Anmeldelse: Frankenstein’s Army.

Årgang: 2013.
Tagline: "What is dead may never die."
Instruktør: Richard Raaphorst.
Medie: iTunes USA.
Set på: 64” Plasma.
Runtime: 84 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se Trailer her.
Se også: 'Dead Snow' (2009), 'Inglourious Basterds' (2009), ' Dead Mine' (2012).

Anmeldt af Michael Sørensen.

Østfronten 1945. En gruppe russiske soldater rekognoscerer et område, som den tyske besættelsesmagt har trukket sig fra i deres hast for at komme ud af Rusland. De støder på en nedlagt gård, hvor de gør et makabert fund af en halvdød tysk soldat, der mest af alt ligner et frygteligt eksperiment. Den tilsyneladende ufarlige tysker dræber deres øverstkommanderende - og snart er de russiske soldater fanget i en sandt vanvid af dødsens farlige eksperimenter, der alle er skabt til et formål – at slå så mange russere ihjel som overhovedet muligt.

London calling.

Hvem kan ikke huske Mary Shelleys roman om Frankenstein (it’s Fronkensteen) og hans monster, der fik landsbyen på den anden ende? Det kunne instruktør Richard Raaphorst også godt, men dennes udgave har knap så mange fakler og høtyve. De primitive værktøj er til gengæld erstattet af landbrugsmaskiner af enhver tænkelig slags, der i stedet for at være i hænderne på bønder er monteret på tyske soldater i en slags vanvidsscenarie, hvor kun en meget livlig fantasi har kunnet overskue mulighederne. Det er innovativt, sælsomt og helt fantastisk, at opleve de sindssyge udgaver af Frankensteins monster, der saver, hugger og hakker sig gennem alt og alle i en blodrus, der ikke er set siden Bilka havde 40% rabat på julepynt.

"It's alive, it's alive, it's alive, it's alive, IT'S ALIVE!"

Af en eller anden årsag er filmen baseret på found footage. En stakkels fotograf med en hemmelig agenda er nemlig fortæller på filmen, der af mystiske årsager er i fin billedkvalitet og samtidig er i farver. Jeg skal ikke sige om idéen er en joke i sig selv, for flere gange gennem den blodige forløb, giver fotografens placering absolut ingen mening. Et par enkelte scener er endda helt groteske som found footage, men det er gudskelov ikke et tema for filmen som sådan. Frankenstein’s Army er lavet for små penge og er i høj grad en film, der er tiltænkt hardcore fans af den lidt mere absurde genre. Det er jeg som sådan ikke, men jeg blev alligevel revet med – og kunne sagtens abstrahere fra absurditeterne og nyde håndværket, der absolut ikke fejler noget gennem hele filmen. Den er nemlig lige så dyster, grå og voldsom som den lyder og stilen bliver holdt fra start til slut. Ikke engang, da filmen bliver allermest blodig går Raaphorst på kompromis med det dystre farvespektrum, der farver og HD kvalitet til trods – giver en slags stemning af at være af ældre dato.

Keative craturedesigns er Frankenstein’s Army's helt store tour de force.

Skuespillet er overraskende godt for genren, til trods for at det begrænsede budget har holdt navne i topklasse ude af rollelisten. Joshua Sasse er især god som den hårdkogte soldat Sergei, der gør hvad der skal til for at overleve uanset omgivelserne. De russiske accenter er måske lidt vel overdrevne, men det er en del af den humor, der følger med en film af denne slags.

"Call in the Cavalry!"

Personligt var jeg meget glad for Frankenstein’s Army, der for mig er et eksempel på hvordan en god film skal opbygges. Der er bygget på tre akter, som hænger fint sammen og hver for sig er fremragende i måden, de hver især bliver fortalt på. Jeg var især pjattet med overgangen fra mild spænding i første akt til eksplosionen af sindssyge kreationer, der nærmest vælter ud af skærmen på en måde, der kun kan beskrives som sindssyg.
Alt i alt ender jeg med en klar anbefaling af en film, der bedst kan forklares ved, at man sætter sig ned og ser den. Så vild er den! Så god er den!

Score: