21. jan. 2014

Anmeldelse: The Conjuring.

Årgang: 2013.
Tagline: "Based on the true case files of The Warrens."
Instruktør: James Wan.
Runtime: 112 minutter.

Medie: iTunes USA.
Set på: 64” Plasma.

Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.

Se også: 'The Changeling' (1980), 'The Orphanage' (2007), 'Insidious' &
'Insidious 2' (2010) & (2013).

Anmeldt af Michael Sørensen.

Ægteparret Carolyn & Roger Perron og parrets fem døtre, flytter ind i et kæmpe hus i et øde område af Rhode Island. Det gamle hus er fyldt med gamle møbler, en skjult kælder og en historie, der snart skal vise sig, at sætte familie Perron på den anden ende. Efter et par uforklarlige hændelser i huset, kontakte Carolyn ægteparret Ed og Lorraine Warren, der er eksperter i det okkulte og især uddrivelse af spøgelser, dæmoner og andre ubudne gæster. Huset tager kampen op med Ed Warren og husets hemmeligheder samt tidligere beboere skal vise sig, at være lidt af en mundfuld for familien Perron og de paranormale efterforskere.
Hvorfor køber forældre i film ALTID klamme dukker til deres børn?
The Conjuring er instrueret af James Wan, der med titler som Saw og Insidious på sit cv, godt ved hvordan man skal strikke en god og stemningsfyldt gyser sammen. Denne film er ingen undtagelse, for det hele er så intelligent bygget op, at stemningen sniger sig langs panelerne i det gamle hus – og uroen sætter sig i filmens publikum langt inden den egentlige uhygge begynder. Opbygningen af et godt gys er en kunst i sig selv, som James Wan så sandelig mestrer ud i de mindste detaljer - som eksempelvis tempoet på filmen, der konstant varierer og hele tiden bringer nye usikkerheder frem i publikum, der hele tiden forventer det værste og frygter for den uskyldige familie. Kameravinklerne giver gennem hele filmen en konstant utryghed, da man nærmest forventer chokeffekter i hvert er spejl og rundt hvert hjørne af det gamle hus.
I spejle er alle drenge grå.
Historien i The Conjuring kan sagtens virke en anelse banal. Historier om besættelse, eksorcisme og alverdens klamme forhistorier er alle set før, men det er sjældent set så veludført. Noget af den simple opbygning af plot og historie, skal også ses i lyset af, at The Conjuring er baseret på rigtige hændelser. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvad der eksisterer mellem himmel og jord, men må konstatere at Ed & Carolyn Warren så sandelig har nogle spændende historier at fortælle, fra deres tid som paranormale efterforskere. Det vil derfor også interessere enhver fan af genren, at ægteparret også var en del af Amityville uddrivelsen og generelt har deltaget i mange spændende seancer, der senere har været inspiration til gyserfilm af enhver art. Det kan derfor klart anbefales at Google det excentriske par og deres eskapader, hvis man gerne vil slå et par timer ihjel online.
Ed & Carolyn Warren hænger ud ved søen.
Skuespillet i The Conjuring er aldeles fremragende og langt over middel for genren. Der bliver nærmest underspillet ned til den hverdagsagtige dialog, der giver filmen en stærk følelse af virkelighed, hvis virkeligheden altså var sat i 1971. Der er på ingen måde skabt overdramatiske scener, for Wan styrer med sikker hånd stemningen gennem billederne, der fortæller en hel historie i sig selv. Alt hvad man måtte vide bliver fortalt gennem billederne og her er ingen personificering af laveste fællesnævner, der konstant skal forklare sit publikum, hvad der foregår i filmen. Dette er befriende, for The Conjuring er så sandelig en film, som man bør opleve mere end noget andet.
Det er ikke alle, der elsker en god gammeldags eksorcisme lige højt...
I det hele taget beviser James Wan med denne film tesen om, at man skal skabe et menneskeligt drama, for at kunne sætte tonen for en rigtig god gyser. For det er først når vi forstår personerne og har empati for ofrene, at vi føler os skræmte af hvad, der gemmer sig bag døren eller under sengen. Derfor adskiller The Conjuring sig også betydeligt fra andre film i samme genre. Jeg tør derfor også godt gå all-in med antallet af pinheads – og samtidigt erklære The Conjuring for den bedste uddrivelses-gyser siden Eksorcisten.

Score:

5 kommentarer:

  1. Super anmeldelse. Og meget enig i karakteren. Jeg synes, at da den første uhygge indfinder sig, forsvinder den aldrig igen. Spændingskurven/uhyggekurven knækker på intet tidspunkt. En fremragende gyser.

    SvarSlet
  2. Tak for ros Michel Wigent-Bjerre! Jeg glæder mig faktisk også til at gense 'The Conjuring'. Der er en heftig debat inde på Sørensen Exploitation Cinema's facebook-side om filmen og anmeldelsen, det er ikke alle der er lige så begejstrede for James Wan's blockbuster.

    SvarSlet
  3. Syntes selv den var rigtig fed, en god gyser som fik mig helt op af stolen

    SvarSlet
  4. Jeg står også lidt alene i min omgangskreds med at rose The Conjuring til skyerne, hvor de andre bare hader den som pesten. Herlig anmeldelse!

    SvarSlet
  5. Jeg (Allan) var personligt ikke ligeså højt oppe og ringe som Michael (der har anmeldt filmen), men jeg syntes nu alligevel at det var et solidt stykke horror-håndværk og jeg glæder mig faktisk til et gensyn.

    Men det var en fornøjelse, for engangs skyld, at opleve en stor og velsmurt oldschool gyserfilm på det store lærred i en dansk biograf. Det sker efterhånden meget sjældent! Også syntes jeg at skuespillet og hele produktionen var af yderst høj og overbevisende kvalitet. Filmen har også nogle rigtig vellykkede scare tactics - især hvis man har holdt sig fra diverse trailers og spoilers!

    Til gengæld vil jeg mene at vi bliver spist af med lige lovligt mange klicheer, også er jeg ikke særlig begejstret for slutningen i selve huset. Jeg ender selv på 4/6 store Pinheads i min vurdering af 'The Conjuring'.

    SvarSlet