Artikel: I en kælder sort som kul - vi går bagom horror-filmen '318'.

At lave film er ikke sådan lige til, i hvert fald ikke hvis man gerne vil lave det så professionelt som muligt og hvem vil ikke gerne det, også selvom det er en no- eller low-budget produktion? Netop derfor tager low-budget produktioner mange måneder, og nogle gange flere år, at lave. Men når man har en deadline der blot ligger 24 dage væk er det noget af en udfordring, særligt hvis både historien og teknikken skal være tilfredsstillende...

Nicklas og Claus og en nådesløs deadline.

Nicklas (Thoft Jensen) og jeg, Claus (Reinhold), havde i flere år talt om at lave en horror-film i vores fritid, men det strandede altid på idé-stadiet, og efterhånden vidste man at når snakken faldt på gode idéer til en horror-film, ja så var det bare snak uden egentlig handling bag. Men d. 9. januar 2012 blev vi helt tilfældigt opmærksomme på filmkonkurrencen MovieBattle. På det tidspunkt var der kun 23 dage til deadline for tilmeldte film og vi havde intet – ingen historie, intet manuskript, ingen locations, skuespillere eller hold. Opsatte på at få lavet bare et eller andet til MovieBattle, gik vi hver især i tænkeboks et par dage, og da vi mødtes igen var Nicklas kommet i tanker om en snak vi havde haft for et års tid siden. Snakken var gået på den såkaldte found-footage genre og hvordan den pludselig var blevet populær igen i kølvandet på succesen med 'Paranormal Activity'.

”Altså, hvor svært kan det egentlig være?” sagde vi til hinanden. ”Filmene er jo for pokker lavet for stort set ingen penge og man skal jo bare have et videokamera, en location og nogle spillere”.

Derefter fløj det omkring med idéer til found-footage film som ville være nemme og hurtige at lave, og jeg kunne låne professionelt udstyr gratis fra det produktionsselskab hvor jeg arbejdede, ligesom flere af mine kolleger gerne ville være med på holdet. Én af idéerne som jeg kom med omhandlede en vicevært som havde sit lille kontor i de lange kældergange under et boligkompleks og så skulle der ske underlige ting og sager i gangene eller i et af de tomme kælderrum. Jeg kom nok på idéen fordi jeg selv havde været nede i mit eget kælderrum dagen forinden, hvor viceværten rent faktisk har et lille kontor, og jeg havde lagt mærke til at der stod en del kælderrum tomme. Til trods for et overflødighedshorn af idéer, så blev det hele selvfølgelig ved snakken, som den slags altid gør, og jeg havde næsten glemt idéen indtil Nicklas nævnte den i forbindelse med vores brainstorm til MovieBattle 2012. Temaet var som bekendt Supernatural Horror, så hvorfor ikke bruge idéen med viceværten som oplever noget overnaturligt i kældergangene? Som sagt, så gjort, for vi var i tidsnød, og synopsen kom til at lyde således:

”I et gammelt lejlighedskompleks i Pittsburgh, Pennsylvania, finder en aldrende vicevært sig mentalt vildfaren i de lange kældergange der udgør hans arbejdsplads, da han en dag opdager et tomt kælderrum. Rummet besidder en ond, men underligt tillokkende kræft, som snart driver ham længere og længere ud.”

Idéen til kortfilmen opstod da Claus selv tullede rundt i kælderen i hans eget boligkompleks.

Idéen passede perfekt da den kun krævede én skuespiller, én location og ingen dialog. Det eneste tale der skulle være i filmen skulle være noget morgenradio- snak fra radioen i viceværtens lille kontor. Vi syntes selv at idéen og historien var markant anderledes end de gængse kortfilm indenfor horror-genren. Eftersom det var valgfrit hvilket sprog man ville lave sin film på, besluttede vi af flere grunde at lave '318' på engelsk, eller rettere, amerikansk. For det første fordi vi synes det kunne være sjovt da ingen af os tidligere havde prøvet at lave noget på engelsk eller som skulle ligne noget som foregik i USA. For det andet fordi vi mente at den location vi havde i tankerne sagtens kunne gå for at være amerikansk, og for det tredje, og vigtigst af alt, så havde vi muligheden for at få en amerikansk speaker, bosat i Miami, Florida, til at indtale radio-speaken helt gratis. Som de store fans af 80’er horror vi er, ville vi samtidig eliminere al moderne teknologi, som for eksempel computere og mobiltelefoner.

Filmens eneste skuespiller, Gert Rasmussen, bliver instrueret.

Nicklas gik straks i gang med at skrive manuskriptet, alt i mens jeg gav mig i kast med at finde en skuespiller som ville arbejde gratis, og helst en som havde lidt erfaring. Samtidig stod jeg også for at samle et hold, ligesom jeg kom med idéer, input og rettelser til manuskriptet. Alt stod og faldt med om vi kunne finde en skuespiller som kunne den weekend vi havde afsat til optagelser, nemlig lørdag d. 21. januar. Der var kun halvanden uge til så vi var nervøse for at ingen kunne med så kort varsel. Den første skuespiller vi tænkte på var Gert Rasmussen som Nicklas tidligere havde arbejdet sammen med, og som har medvirket i en ordentlig håndfuld kortfilm samt Nils Malmors’ 'Kærestesorger' og TV-serien 'Ørnen'. Heldigvis boede han også i Midtjylland, så vores udgifter til transport ville være minimale. Gert var med det samme interesseret, så vi sendte ham manuskriptet og han accepterede. Til alt held kunne han også optage d. 21. januar, men da han skulle til en privat fest om aftenen ville han gerne at vi var så tidligt færdige som muligt. Derudover fik jeg samlet et lille hold bestående af mine tidligere kolleger, Jeppe Sørensen, Klaus Huuse og Michael Lyck Poulsen. Allerede på dette tidspunkt var vi flere gange i tvivl, om det overhovedet kunne lade sig gøre at producere en film på så kort tid. Vi forestillede os at filmen skulle vare ca. 15 minutter inkl. credits. Manuskriptet var dog kun på 7 sider, men eftersom vi ville have en langsomt tempo i filmen, samt en del lange og langsomme dolly-ture ned gennem kældergangene, mente vi nok at spilletiden ville snige sig op omkring et kvarter. Men både Jeppe, Klaus og Michael var yderst skeptiske og mente ikke vi kunne nå at producere så mange minutter på halvanden dag. Men da vi samtidig var drevet af lysten til at fortælle en lille, simpel og uhyggelig historie med nogle stærke virkemidler, tog vi chancen og kastede os ud i det.

Gert Rasmussen i rollen som Viceværten.

Nicklas havde en idé til hvor vi kunne optage, nemlig en ældre boligblok hvor kældergangene var nærmest uendeligt lange og vi var så heldige at få lov at optage i gangene samt alle tilgængelige rum en hel weekend. Som fotograf havde jeg valget mellem at optage filmen på Canon 7D Mark II eller det nye Panasonic AF101 kamera. Da jeg i forvejen havde lavet nogle ting på Canon 7D, faldt valget på Panasonic. Heldigvis kunne vi låne både kameraet og nogle optikker gratis, og det samme kunne vi med lys, stativer, c-stands, flag, reflektorplader, grip, monitors, microport, boom, dolly og jib-arm.
Da vi skulle finde rekvisitter så som skrivebord, transistorradio osv. tog vi i genbrugs-forretninger. Her viste det sig at det var muligt for os blot at lægge et depositum for de ting vi gerne ville låne. På den måde slap vi for at skulle betale for ting vi alligevel ikke kunne bruge til noget bagefter.

Vi mødte på location kl. 8 lørdag morgen til friskbrygget pulverkaffe, rundstykker og briefing. Vores hovedrolleindehaver, Gert, mødte ind kl. 9 og Nicklas gennemgik manuskriptet og de enkelte scener med ham, mens Jeppe, Klaus og jeg blev enige om vinkler, framings og lys til scenerne på viceværtens kontor. Grundet tidsnød kunne vi ikke optage i kronologisk orden, så vi måtte optage alle kontor-scenerne først, derefter alle scenerne i det tomme kælderrum og til sidst scenerne med viceværten der går rundt i gangene. Næste dag, om søndagen, kunne vi så skyde alle de billeder hvor Gert ikke skulle være med, som for eksempel langsomme dolly-ture ned af kældergangene. Optagelserne forløb ganske godt, men når man vil have professionel lyssætning, dolly-ture med jib-arm, ingen skudplan og mange scener der foregår i mørke, ja så tager det utroligt lang tid. Blot det at slæbe ned, pakke ud og sætte op tager flere timer. Derfor blev vi også yderst pressede til sidst og lørdagens optagelser var ikke ovre før omkring kl. 01:30 om natten.

Burning the midnight oil.

Søndagen stod på optagelser af blandt andet gangene, og selv om det var hårdt at komme i gang igen ovenpå gårsdagens mange arbejdstimer, var vi relativt hurtigt færdige. Efter vi havde pakket udstyr og ryddet op, kørte jeg direkte ud på mit arbejde for at lægge optagelserne ind i Final Cut Pro så vi var klar til at klippe om mandagen efter arbejde. Herefter gik aftenerne med at få vores lille film klippet færdig. Vi sad hver dag fra kl. 17 til omkring midnat og efter en halvanden uges tid var vi færdige. Klippe processen var ret ligetil da det er en simpel fortælling, og vi havde begge den færdige film i hovedet. Den største udfordring kom da vi indså vi manglede to billeder som vi simpelthen havde glemt alt om på optage-dagen. Det ene billede stod faktisk i manuskriptet, det andet havde vi fundet på mens vi optog. De to billeder var heldigvis ikke afgørende for filmens handling, men de ville blandt andet have givet filmen et bedre flow. Men skaden var sket og vi kunne godt være tilfredse med klipningen. Så manglede vi kun lydefterarbejdet, colorgrading og musik. Nicklas og jeg var fra starten enige om at filmen ikke skulle indeholde musik som sådan, det skulle mere være lavfrekvente og højfrekvente toner og lyde. Jeg fik en af mine kolleger, Ole Viinberg, til at hjælpe med lydefterarbejdet og musikken, hvor vi de første par dage prøvede at spore os ind på hvilken stil og hvilke lyde der kunne være aktuelle. Derefter gik Ole i gang med at lægge effekt lyde på og mikse det sammen med real lyden samt at lægge det hele i niveau, alt imens jeg sad og colorgradede og lave credits på en anden computer. Dette tog en dags tid og derefter begyndte vi på musikken som blev lavet på små fem timer. Til sidst skulle det hele rendere i After Effects hvilket tog 14 timer.

Nu er man aldrig 100% tilfreds med de film man laver og det er ligegyldigt om man er instruktør, fotograf eller noget helt tredje, og der er selvsagt også flere ting i '318' vi ikke er helt tilfredse med, ting som kunne have været bedre havde vi blot haft mere tid. Men der var en deadline som vi skulle nå, og da filmen var færdig med at rendere efter de 14 timer, var det tirsdag d. 31. januar – dagen hvor vi skulle have filmen sendt af sted for at nå deadline. Så ligegyldigt hvad, så kunne vi ikke nå at lave nogle ændringer.

Don't Go in the Woods?! Nok nærmere Don't Go in the Basement.

Man skulle også lave en poster til sin film og halvvejs inde i forløbet fik jeg kontakt til en amerikaner ved navn Justin Osbourn som har et lille firma der hedder Slasher Design. Efter lidt snak frem og tilbage, endte det med at han gerne ville bruge nogle timer på at lave en poster til os, såfremt vi sendte en credit-liste og det billede der skulle bruges. Om mandagen, første hverdag efter vi havde optaget, sendte jeg han nogle af de billeder vi havde taget til posteren, og da han sagde at han ville bruge ”nogle timer” på det, så mente han det, for ca. fire en halv time senere kom der en e-mail med det endelige resultat. Og det var langt federe end vi havde forestillet os! Det var lige som vi ville have det og jeg tror ærligt talt ikke der kunne laves en federe poster til '318'.

Den færdige poster til '318' - designet af Slasher Design.

'318' blev desværre ikke udvalgt til MovieBattle konkurrencen der fandt sted d.18/04-2012, men sådan er spillets regler og det var egentlig fint nok. Det vigtigste for os var at vi havde fået skrevet og produceret en 12 minutters kortfilm på et, nogenlunde, professionelt niveau og med professionelt udstyr og med et budget på små 600 kr. på blot 23 dage. Det var udfordringen, og den lykkes. Og selvom filmen ikke blev udvalgt, så er jeg sikker på vi stadig har den fedeste poster!

Vi håber denne artikel om tilblivelsen af en dansk horror-kortfilm kan inspirere dem der måtte sidde derude med et ønske om at komme i gang med at lave film.