Anmeldelse: Class of 1984.

Årgang: 1982.
Tagline: "We are the future! … and nothing can stop us."
Instruktør: Mark L. Lester.
Runtime: 94 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Nordisk Film.
Link til filmen: IMDB.

Se også: 'Massacre at Central High' (1976), 'Class of Nuke 'Em High' (1986), 'Class of 1999' (1990).

Anmeldt af Jesper Pedersen.







På Lincoln High har lærerne opgivet ævred. Hadefulde tags skænder væggene og luften oser af pot-røg. Alle elever skal igennem en våbendetektor ved skoledagens start, men alligevel smugles våben ind i stor stil. Undervisningen er, med rektors ord, noget man foretager sig, på trods af alt det andet, der foregår. Det skyldes til dels det forkælede geni Peter Stegman og hans bande, som fører sine klassekammerater ud i misbrug og prostitution og praktisk talt styrer skolen med springkniv og knytnæver. Men den nyansatte musiklærer, Andrew Norris, finder sig ikke i at blive underkuet af kriminelle mindreårige, og han tager kampen op mod Stegmans bande...

'Class of 1984' er instrueret af Mark L. Lester, som udover et par enkelte komiske afstikkere i de glade 80'ere er action-instruktør helt ud til sin yderste ligtorn. Hans cv tæller godt og vel 30 film af den adrenalin-pumpende slags, deriblandt Stephen King-filmatiseringen 'Firestarter' (1984), Schwarzenegger-klassikeren 'Commando' (1985) og 'Showdown in Little Tokyo' (1991) med Dolph Lundgren og Brandon Lee. I denne periode, som man med rette kunne kalde instruktørens storhedstid, kom også 'Class of 1984' samt i øvrigt den selvstændige efterfølger 'Class of 1999' (1990). 'Class of 1999' er i højere grad end sin forgænger en fremtidsdystopi om en by, hvor ungdomsbander bekriger hinanden i stedet for at gå i skole. Rektoren, spillet af Malcolm MacDowell, hyrer Terminator-lignende krigs-robotter til at undervise i historie, kemi og gymnastik, men robotternes opdragelsesmetoder går way beyond et velplaceret slag over knoerne med pegepinden! Filmen har sine underholdende øjeblikke, men er ikke nær så velfortalt eller nuanceret som 'Class of 1984'. Personligt kan jeg bedre lide toeren 'Class of 1999 II: The Substitute' (1994), som Mark L. Lester i øvrigt intet havde med at gøre, men den er stadig ikke nær på højde med 'Class of 1984'.

"Det er ikke brylcreme! Brylcreme er for sekteriske dansebøsser!"

Da 'Class of 1984' havde premiere i 1982, var den en nær-fremtidshistorie om en enkelt amerikansk skole, som oplever dystopiske tilstande, da kriminelle, nihilistiske unge vender sig mod autoriteterne og overtager magten. En af filmens største forcer er netop, at den ret realistisk fortæller om denne nære fremtid, hvor de uvorne unger ikke nøjes med at pimpe lynhurtige biler og danse rundt i brylcreme. 'Class of 1984' problematiserer en ungdom uden ønsker eller håb for fremtiden, og selvom det umiddelbart er Peter Stegman og hans bande, der indtager skurkepositionen, tager filmen tydeligt stilling til, hvorfor de unge mennesker har udviklet sig i så uheldig en retning. Stegmans mor retfærdiggør sin egen selvoptagethed med forkælelse og naiv tiltro til sin søns uskyld, og de opgivende myndigheder undskylder deres egen uduelighed med, at de intet kan gøre, før Stegman fylder 18 og han er gammel nok til spjældet! Abraham Lincoln High School hylder med sit navn og sine flagrende Stars and stripes et stort land, hvis stolthed kan være på et meget lille sted.

"Rolig Terry, i det mindste slipper vi for at handle ind til aftensmaden!"

Øverst på rollelisten står Perry King som den unge musiklærer, som, viser det sig, naivt tror han er ansat til at undervise. Både han og Timothy Van Patten i rollen som Peter Stegman gør det fænomenalt, og nævnes bør selvfølgelig også Roddy McDowalls stakkels biologi-lærer, Terry Corrigan, som især kommer til at opleve voldseskaleringerne på krop og sjæl. Sidehistorien om Terry Corrigan er meget medrivende og danner flere af de mest uforglemmelige scener. Roddy McDowall er i det hele taget en herlig skuespiller, og når man ser hans udtryksfulde øjne og hører hans umiskendeligt skrøbelige stemme er det ikke svært at forstå, hvorfor han fik abe-hovedrollen i næsten samtlige 'Planet of the Apes'-film.

"Det kan godt være, I ikke bruger brylcreme… men jeg skal lave Jer om til Crème Brûlée hele bundtet!"

Historien i 'Class of 1984' følger en model, som er velkendt fra mange film lige fra den samtidige 'Rambo' (1982) til familiefilmen 'Home Alone' (1990). Musiklæreren Andrew Norris bliver på grund af en særdeles uretfærdig behandling tvunget til at tage en ultimativ hævn over Peter Stegman og hans kumpaner. Selvom filmen tidligere har vist os, hvordan forældre, lærere og politi lader stå til og dermed er indirekte skyld i de unges uheldige adfærd, er det herligt at opleve, hvordan Andy til sidst tager sagen i egen hånd, foruden olietønde og gasbrænder. For stod Peter Stegman overhovedet til at redde? Selvfølgelig gjorde han det, og der findes garanteret et utal af nyttige pædagogiske værktøjer man med fordel kunne tage i brug før rundsaven i sløjdlokalet - men det er Amerika og det er 80'erne. Og der er altså ikke noget som en god gang personlig blodhævn til at forløse et spændende, velspillet drama.

Score: