Anmeldelse: From Dusk Till Dawn.

Årgang: 1996.
Tagline: "One night is all that stands between them and freedom. But it's going to be one hell of a night."
Instruktør: Robert Rodriguez.
Runtime: 108 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Nordisk Film.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Psycho' (1960), 'From Dusk Till Dawn 2: Texas Blood Money' (1999), 'Planet Terror' (2007).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Efter at være flygtet fra et vellykket bankrøveri og i den forbindelse have slået fire Texas Rangers ihjel samt kidnappet en uskyldig bankansat og mor til fire for derefter at jævne en motorvejskiosk med jorden, sætte ild til ejeren samt nakkeskyde endnu en Texas Ranger - for slet ikke at tale om den stakkels familiemors kranke skæbne på et nærliggende motel - er brødrene Seth og Richie Gecko nu efterlyst og forfulgt af alt hvad der kan kravle og gå af de sydlige staters betjente og efterretningsagenter. Kan de blot nå til Mexico, er de i sikkerhed for ordensmagten, så Seth og Richie udnytter den tidligere præst Jacob og hans teenagebørn Scott og Kate, som er på idyllisk familieferie i deres autocamper, til at krydse grænsen og nå hen på stripklubben Titty Twister, hvor bagmanden Carlos venter på sin del af byttet fra bankrøveriet…

'From Dusk Till Dawn' er det første rigtige samarbejde mellem Quentin Tarantino og Robert Rodriquez, og den eneste film - udover dem han selv har instrueret - som Tarantino for alvor har skrevet manuskriptet til. 'True Romance' (1993) og 'Natural Born Killers' (1994) blev begge drastisk omskrevet af deres respektive instruktører; Tony Scott og Oliver Stone. Selvom Robert Rodriguez står som instruktør er det tydeligt at mærke Tarantinos touch, især i filmens første time. Handlingen udspiller sig i lange, intense scener med velformulerede, beskidte replikker, som kun Tarantino kan skrive dem. Hans sprog, ikke mindst billedsprog, er pisseoriginalt, og man forbløffes over, at skuespillerne overhovedet kan fremsige replikkerne, så det lyder naturligt. Tarantino er en auteur udi det verbale, mens Rodriguez' force ligger i den pure action og de visuelle gimmicks. Hans bidrag til 'From Dusk Till Dawn' bliver især tydeligt i filmens sidste halve time på Titty Twister-baren, hvor handlingen tager en ny retning… mildest talt! Uden at vide det, forestiller jeg mig at makkerparret har arbejdet lige meget på manuskript og instruktion. Indtil for nyligt har man ikke måttet kreditere mere end én instruktør i henhold til de retningslinjer Director's Guild of America har nedskrevet. Det var denne regel, der ti år senere fik Robert Rodriguez til at melde sig ud af fagforeningen, da de nægtede at lade Frank Miller blive krediteret for sit arbejde på 'Sin City' (2005).

Er det Goytes 'Somebody That I Used to Know' der spiller i baggrunden?

Enhver god auteur har et par yndlingsskuespillere, som vedkommende foretrækker at arbejde sammen med - såkaldte "regulars", som går igen fra film til film. Robert Rodriguez har 400, plus/minus! Udover Quentin Tarantino, som i 'From Dusk Till Dawn' spiller en af sine største roller som den sindssyge Richie, prydes castet af effektguruen og stuntmanden Tom Savini, pothovedet Cheech Marin i morsom tre-dobbeltrolle, det bredskuldrede månekrater Danny Trejo samt Michael Parks som Texas Ranger'en Earl McGraw. På trods af at McGraw myrdes i 'From Dusk Till Dawn' har Michael Parks gentaget rollen i Tarantinos 'Kill Bill vol. 1' (2003) samt begge Grindhouse-filmene. Derudover medvirker Salma Hayek som übersexy showgirl med Bit Fat Snake rundt om halsen… ned gennem kavalergangen… og mellem benene… og George Clooney får sin egentlige Hollywood-debut som den "fornuftige" forbryder-broder Seth. Harvey Keitel, som årene inden havde fået et ny-gennembrud i Tarantinos 'Reservoir Dogs' (1992) og også medvirket i 'Pulp Fiction' (1994) spiller den tvivlende præste-fader, Jacob og Juliette Lewis kombinerer som så ofte før den blanke brunette med den bad-ass bitch i teenagedatteren Kate. Det blev til et frygteligt navne-opråb, men Robert Rodriguez' cast er altid et helt kapitel for sig selv og noget der i den grad giver hans film produktionsværdi. 'From Dusk Till Dawn' præsenterer måske nok en del skuespillere, som på dette tidspunkt var up and coming, men den dag i dag står A-kendisserne i kø for at medvirke i hans film, og har man et blakket ry eller trænger karrieren til en saltvandsindsprøjtning er der gode chancer for en stjernes genfødsel. Jeg nævner i flæng: Mickey Rourke, Robert De Niro, Steven Seagal, Lindsay Lohan og i den nærmeste fremtid; Charlie Sheen og Johnny Depp.

Kom an!

Jeg kan godt lide at sammenligne 'From Dusk Till Dawn' med min - og mange andres - favoritfilm; 'Evil Dead 2' (1987). Det er begge film, som slår sig så meget løs, at man ikke kan andet end at hengive sig til den utvivlsomme kærlighed til horrorgenren. Det er underholdning fra start til slut, og hvis man keder sig på noget tidspunkt, er det kun fordi, man vil kede sig. Ligesom Sam Raimi var dengang er Robert Rodriguez en mand, der får det allerbedste ud af den smule, han har. Man kunne klandre ham for at ty lidt for meget til computergenererede effekter, men manden elsker det, og så må man bare glæde sig over, han trods alt ikke overpøser det på sine voksenfilm, sådan som han gør det i børnefilmene om 'Spy Kids' og 'Sharkboy and Lavagirl'. Det er også nærliggende at sammenligne 'From Dusk Till Dawn' med Alfred Hitchcocks 'Psycho' (1960), som ligeledes udvikler sig fra at være blot endnu en film fra auteurens hånd til pludseligt at gå helt over gevind i tredje akt. Det er beyond twist-ending, fordi det lang tid før selve slutningen vender hele handlingen på hovedet og spiller videre på det.

Efter forholdet med Max Cady gik i vasken ved 'Cape Fear' forsøger Juliette Lewis at få noget kørende med en anden gentleman!

'From Dusk Till Dawn' er måske aldrig blevet den kæmpesucces, jeg synes, den fortjener, men den har en massiv fanskare, også blandt publikum, som ellers ikke er til splat - en del af æren skal sikkert tilskrives George Clooney og Quentin Tarantinos medvirken. Jeg bryder mig ikke om, når nogen omtaler 'From Dusk Till Dawn' som sjov, men dårlig. Den er et forsøg fra to dygtige filmmagere på at give folket noget uventet i en tid, hvor man ellers altid ved, hvad man får, når man sætter sig i biografsædet. Publikum har sikkert haft nogle klare forventninger til 'From Dusk Till Dawn' efter Tarantinos 'Reservoir Dogs' og 'Pulp Fiction' og til at starte med har de fået dem indfriet… men de blev overraskede gjorde de! Jeg blev i hvert fald overrasket, da jeg intetanende så filmen første gang for små ti år siden. 'From Dusk Till Dawn' kombinerer Tarantinos perfektionisme med Rodriguez spontanitet, og er om ikke kronjuvelen på deres samarbejde så i hvert fald en usleben diamant.

Score: