20. maj 2011

Anmeldelse: The Prowler aka Rosemary´s Killer (1984).

The Prowler aka Rosemary´s Killer (1984)
Tagline: "if you think you're safe... you're DEAD wrong!"
Set d.20/05-11
DVD.
42" Plasma.
Dolby Digital 2.0.
Runtime: 89 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'The Burning' (1981), 'My Bloody Valentine' (1981), 'Friday the 13th Part III' (1982).

Anmeldt af Allan Sørensen.








I 1980′erne begyndte slasherfilm for alvor at terrorisere et publikum der hungrede efter mere og mere død og lemlæstelse. Denne tørst var blevet tændt af Carpenters banebrydende 'Halloween' fra 1978. Filmen blev et kæmpehit, ikke mindst økonomisk. Dette startede en sand lavine af slasher-film skåret over den velkendte skabelon: En ustoppelig maskeret morder, unge (tit meget nøgne) damer, dumme drenge, en jomfruelig heltinde, tilsæt voldsomme mord og blodige afstraffelser. Udover genre-klassikerne 'Friday the 13th' (1980) og 'A Nightmare on Elm Street' (1984) fik vi også en håndfuld mindre kendte film, men det gør dem ikke mindre interessante. En af disse glemte slasher-film er Joseph Zitos 'The Prowler' eller 'Rosemary's Killer', som filmen blev navngivet i Europa.


'The Prowler' begynder med dokumentar materiale fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Her ser vi amerikanske soldater der fragtes hjem af luksuslineren Queen Mary efter sejren over Nazityskland. I nyhedsspeaken, der ligger henover billederne, refereres der kort til de såkaldte "Dear John-letters" – en betegnelse for breve, hvori en pige slår op med sin soldater-kæreste, og et ulykkeligt fænomen, som mange udstationerede lærte at kende under krigen. Ved dimensionsfesten i Avalon Bay, d. 28 juni 1945 bliver to forelskede unge mennesker brutalt dræbt med en grum høtyv. Det ene offer er pigen Rosemary og det andet er hendes nye kæreste, - hun har droppet sin oprindelige via "Dear John" metoden. 35 år senere begynder en maskeret morder (ja, sådan en er der skam med...), iført WW2 US Army uniform, at sætte den lille New Jersey by på den anden ende, ved at være opsat på at genoplive det 35 år gamle dobbeltdrab. Vores camouflage-glade psykopat har udset sig en gruppe unge college-elever til det årlige forårsbal. Men hvem er denne morder med en forkærlighed for gamle uniformer og hvorfor er han opsat på mere blodudgydelse?

Militærtøj og høtyv!


Joseph Zitos er manden bag 'The Prowler' og han gjorde det så godt at han 3 år senere blev hyret til at lave 'Friday the 13th: The Final Chapter' (1984). Det var fuldt fortjent for 'The Prowler' er en ond og dyster sag. Filmen har en intens, kvælende stemning og vores maskerede weirdo er en velfungerende en af slagsen. Skuespillerstaben gør det hæderligt og består (som så tit i denne slags film) af unge og ukendte ansigter. Men hvis man er vågen popper Fraley Granger ('Strangers on a Train' (1951) og 'Rope' fra 1948) pludselig op i en mindre rolle. 'The Prowler' største force er uden tvivl Tom Savinis arbejde med effekterne. Han har udtalt at hans bedste arbejde er at finde i 'The Prowler' og jeg er tæt på at være enig. Mordene er afsindig godt lavet og får en til at savne de gode gamle dage hvor der ikke var noget der hed computereffekter. Zito hjælper også godt til ved at lade kameraet blive på uhyrlighederne i stedet for hurtigt at klippe væk - dette giver gore-faktoren et betydeligt løft og der skal ikke være tvivl om at Savinis effekter er filmens helt store stjerne.

Special-effect legenden Tom Savini holder sig ikke tilbage.


Afvikling af handlingen er lidt stiv og der er helt sikkert nogle ting som kunne være eksekveret meget bedre. Det ændrer dog ikke på, at som genrefilm, fungere 'The Prowler' fortræffeligt. De sublime effekter, den mørke stemning og grusomheden i filmens kills gør at 'The Prowler' er en film til den sultne fan af gamle halvglemte slasher-film. Zitos film fortjener i allerhøjeste grad titlen "kult".

Score:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar