Anmeldelse: Unstoppable (2010).

Årgang: 2010.
Tagline: 1 million tons of steel. 100,000 lives at stake. 100 minutes to impact.
Genre: Action.
Instruktør: Tony Scott.
Runtime: 98 minutter.
Medie: Blu-ray.
Udgiver: SF.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'Runaway Train' (1985), 'Speed' (1994), 'Money Train' (1995).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Frank (Denzel Washington) bliver sat til at arbejde sammen med den unge Will (Chris Pine). Samtidig med de tager af sted, løber et tog fyldt med høj eksplosive kemikalier løbsk. Til at starte med skaber dette ikke nogen større reaktion, men da Connie (Rosario Dawson) erfarer med hvilken hastighed toget kører, varer det ikke længe, før det er spredt over alle medier. Toget forsøges på forskellige måder standset, men da dette ikke lykkedes, er det op til Frank og Will at standse toget.

Halvanden time er en ret normal spilletid for en film. Sjældent har en halvanden time varet så længe, som den var det igennem denne film. Det er ikke fordi, der ikke fyldes på med action og drama. Ingenting hjælper det. Tony Scott har tydeligvis sat sig for, hvad det er for en film, han ville skabe, og visionen hænger sandsynligvis fint sammen med dette udgangspunkt. Problemet er bare at den film, han ville lave, allerede eksisterer. For ‘Unstoppable’ er til trods for at være baseret på virkelige hændelser blevet presset så godt og grundigt ned i Hollywoods standardformat, at det lynhurtigt bliver kedsommeligt. Selv med fraser som “stranger than fiction” i baghovedet, må man forvente, at formålet med en film som ‘Unstoppable’ er at skabe en intens og engagerende filmoplevelse, hvilket det må være den virkelige hændelses formål at understøtte. ‘Unstoppable’ er ingen af disse ting, selvom der med kameraarbejdet forsøges ihærdigt på at gøre filmen mere udtryksfuld, end den er, og gør i det kinematograf Ben Seresin gør sit bedste for at udmatte zoomfunktionen.

Filmen indeholder masser af det her...

Det kunne alt sammen tilgives, hvis der var gode karakterer til at bakke filmen op. Det er desværre ikke tilfældet. Skuespillerne Chris Pine, Denzel Washington og Rosario Dawson er alle fremragende, men de får ikke mulighed for at vise det i denne film. Washington er særlig svær ikke at finde sympati for, men det ændrer ikke på, at hans figur er papirstynd, og tilskueren bliver ikke tilstrækkeligt investeret i hans problematikker til, at der for alvor er så meget på spil, at det bliver spændende, om han klarer sig ud på den anden side. Der går bogstaveligt talt ikke mange minutter fra en karakter introduceres, til vi ved, hvad deres livssituation er. Dette kunne måske betragtes som en god ting, men når grunden til, at vi så hurtigt genkender karaktererne, er, at de er arketyper, er det bestemt ikke positivt. Ikke nok med det, men så snart deres situation er sat op, fornemmer man også hurtigt, hvad der vil kunne forløse de konflikter der ligger i baglandet - nemlig den heltegerning, som vi allesammen godt ved er forestående. Når alt kommer til alt, er vi sat på afstand af filmens drama, og det kan et ellers nok så hæsblæsende tempo ikke gøre op for.

...og det her...

Denzel Washington har sagt om denne film, at toget spiller hovedrollen i den. Det er ganske rigtigt. Der er lagt stor vægt på at gøre det store tog truende og give fornemmelsen af togets vægt. Det lykkedes virkelig godt i filmen. Lydeffekterne arbejder især for at gøre toget intimiderende. Til forskel fra Spielbergs "Duel" fra 1971, som mere eller mindre havde en lastbil som hovedskurk, har denne film et grundlæggende problem. Toget er en død ting. Hvor man i Spielbergs film hele tiden havde fornemmelsen af en ondskab i den chauffør, der kørte monstrummet, er det her bare en død maskine, der tromler derudaf. Man kunne selvfølgelig mene, at det netop er det, der er skræmmende. At man ikke kan forhandle med det eller overtale det til at stoppe, men at det ligesom en naturkraft bare bliver ved. Problemet i det er bare, at der aldrig rigtig opstår reel tvivl om at protagonisterne nok skal vinde til sidst.  Der er utvivlsomt mange, der vil føle sig underholdt af denne film. Holder man af action for actions skyld, har filmen meget at byde på. Holder man til gengæld af actionfilm, som også formår at fortælle en historie eller have noget dybde i sine karakterer, er denne film ikke værd at bruge sin tid på.

...og selvfølgelig også det her, men det gøre den alt andet lige ikke synderligt fængende.

Karaktererne er set før. Dialogen er intetsigende og historien er der ikke mere i, end det der står på coveret. Desuden er det en hæmsko for enhver spændingsfilm, at skabelonen er så tydelig, at seeren aldrig er i tvivl om historiens udfald. Hvad der er værre, er at vi kender ruten derhen. Særligt den sidste halve time kedede mig voldsomt, og det må i sidste ende være, hvor filmen spiller fallit. Når den ikke er underholdende på et helt basalt plan, hvilket vel er nøjagtig hvad Tony Scotts formål har været med en film som ‘Unstoppable’; Lidt tanketom og larmende Hollywood underholdning til en flad søndag eftermiddag.

Score: