28. maj 2011

Anmeldelse: Shadow (2009).

Shadow (2009).
Tagline: "Reality can be sicker than nightmares"
Set d.28/05-11
DVD.
HD-Projektor.
DTS 5.1 Surround.
Runtime: 74 minutter.
Link til filmen på IMDB.

Se også: Castle Freak (1995), Jacob's Ladder (1990), Frontière(s) (2007).

Anmeldt af Allan Sørensen.








Den italienske popstjerne Federico Zampaglione (forsangeren fra bandet Tiromancino) prøver at sparke noget liv i den italienske horror genre. Men hjælper det med kunstigt åndedræt til en patient der har ligget i koma de sidste 20-30 år? I 'Shadow' fra 2009 følger vi David (Jake Muxworthy), en ung soldat hjemvendt fra krigen i Irak, der er på mountainbike tur i og omkring bjerget og skovområdet "The Shadow" et ukendt sted i Europa. Der går ikke længe før han falder for den smukke Angeline (Karina Testa) og rager uklar med nogle brutale, britiske jægere. De to turtelduer bliver jaget vildt men meget snart er både bytte og jægere faret vild i en unaturlig tåget del af skoven - en del af skoven som ikke engang jægernes hund Kaiser, har mod på at bevæge sig ind i. For det er ikke bare lemlæstende fælder og livsfarlige klippeafsatser den tykke tåge skjuler på. Det finder David og hans to plageånder ud af da de vågner side om side, på kolde og beskidte operationsborde med en høj, sygeligt afpillet og skaldet skikkelse cirkulerende omkring dem, som en haj, der nøje udvælger sig et sagesløsest offer, inden det altødelæggende angreb.
'Shadow' er en fin lille indie-gyser som heldigvis ikke falder i torture-porn-fælden. Filmen flirter fint med temaet, men gør ikke mere ud af, og tak for det. Her er ikke meget kød på historien og stort set ingen opbygning af filmens få karakterer. Til gengæld er filmen effektivt skudt og holder et godt tempo hele vejen igennem, understøttet af et pirrende soundtrack. Skuespillerne er stort set ukendte (Jake Muxworthy har du måske set i 'Borderland' fra 2007) men de gør det ganske udmærket og især Nuot Arquint som den mystiske, radmagre og ondskabsfulde Mortis er helt i særklasse. Hans bevægelser (Nuot Arquint er tidligere danser) og mimik er helt specielle og giver filmens boogeyman et helt unikt look og en meget skræmmende fremtoning på skærmen.

Hvad har vores hovedperson David rodet sig ud i?



Filmen føles desværre for kort og det er alt for tidligt at vi må sige farvel til den uhyggelige Mortis og hans underjordiske helvedes-hule. 74 minutter er for lidt og 'Shadow' kunne sagtens have spillet 20 minutter ekstra. Kæresten var flygtet hvinende ud af stuen og filmen var først ved at få rigtig godt fat i løbet af de sidste 20-30 minutters spilletid - så er det meget ærgerligt at producenten enten er løbet tør for penge eller instruktøren for ideer, for pludselig slutter filmen, i et ikke så gennemført twist.

Mortis er filmens styrke.



Zampagliones kærlighed til genren og ikke mindst legenderne Bava og Argento skinner momentvis igennem filmen og mens hans visuelle flair er tæt på det perfekte så halter hans evner som historiefortæller desværre langt bagefter. 'Shadow' er ikke ligefrem genfødslen af italiensk horror, men den er heller ikke bare endnu et søm i kisten.

Score:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar