Anmeldelse: Silent Night, Deadly Night (1984).

Silent Night, Deadly Night (1984).
Tagline: "He knows when you've been naughty."
DVD.
42" LCD.
Runtime: 79 minutter.
Udgiver: Midget Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Child's Play' (1988), 'Black Christmas' (1974), 'Silent Night, Deadly Night Part 2' (1987).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Den unge Billy (Danny Wagner) bliver en juleaften vidne til, at begge hans forældre myrdes af en mand udklædt som julemanden. Den nu forældreløse dreng placeres på et børnehjem, hvor han holdes i kort snor af stedets strenge leder kaldet Mother Superior (Lilyan Chauvin), som ikke har meget til overs for Billys psykiske ar. Da Billy som 18årig (Robert Brian Wilson) får job i en butik i lokalområdet, er han glad igen. Lige indtil en aften, hvor Billy efter at være blevet tvunget til at bære et julemandskostume, går bersærk i forretningen og dræber sine kollegaer. Billy begiver sig herefter ud på et morderisk togt gennem byen, og det varer ikke længe, før rejsen får et mål.

Julen er for mange forbundet med rare og varme ting som julelys, juleklip og juletræer. Det var formentlig også årsagen til, at modtagelsen af 'Silent Night, Deadly Night' var mindre end positiv, da filmen først blev udgivet i 1984. Anmeldere kaldte den værdiløs, og mange blev fornærmede over koblingen mellem jul og splat. Den psykisk forstyrrede hovedperson hjalp formentlig heller ikke på sagen, og få dage efter filmens oprindelige udgivelse, blev den trukket tilbage. Senere blev filmen imidlertid ikke alene genudgivet, men fandt også et publikum, som tilsyneladende var tilstrækkelig stort, for i 1987 blev der lavet en fortsættelse, som blot kaldtes 'Silent Night, Deadly Night Part II' (1987), som fokuserer på Billys broders historie. Yderligere 3 fortsættelser blev det til, og serien stoppede med 'Silent Night, Deadly Night Part 5: The Toy Maker' (1991). Den originale films instruktør Charles E. Sellier vendte dog ikke tilbage som instruktør på nogle af fortsættelserne, men afsluttede sin instruktørkarriere med 'The Annihilators' (1985), hvorefter han vendte sit fokus mod at producere nogle, tilsyneladende, ganske obskure tv-film. Charles E. Sellier døde således i 2011 med blot 4 film på CV'et som instruktør, hvoraf 'Silent Night, Deadly Night' formentlig er den bedst kendte.

“Naughty!”

'Silent Night, Deadly Night' var tydeligvis stærkt provokerende, da den i sin tid udkom, men selvom det moderne slasher-publikum formentlig har noget sværere ved at blive provokerede, er filmen stadig god underholdning. Her er masser af effektive aflivninger at komme efter, og historien tager sågar udgangspunkt i en voldsomt traumatisk oplevelse, som i filmen er portrætteret ganske brutalt, og selvom det ville være for meget at påstå, at den scene viser os oplevelsen udelukkende gennem barnets øjne, er det alligevel den unge Billy, vi føler med i sekvensen, og det gør øjeblikket så meget desto stærkere. Resten af filmen er en smule mere genre-typisk og har langt hen ad vejen den samme struktur, som så mange andre slashere. Hvad der løfter denne del af filmen, er til dels de tidligere momenter af gloriøst veleksekveret gore og ligeledes hovedkarakterens målsætning. Lilyan Chauvins lettere sadistiske karakter, Mother Superior, er ekstremt karikeret og kommer til tider til at fremstå så usympatisk, at Billys ønske om at aflive hende nærmest kommer til at virke om ikke sympatisk, så i det mindste forståeligt. For selvom det for de færreste vil være muligt at synes om det faktum, at karakteren myrder mange uskyldige, er Chauvins skurk så tilpas ondskabsfuld i sin autoritet, at de fleste formentlig vil kunne acceptere Billys ønske om at dræbe hende og det reaktionære verdensbillede, hun repræsenterer.

Lilyan Chauvins karakter i filmen besidder ikke særlig megen juleånd.

Selvom filmens manuskript ikke just er fyldt med guldklumper på dialogsiden, er præmissen vellykket, og den måde, hvorpå filmen udnytter sit juletema til at opbygge stemning og gys, er så tilpas medrivende, at man snildt kommer igennem de mere klodsede replikker. Skuespillerne gør også sit til at støtte op om replikkerne og til trods for, at der heller ikke her er tale om deciderede pragtpræstationer fra skuespillernes side, gør Lilyan Chauvin, som allerede nævnt, sig godt som filmens antagonist, og selvom man formentlig ikke kan kalde Robert Brian Wilsons, Billy, for en antihelt, er han alligevel mere et offer for nogle uheldige omstændigheder og en svag psyke, end andre koldblodige mordere indenfor genren har været det. Det er i høj grad det tidligere nævnte juletema, der gør den attraktiv, og ligeledes fotograf Henning Schellerups stedvist dystre billeder, der hæver filmen over førnævnte middelmådighed. På den positive side er også filmens musik, som er komponeret af Perry Botkin, som har skabt et soundtrack, der giver mindelser om filmens juletema men også helt tydeligt indeholder en skævhed, som gør opmærksom på filmens dystre overtone. Filmen har også nogle fornøjelige bikarakterer undervejs, deriblandt Will Hare, som spiller den 8 årige Billys bedstefar, som advarer lille Billy om de kommende ubehageligheder, og også leverer de første af en række replikker, der ligesom musikken, er meget almindelige for julen og normalt leveres gemytligt og derfor virker hyggelige. Her leveres de med en anderledes betoning, og derfor får de en langt mere dyster undertone. Filmen lægger ingenlunde skjul på, at en fortsættelse er en mulighed og afsluttes på en så sigende måde, at det er overraskende, at det skulle tage så mange år, før en fortsættelse kom til verden.

“Santy Claus only brings presents to them that's been good all year. All the other ones, all the naughty ones, he punishes! What about you, boy? You been good all year?”

Om den danske DVD-udgivelse skal det siges, at der er nogle sære udfald i billedkvaliteten, hvor enkelte billeder antager en sær uringul farve, hvilket er sært, fordi udgivelsen i øvrigt har et transfer, som er ganske fint. Ikke desto mindre er 'Silent Night, Deadly Night' utvivlsomt en seværdig film, som muligvis ikke kan måle sig med de største indenfor genren men alligevel gør sig rigtig godt og indeholder nogle mindeværdige sekvenser og desuden besidder masser af sort humor.

Score: