Top 10: Bedste Horror-film i 2012.

2012 virker allerede langt langt væk og det skyldes måske at året ikke bød på de mest ophidsende horror-film. Forglemmeligt er nok den mest passende beskrivelse for sidste år, men der kom da heldigvis ti film der skilte sig ud fra mængden. Om de så fik dig til at skrige af rædsel, de små hår til at rejse sig, gav svedige håndflader, grineflip, kvalme eller måske ligefrem gjorde dig vred - så er her mit bud på ti film som fortjener at blive fremhævet som 2012's bedste gys.

* Husk at du kan få en komplet oversigt over vores Top 10- og Top 5 lister ved at klikke her.

Skrevet af Allan Sørensen.

10: The Thing.
Alle horror-fans med respekt for sig selv kender John Carpenter's mesterværk 'The Thing' fra 1982. Så da den ukendte instruktør Matthijs van Heijningen Jr. fik til opgave at lave en ny film under samme navn, gik der kuldegysninger igennem horror-community'et verden over. Det kunne næsten kun gå galt - og det gjorde det sådan set også... Heijningen's version er bestemt ikke en fantastisk film, måske ikke engang en særlig god film. Prequel, sequel, remake, direkte kopi, nyfortolkning - der har været megen diskussion om hvad Heijningen's 'The Thing' var for en størrelse. Forvirringen skyldtes, at mange af filmens karakterer lignede kloner af Carpenter's originale persongalleri, og en del af scenerne var også direkte kopieret. Det var nok planen at det skulle være en prequel, og filmen slutter da også præcist hvor Carpenter's starter. Nej, den er slet ikke i samme klasse som Carpenter's, men når det er sagt så kan man altså ikke se bort fra, at den nye 'The Thing' er en hæsblæsende og underholdende splatter-action og hvem er ikke en sucker for forvredne mutanter, ildspyende flammekastere og arktisk kulde - det ser altså bare forbandet godt ud på film. Det er måske lidt søgt at smide "dansker-kortet", men lidt sjovt er det da også at Ulrich Thomsen er at finde på rollelisten.

We found a fucking alien! Cheers!

09: Berberian Sound Studio.
Er du glad for Dario Argento og Mario Bava, så er 'Berberian Sound Studio' højst sandsynligt lige din kop te. For vi har her at gøre med en rigtig creepy psycho-thriller, der er helt i tråd med de Italienske horror-film fra 70'erne. Instruktør Peter Strickland prøver til tider lidt for krampagtigt at få det hele til at ligne og føles som en David Lynch film, hvilket er lidt ærgerligt, for det er svært at imitere en mester som Lynch. Uden at det bliver opdaget.... 'Berberian Sound Studio' er helt lowkey og der sker måske ikke så meget, men er du fan af filmmediet, så vil du helt højst sandsynligt blive fanget af Peter Strickland's stemningsfulde og anderledes film.

SMACK!POW!SLASH!ARGH!

08: The Devil's Rock.
Denne fandenivoldske nazisploitation-monster-film er Paul Campion's instruktørdebut, og vi kan kun håbe at det ikke bliver hans sidste.
Jeg gik til den med absolut ingen forventninger - og det virkede helt sikkert til filmens fordel. Det er lowbudget og det er ikke alt der sidder lige i skabet, men alt i alt så er 'The Devil's Rock' en underholdende ruchebanetur i et grumt spøgelses-hus, pakket med blod, afrevne legemer, dæmoner og nazi-memorabilia. Det er tydeligt at holdet, både foran og bagved kameraet, har haft det rigtig sjovt under tilblivelsen, og de tre skuespillere i centrum; Matthew Sunderland, Craig Hall og Gina Varela gør det også rigtig fornuftigt. De rammer den fine line imellem b-films camp og seriøsitet. Og så er det jo über cool at se at special effects guruen Rob Bottin's djævle-design fra 'Legend' ikke er gået i helt glemmebogen!

Fuck you, hell-whore!

07: V/H/S.
Antologi-filmene har fået et mindre revival de sidste par år, med titler som 'The ABCs of Death', 'Little Deaths' og ikke mindst forsættelsen til denne top 10's nummer syv; 'V/H/S/2'. 
I 80'erne var den her type antologi-film et stort hit, og kulminerede med TV-serien 'Tales from the Crypt' som nåede hele otte sæsoner før The Crypt Keeper slukkede lyset i midt-90'erne.
'V/H/S/' er en af filmene der har genoplivet 80-dillen, og som alle andre antologi-film, så består den af en lille håndfuld kortfilm kædet sammen af en overordnet historie. Hvor den overordnede historie fejler og er temmelig ligegyldig i 'V/H/S/2', så gør kortfilmene heldigvis det modsatte. Især segmenterne 'Amateur Night' og 'Second Honeymoon' er decideret hårrejsende. 'V/H/S/2' følger i de positive fodspor som den originale har trådt, og med de to film in mente, så kan man næsten ikke andet end at håbe på en 3'er.

Did you erase it?

06:The Cabin in the Woods.
Hvis du ikke har set filmen endnu, så skal du ikke læse videre! Du skal til gengæld få fat i filmen nu, for du vil helst vide så lidt som muligt om hvad du går ind til, inden du trykker Play på remoten...
Sådan starter stort set alle anmeldelser der er skrevet om Drew Goddard's horrorhybrid 'The Cabin in the Woods'. Og det var en slags intro'er der gjorde at filmen blev en af sidste års mest hypede horror-film. 
Levede Drew Goddard's bastard af en film så op til hypen?
Det er der delte meninger om, men man kan ikke se bort fra at filmen formåede at blande horror-konventionerne på en sjov og overraskende måde. Det bliver aldrig uhyggeligt, men som horror-fan, så er der så mange andre ting at sætte tænderne i, og samtidig forstår og formår filmen at underholde sit gængse publikum med et hæsblæsende tempo, herlig ping-pong dialog og en vanvittig finale - derfor er det svært at se bort fra 'The Cabin in the Woods', vellykket eller ej.

I am never gonna see a merman. Ever.

05: Asylum Blackout (aka The Incident).
Var det ikke noget med en klaustrofobisk tur på tosseanstalten? George og hans tre venner må kæmpe for både fysisk og psykisk overlevelse da det sindssygehospital de arbejder på bliver ramt af strømsvigt under et massivt uvejr. Alle sikkerhedsforanstaltninger begynder selvfølgelig at fejle en efter en, og inden længe er de mørke gange fyldt med, lad os sige temmelig ustabile personager.
Filmens styrke er de stemningsmættede billeder, den knugende stemning og følelsen af ren og skær galskab, der som regnen udenfor de tykke vægge, driver ned af celle-væggene indenfor. Det er imponerende at selv med et meget lille budget til rådighed på 500.000$, så formår Alexandre Courtès alligevel i sin instruktørdebut, at vride så meget saft og kraft ud af både skuespillerne og omgivelser, at vi står tilbage med en meget mere helstøbt horror-oplevelse end man måske lige forventer. Det er svært ikke at elske indie-horror scenen når de spytter små beskidte guldklumper ud som 'Asylum Blackout'. Men vær opmærksom på, at der skal lidt tålmodighed til før the shit hits the fan. Men som alle ved; Alt godt kommer til den, som venter.

Wait for the power to get back on.

04: The Divide.
Den franske instruktør Xavier Gens var en af dem der skabte sig et navn, da han red med på bølgen af grumme franske horror-film der pludselig dukkede op for 6-7 år siden - en bølge der toppede med 'Martyrs' i 2008.
Xavier Gens bidrag var den grumme 'Frontière(s)' der bød på nazisploitation i moderne omgivelser. I 'The Divide' fortæller Gens en barsk historie om hvad isolation, desperation og frygt kan gøre ved mennesket, og ikke mindst hvad mennesker kan gøre ved hinanden under de forhold.
En flok mennesker bliver fanget under deres lejlighedskompleks efter en atomkrig er brudt ud. Da forsyningerne begynder at svinde ind, mister de overlevende langsomt modet, virkelighedssansen og forstanden. 'The Divide' er en uhyggelig ulækker og yderst barsk apokalyptiske sci-fi thriller med stærke horror-elementer, der hverken skåner sine skuespillere eller sit publikum.

Let there be light.

03: The Pact.
Klassisk spøgelsesfilm med grumt twist på halen opsummerer nok bedst den noget overrumplende 'The Pact'. Med et minimalt budget til rådighed og en flok forholdsvis ukendte skuespillere, formåede instruktør Nicholas McCarthy alligevel at få undertegnede til at hoppe et par gange i sædet. Dette beviser bare endnu engang, at når de små indie-produktioner tager sig sammen, så giver de bøllerne i Hollywood tørt på når det kommer til effektive gys.
Der går på nuværende tidspunkt rygter om en efterfølger, og om det er godt eller skidt må tiden vise. Jeg vil ikke afsløre for meget - jeg kan faktisk ikke sige meget andet end; Se den.

You live sixteen years in this house... you have no memory of this room?

02: Snowtown.
Nummer to på listen er uden den mindste tvivl den grummeste og mest rystende film af dem alle. Ikke mindst fordi at filmen er baseret på virkelige hændelser (Og denne gang mener man det virkelig!)
'Snowtown' omhandler de såkaldte "Bodies-in-Barrels murders" der udspillede sig i Sydaustralien mellem 1992 og 1999. Det er mere drama end det er horror, men dramaet udspiller sig så brutalt realistisk og afsindig velspillet, at tilbage står vi altså med en frygtelig, frygtelig uhyggelig og dødsens alvorlig film. Man føler sig beskidt, brugt og nedslået efter en tur i det grumme whitetrash-helvede og filmen er yderst svær at ryste af sig. Så er du advaret...

Do you like bein' fucked?

01: Prometheus.
En del af jer vil måske slå i bordet over at #1 på listen ikke engang er en rigtig horror-film, og Ridley Scott's prequel til hans helt episke 'Alien' fra 1979 har da også delt filmnørder verden over i to lejre - enten hører du til dem der hader filmen eller til dem der elsker den. Jeg falder velvilligt i sidste kategori. Prometheus har uden tvivl sine plothuller og historiemæssige "udfordringer", men jeg kan altså ikke lade være med at blive revet med, når rum-eposet ruller sig ud i alt sin pomp, pragt, gru og gore. Man drukner i fængslende flotte billeder, og så er der altså også den der helt særlige og dybt foruroligende stemning som kendetegner enhver film om rummets farligste rovdyr. Noget andet der kendetegner en film af Ridley Scott, er de solide skuespilpræstationer. Og dem får vi også at se her. Især Michael Fassbender's rolle som David er bemærkelsesværdig. Han er helt på højde med hans cyborg-brødre, Ash og Bishop fra de to første film.
Selvfølgelig (fristes man næsten til at sige) så er 'Prometheus' ikke nær så uhyggelig eller helstøbt som de tidligere Alien-film, men mindre kan altså også gøre det når man er oppe mod deciderede mesterværker. Der er snak om en forsættelse af Prometheus - også med veteraninstruktøren Scott bag rumfærgen. Jeg krydser alt hvad krydses kan for at det passer! Lad os få endnu et storslået og mørkt rumeventyr Onkel Scott!

Big things have small beginnings.