet ud af.
Nå filmen har bagt i knap ti minutter, opdager man, at den slet ikke behøver så meget smag. Det er nemlig rigtig rart for øjnene, når man ser ting, der bliver smadret af storme så kraftige, at Bodil kommer til at ligne en plyselefant på hjul. Det er nemlig i intensiteten at den virkelige kvalitet over dette stykke bagværk skal findes. Det hele skal findes i oplevelsen af rendyrket action, der intet har med virkeligheden at gøre. Man skal bare ignorere de kedelige stykker, hvor der opstår drama og et spinkelt forsøg på historie. Alle gode kager har et tørt endestykke og sådan skal disse ligegyldigheder også fordøjes. Smid dem væk eller tillæg dem så lidt vigtighed som muligt.

"Jeg kan ikke finde Rick & Carl….eller…."

Når du nu kigger på billedet af kagen, smager på den første gang og sikkert også når du slikker dig om munden efter sidste stykke, vil du sikkert tænke, at du har smagt denne type kage før. Det har du med garanti også, for alle gode kager har jo arvet et stykke gær fra en anden god kage. Sådan en slags genbrug, der gør at man aldrig helt kan forvente, at denne type bagværk er gennemført original. Det er vores kage heller ikke. Den smager utvivlsomt af et bedre og mere originalt stykke luksus wienerbrød fra 1996, men det skal man ikke lade sig narre af. Man skal derimod sætte sig til bordet med idéen om, at det ikke er den eneste af denne type kage man har smagt. Lidt ligesom da man fik hajsuppe fra Deep Blue Sea. Den smagte jo bare så meget bedre, når man ikke ignorerede at en bedre haj, havde været hovedingrediens i suppen til Jaws, der naturligvis altid vil fremstå som den originale opskrift på hajsuppe.

Nogen gange må man give efter og slippe en varm vind.

Det er ikke en kage, der holder særlig længe. Den skal spises mens den er varm, for hvis den står for længe, vil enkeltheden og manglen på smagfulde ingredienser hurtigt melde sig. Jeg kan derfor varmt anbefale dette lille stykke storm i et glas vand, hvis man bare gerne vil have nogle hurtige kalorier til en kop kaffe. Det kræver dog at man har en ovn af ordentlig kvalitet. For uden effekterne har man ingenting. Slet ingenting. Derfor lander mesterkokken i dette tilfælde på en middelmådig karakter, der ikke skal forstås som andet end, at hurtige kalorier bare aldrig kan måle sig med virkeligt smagfuldt bagværk.

Score: