1. aug. 2012

Film-samlingen: En ny bunke horror- og genre-film.

Der er landet en fin stak ældre horror- og genre-film den sidste tid. Filmene her er købt igennem en privat sælger på dahf.dk, mens boxen er købt på play.com (sælger: zoverstocks). Men lad os starte fra toppen - ind er kommet Sergio Sollima's krimi-film 'Revolver' fra 1973 med den altid seværdige Oliver Reed og Fabio Testi. Den italienske 'The Heroin Busters' (1977), også med Fabio Testi, instrueret af Enzo G. Castellari. Alien-klonen 'Contamination' fra 1980, i uncut, fra Blue Underground glæder jeg mig også meget til at se. 'Hell's Ground' er kommet i en fin 2 Disc Edition fra danske Another World Entertainment. Denne udgivelse indeholder også 'Dracula In Pakistan'. Det er også blevet til to Lamberto Bava film - 'Macabre' fra 1980 (som jeg faktisk har i forvejen, men jeg faldt for coveret) og 'A Blade in the Dark' (1983). Sidst men ikke mindst har vi 'Blind Dead Collection Box Set' fra Anchor Bay. Boxen indeholder 'Tomb Of The Blind Dead' (1971), 'Return Of The Evil Dead' (1973), 'Blind Dead 3' (1974) og 'Blind Dead 4' (aka 'Night Of The Seagulls') (1975). Man er også så heldig at få bonus skiven 'The Last Templar' med. Den indeholder en dokumentar om skaberen af filmene, Amando de Ossorio. Læg dertil en fin booklet og man har en rigtig flot udgivelse.

4 kommentarer:

  1. Rigtig fede sager!
    Jeg var ikke så meget for Macabre, men det er også ved at være et par år siden, så jeg må hellere se den med friske øjne snart.

    Contamination er ret cool! Det kunne være fedt nok at høre dine/jeres tanker om den, med en anmeldelse her på siden :D

    SvarSlet
  2. Contamination er herlig italiensk snask.. de 2 Lamberto Bava er middelmådige, især Blade Of the Dark, som jeg fandt dræbende kedelig...

    Men cool at du har fået fat i en Blind Dead-boks, det er jo nogle fremragende film... jeg har selv kiste-udgivelsen, men denne her ser også cool ud!

    SvarSlet
  3. Arghhhh... A Blade In The Dark, var det naturligvis!

    SvarSlet
  4. Kiste-udgivelsen er jo den helt rigtige at eje, men denne gang blev det altså den næstbedste udgivelse for mit vedkommende.

    Jeg kan ikke love en anmeldelse af Contamination - men man ved aldrig :)

    SvarSlet