Årgang: 2005. Tagline: “It didn’t want to be born. Now it doesn’t want to die.” Instruktør: Billy O’Brien. Runtime: 91 min. Medie: DVD. Set på: Plasma 51” Udgiver: Lionsgate. Link til filmen:IMDB. Se også: 'Alien' (1979), 'The Thing' (1982), 'Monkey Shines' (1988)
På en lille irsk kofarm har man i hemmelighed igangsat et eksperiment med køerne for at få deres afkom til at vokse hurtigere og således øge profit. Det viser sig i mellemtiden at have en lang række bivirkninger; Værst er en mutation, som først stedets dyrlæge og siden forvalteren Dan (John Lynch) får store problemer med. Imens har to unge mennesker i en autocamper slået sig ned på grunden, hvilket Dan først er modstander af, men da han får brug for deres hjælp, bliver han pludselig mere imødekommende.
Instruktør Billy O’Brien havde længe før nærværende film haft en idé om at lave en film, der havde med et øde gårdmiljø at gøre, hovedsageligt fordi det var bundet til hans barndom. Dét var også køerne, som spiller en stor rolle i filmen, og grundet instruktørens tidligere arbejde og hinten i retning af dyretests og lignende, virkede det for ham oplagt at dedikere en hel film til emnet. Filmen er således også skrevet af instruktøren, som ønskede at have så godt hånd om det endelige produkt som overhovedet muligt. Det er heller ikke svært at sætte sig ind i, når man tager i betragtning, hvilken kamp instruktøren har haft med at få chancen for at lave sin første spillefilm. Skuespiller John Lynch har om filmen sagt, at den har et stærkt “menneskeligt element”, og at det blandt andet var det, der tiltrak ham til projektet. Gyserfilm har ifølge Lynch en tendens til at begrænse sine skuespilleres spændvidde, fordi de tvinges til at spille på deres mest emotionelle og udtryksfulde. Med andre ord mener skuespilleren, at ‘Isolation’, i hvert fald på papiret, fremstod en smule mere subtil end gennemsnittet. Både skuespillere og filmens instruktør har fremhævet, at det videnskabelige element i filmen var væsentligt for dem i skabelsen.
Jeg ville have lavet en joke om, hvorfra producenterne har frembragt
nærværende produkt, men den slags nederdrægtig humor holder vi os
naturligvis fra her på bloggen.
‘Isolation’ indledes med billeder fra en skov. Kameraet bevæger sig hurtigt gennem et skovområde, billedet fryses i midten af bevægelsen og en stærkt rødlig farve fremkommer som et filter over billedet. Det sker af flere omgange, og man kunne næsten lulles ind i fornemmelsen af, at vi her har med en mere artistisk horrorfilm at gøre. En genrefilm med smag og finesse. Med subtil kant og værdi. Hvad titelsekvensen afsluttes med er et nærbillede af en ko. I de fleste andre film ville det velsagtens have været en mindre detalje. En stemningsskaber, der fastslår, hvad det er for et sted, vi befinder os. I ‘Isolation’ betyder det meget mere. Det er på sin vis filmens hovedperson, vi har stiftet bekendtskab med i dette nærbillede. Eller i hvert fald det dyr, der er mest centralt for historien. Det er ikke fordi, at jeg ikke tidligere har set horrorfilm med særprægede udgangspunkter. En sælsom præmis er snarere lovende end afskrækkende i horrorgenren, som har masser af kopierede produkter, der blot slutter sig til mængden. Det er ikke alene det faktum, at ‘Isolation’ handler om muterede køer, der er utiltalende. I sig selv kunne det sikkert have været enten uhyggeligt eller abnormt ufrivilligt morsomt. Når denne præmis kombineres med en næsten socialrealistisk tone, som medfører gråtunge samt håndholdte billeder, tabes man en smule yderligere som seer. Med en smule menes der i denne forbindelse næsten fuldstændigt. Uanset hvor tålmodig, man forsøger at være i sin indgangsvinkel til nærværende film, vil det formentlig være de færreste, der reelt vil føle sig underholdt indenfor de første 20 minutter.
"The cow was pregnant."
Skulle man komme forbi det indledende øvelser, der på alle planer blot er begyndelsen til en langvarig og tung oplevelse, har man ganske vist gore i vente, men ikke af den vellykkede slags. Man vil i forbindelse med andre film kunne høre denne anmelder prise historier, der får lov at udvikle sig gradvist og formår at opbygge sine karakterer. Selvom samme ord i princippet kan tilknyttes denne film, er der et par problemer med at gøre det. At opbygge karakterer er som nævnt udmærket, men det kræver også, at karaktererne er, om ikke sympatiske, så i det mindste karismatiske. Selvom ‘Isolation’ ikke er dårligt spillet, er der en grundtone som samtlige skuespiller vender tilbage til, og som gør dialogerne uengagerende og action samt gorescenerne ligeså. Når man ikke har frygtelig meget indhold kan det være svært at sprede det over halvanden time, og det synes at være O’Briens problem. Historien forsøger måske nok at have bid ved at have misrøgt og eksperimenter på dyr i centrum, men den realistiske stil til trods føles det hele abnormt verdensfjernt og langt fra relevant. Mens karakterer og universet som sådan introduceres langsomt, bliver det mere bizarre hovedpræmis meget hurtigt umuligt at købe. Jeg har som udgangspunkt intet problem med, at en film tager sig selv seriøst, men når man byder på en så sær præmis, som det er tilfældet her, bør man i det mindste have en smule bevidsthed omkring det. I hvert fald er det problematisk, at filmen næsten vipper over i det melodramatiske. Filmen kvæler fuldstændigt sig selv i forsøget på at tage sin problematik gravalvorligt.
"Hvad laver jeg her?"
Den samlede oplevelse med ‘Isolation’ var ikke en god en af slagsen. Filmens cover og den begrænsede information, der i øvrigt er at finde om den lægger op til en film, der reelt skulle være skræmmende. Det er ikke tilfældet. Ikke alene misser O’Briens film sit forsøg på at være uhyggelig. Dens karakterer er uinteressante, og dialogerne bliver fuldstændigt opslugt i at synke filmen længere og længere ned i dens grå dybder. Det kan også siges mere simpelt: ‘Isolation’ er ikke underholdende, og derfor virker dens forsøg på at besidde et intellekt hult. Således placerer den sig blandt de mindst interessante genrefilm, jeg har set.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar