Anmeldelse: Stitches.

Årgang: 2012.
Tagline: "You'll Die Laughing."
Instruktør: Conor McMahon.
Runtime: 82 minutter
Medie: DVD.
Set på: 64” Plasma.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.

Se også: 'Shaun of the Dead' (2004), 'Student Bodies' (1981), 'Evil Dead II' (1987) 'House' (1986).

Stitches er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Michael Sørensen.

Den stærkt alkoholiserede og generelt usympatiske klovn Stitches, bliver udsat for et mareridt af en børnefødselsdag, da en flok uopdragne børn overtager løjerne fra den meget uengagerede klovn. De saboterer forestillingen for Stitches, der i sidste ende dør en brutal død som følge af en drengestreg. Seks år senere holder samme dreng fødselsdag. Han er i mellemtiden blevet teenager, så vennerne beslutter sig for, at udvide gæstelisten med samtlige elever fra skolen. En enkelt gæst mere har dog sikret sig en plads til festen. En gæst der vil have hævn. En blodig hævn!

Everybody Happy….lidt endnu.

Gysergenren har altid haft et godt makkerskab med elementer fra komikken. En sjov kommentar, en skæv scene eller slapstick har fungeret som et åndehul i en form for parløb mellem blod, indvolde og gru – og oftest som en slags pausenummer inden det for alvor er gået løs med grusomhederne. De bedste instruktører bruger komikken som en slags distance til forfærdelighederne – en ying til en blodig yang, som tryllebinder den menneskelige psyke til forestillingen om, at man er sikker og tryg….lidt endnu. I de glade VHS dage sneg de første gysere bygget op som komedier sig ind på reolerne – og selv om de ligesom deres ophav, gyseren, måtte se sig forvist til de mere støvede hylder – så opnåede de en helt særlig kultstatus blandt teenagere i firserne. En kultstatus, der den dag i dag, bærer nye film som Stitches på deres ryg, for det er med sikkerhed film fra den bagerste hylde i videobutikken, som Conor McMahon har fundet sin inspiration fra.

De fleste ulykker sker i hjemmet.

Stitches har alle elementer fra gysergenrens teenslasher på plads. Et stk. klovn, der i sig selv er en uhyggelig satan historisk set. Et helt hus af promiskuøse og storbarmede teenagere, der drikker sig i hegnet samt et nervevrag af et fødselsdagsbarn, der aldrig har sluppet Stitches død – og til stadighed har mareridt om den afdøde klovn med hård medicinering til følge. Ingen forældre i nærheden og frit slag til Stitches, der en efter en får indhentet og hævnet sin død med de sygeste virkemidler, som kun en klovn ville kunne finde på.

Stitches forbereder sin næste trick som klovn. En rigtig hjernevrider.

Elementerne af gys og humor hænger godt sammen – og kan man acceptere, at Stitches er en blanding af klovn og massemorder, er plottet som sådan fint sat sammen med en historie, der jo nærmest giver sig selv. Skuespillet fra de irske teenagere er tilforladeligt, men komikeren Ross Noble tager kagen som Stitches. Her er en komiker, der forstår at spille på alle strenge, således at den fysiske komik hænger sammen med resten af filmens selvforståelse, uden at blive pinagtig eller alt for plat.

Tarm to say goodbye.

Alt i alt er Stitches en underholdende affære, der aldrig prøver at være andet end blodig, klam og morsom på en og samme tid. En mission, der sagtens kunne have været præsenteret som forældet og meget langt fra tidens trends. Det er den ikke i dette tilfælde, for indpakningen af Stitches er en slags tidløs homage til VHS tiden, som for mange af genrens fans er guldalderen for præcis denne type splatterkomedier. Det slipper man overordentlig godt af sted med - og derfor lander Stitches i den pænere ende af skalaen.

Score: