16. okt. 2012

Anmeldelse: The Raven.

Årgang: 2012.
Tagline: “The only one who can stop a serial killer is the man who inspired him.”
Instruktør: James McTeigue.
Runtime: 110 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Nordisk Film.
Link til filmen: IMDB.
Se også:The Pit and the Pendulum’ (1961), ‘The Raven’ (1963), ‘The Death of Poe’ (2006)

The Raven er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Vi befinder os i 1800-tallets USA, nærmere bestemt byen Baltimore, Maryland. Her arbejder politiet på en mordsag, som i detaljer minder umiskendeligt om en af Edgar Allan Poes makabre historier. Selv har den drikfældige og halvfattige forfatter Poe umiddelbart ingen intentioner om at hjælpe ordensmagten med deres opklaring, men hans interesse vokser, da flere kopi-mord dukker op. Og da Poes forlovede bliver bortført under et maskebal, næsten præcis som i en af hans egne historier, er det ikke længere bare personligt. Nu er det... meget... personligt?!

Instruktøren bag ‘The Raven’, James McTeigue, blev lynhurtigt berømt og berygtet, da han i 2006 debuterede med tegneseriefilmatiseringen ‘V for Vendetta’ (2006). Forfatteren til forlægget, den uforlignelige Alan Moore, ytrede prompte, at han intet ville have med filmen at gøre. Så skuffet var han blevet over filmatiseringerne af ‘From Hell’ (2001) og ‘The League of Extraordinary Gentlemen’ (2003), at han end ikke ønskede kreditering. Det til trods klarede ‘V for Vendetta’ sig godt ved billetlugerne, og fik ganske mange stjerner kastet efter sig. Og meget apropos blev James McTeigues næste film den ultra-voldelige ‘Ninja Assassin’ (2009) - eller scenen-fra-Kill-Bill-hvor-Lucy-Liu-halshugger-en-mand: the Movie. Den blev ingen kæmpesucces, men nåede da lige akkurat at snige sig (som en ninja) op på et overskud. Både ‘V for Vendetta’ og ‘Ninja Assassin’ var produceret af søskendeparret Andy og Lana Wachowski, som McTeigue tidligere havde hjulpet på Matrix-trilogien. Det var takket være dem, McTeigue fik en højere rangering i Hollywood og gik fra at være assistant director til selv at sidde i instruktørstolen. ‘The Raven’ er James McTeigues tredje spillefilm og hans første forsøg på at arbejde uafhængigt af far- og mor-Wachowskis beskyttende vinger.
“Når pendulet standser, vil du falde i en dyyyb søvn!”
‘The Raven’ følger trop i en række af periode-actionfilm, som har ramt biograferne de seneste år. Guy Ritchies ‘Sherlock Holmes’ (2009) startede balladen, og siden har blandt andre Paul W. S. Anderson og Timur Bekmambetov fulgt trop med ‘The Three Musketeers’ (2011) og ‘Abraham Lincoln: Vampire Hunter’ (2012). Filmene hiver den barske, beskidte fortid frem og shiner den op med moderne skønhedsidealer og mekaniske anordninger, som er vor tid værdig. I ‘The Raven’ har de haft det relativt nemt med den sidste del, da Edgar Allan Poes historier allerede indeholder denne form for mekanik. Morderen inspireres eksempelvis af Poes ‘The Pit and the Pendulum’, og den maskine kunne lige så godt have været en af Jigsaws konstruktioner. Til gengæld har filmen givet sig selv ekstra udfordringer med at få karaktererne til at leve op til det moderne skønhedsideal ved at caste John Cusack i hovedrollen(!) Man mener åbenbart at have klaret opgaven ved at klæde ham ud som Nicolas Cage...
Endnu en ‘Kill Bill’-reference?!
Jeg var ret spændt på at se ‘The Raven’! Før i tiden var jeg stor fan af ‘V for Vendetta’, men for hvert gensyn er den kommet til at betyde mindre og mindre for mig. Som research til denne anmeldelse så jeg ‘Ninja Assasin’ med store forventninger, som desværre slet ikke blev indfriet. ‘The Raven’ befinder sig et sted imellem disse to. Jeg kan godt ærgre mig over, at James McTeigue, som tydeligvis har nogle visuelle kvaliteter, ikke tør/får lov at give den mere gas. Han kan ikke på samme måde som Wachowski’erne kombinere den højpandede historie med den tankeløse action, og jeg tror, han bliver hæmmet af en for kompleks historie, som han ikke magter at komme ordentligt ud i hjørnerne af. Efter min mening skal han fokusere meget mere på at finde en simpel historie med masser af muligheder på den visuelle side, men det er lettere sagt end gjort, for budgetterne på James McTeigues film er stødt dalende. ‘The Raven’ har han lavet for blot 26 millioner dollars, og periodefilm er oven i købet dyre at producere. De tre eksempler fra forrige afsnit havde budgetter tre og fire gange højere.
Note til kostumedesigneren: lidt mindre Nicolas Cage næste gang!
Der bliver bragt nogle interessante temaer op i ‘The Raven’ omkring hvordan vi mennesker finder inspiration i fiktionen og sommetider den voldelige af slagsen. Det har og vil altid være et aktuelt emne - se bare på hvordan nutidens voldelige computerspil fører til den ene massakre efter den anden(?!...ironi kan forekomme). Desværre bliver disse temaer overhovedet ikke fulgt til dørs, fordi filmen har alt for travlt med at referere overfladisk til Edgar Allan Poes forfatterskab og skabe et i øvrigt ligegydigt mysterie omkring morderens identitet. Jeg tror, historien kunne være mere interessant med en anden, måske ukendt forfatter som centrum, men det havde selvfølgelig ikke givet mulighed for intertekstuelle referencer og 1800-tals-torturporno. Men når nu man alligevel har sat gang i dette projekt med at få 1800-tals-kendisserne til at vende sig i deres grave, hvorfor sørger man så ikke for at give Edgar Allan Poe en ordentlig rundtur ligesom Arthur Conan Doyle og Abraham Lincoln har fået. Det ville nok også have været mere i Poes ånd, trods alt! ‘The Raven’ er tilsyneladende blevet sammenlignet med ‘Seven’ (1995) og ‘Sherlock Holmes’, men jeg vil hellere sammenligne den med en dårlig Saw-film efter eget valg og ‘The Da Vinci Code’ (2006).

Score:

6 kommentarer:

  1. Næ den var sgu ikke rigtig noget at skrive hjem om. Er dog grundlæggende uenig i at computerspil har ledt til nogen som helst massakre. Ustabile mennesker der ikke kender forskel på virkelighed og fiktion er skyld i den slags ting - ikke fiktionen selv.

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig med Mark - voldelige computerspil (eller voldelig fiktion i det hele taget) er ikke skyld i at vanvittige mennesker går amok. Jeg studsede også selv noget over det, men jeg kan ikke rigtig tyde om Jesper er ironisk i sin påstand?

    SvarSlet
  3. Thank god - jeg var lige bange for at vi skulle have "en venskabelig samtale" ;D

    SvarSlet
  4. Jeg skulle have gjort mig lidt mere umage med at få det til at lyde høj-højtideligt og gammelmands påståeligt. Det noterer jeg til næste gang.

    SvarSlet
  5. Så er jeg også helt rolig igen :)

    SvarSlet