Anmeldelse: Piranha 3D.

Årgang: 2010.
Tagline: "There's Something in the Water".
Instruktør: Alexandre Aja.
Medie: Video on demand.
Set på: 21,5" iMac.
Runtime: 88 minutter.
Udgiver: Mis Label.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Jaws' (1975), 'Piranha' (1978), 'Snakes on a Plane' (2006).

Anmeldt af Jesper Pedersen.








Det er blevet forår i Lake Victoria, Arizona - og med foråret kommer tusindvis af feststemte unge, klædt i six-packs og wet t-shirts. Pornoinstruktøren Derrick Jones har set sit snit til at få nogle store kasser i kassen, og han shanghaier den lokale knægt Jake Forester som guide på sin luksusyacht. Imens har Jakes mor, Sheriff Julie Forester, travlt på jobbet. Ikke nok med at byen flyder over med tomme øldåser og tabte bikinitoppe, så har et mindre jordskælv åbnet en sprække til en kæmpe underjordisk sø under selve Lake Victoria. Midt i al festivitasen må Julie eskortere et hold seismologer ud til sprækken, og det de finder er mildest talt foruroligende. En koloni af forhistoriske piratfisk har kurs direkte mod nutidens ungdom, som intetanende plasker løs i det forårslune badevand.

I en tid hvor ordet "remake" kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver horrorfan, er  Alexandre Aja, sammen med hans faste manuspartner; Grégory Levasseur et ganske bemærkelsesværdigt bekendtskab. Han har efterhånden gjort det til sin metier at genindspille horrorklassikere… og oven i købet gøre det aldeles vellykket. Udover 'Piranha 3D' er der den fremragende nyfortolkning af Wes Cravens tidlige 'The Hills Have Eyes' (1977/2006), 'Mirrors' (2008), som dog vist endte med at blive meget løst baseret på sit sydkoreanske forlæg; 'Into the Mirror' (2003) og i år får vi så 'Maniac', som Alexandre Aja ganske vist kun har produceret. Aja er en sand auteur indenfor den tvivlsomme kunst at fixe noget that ain't broken! Man kan diskutere, hvorvidt 'Piranha 3D' egentlig er et remake, en fortsættelse eller bare en film helt for sig selv. Historierne har ikke meget tilfælles, og modsat Joe Dantes 'Piranha' (1978) og James Camerons efterfølger, 'Piranha 2: The Spawning' (1981), i hvilke piratfiskene var fremavlet til militære formål, er Alexandre Ajas moderne version, pudsigt nok, et levn fra fortiden. 'Piranha 3D' refererer mere til 'Jaws' (1975), som også var Joe Dantes inspirationskilde for originalen.

3D-effekter er meget gimmickprægede, i stil med de tidlige forsøg på at tilføre horroren en ekstra dimension!

Ligesom 'The Hills Have Eyes' har 'Piranha 3D' en helt særlig og meget skarp colorgrading. Bakkerne, som omgiver søen er skærende orange, og vandet har en klar blå farve (hvilket egentlig er imponerende, eftersom søen, ifølge sheriffen, er fyldt med skrammel og skrald) Samtidig har det hele en grålig, grumset tone, som passer perfekt til exploitationstilen, uden at det bliver den påtagede slitage, som er blevet lidt for moderne siden Rodriquez' og Tarantinos Grindhouse-projekt. Persongalleriet i 'Piranha 3D' er temmeligt overfladisk. Hovedpersonerne i familien Forester; mor Julie, storebror Jake og to yngre søskende, gør det helt okay, men filmen tilhører i høj grad de skøre gimmicks og skæve bifigurer. De to bedste indslag er Ving Rhames, som vanligt brillerer i rollen som cool cop med kasketten stramt sat på toppen af den skaldede issen, samt Christopher Lloyd i rollen som excentrisk fiskeprofessor med udstående øjne og store armbevægelser. Deres roller er meget små, på kanten af en cameo, og jeg havde nok håbet på at se noget mere til dem. Men den tid de er på skærmen, stjæler de fuldstændigt billedet - og så kan jeg jo bare glæde mig til 'Piranha 3DD' (2012), hvor de begge vender tilbage.

Fiskepedicure er blevet så moderne!

Jeg blev overrasket over, hvor meget udpenslet vold og nøgenhed der egentlig var med i 'Piranha 3D'. Positivt overrasket, selvfølgelig! Det er klart, at der i en film med så mange barmfagre statister iført minibikini må forventes at forekomme bare bryster i ét eller andet omfang. Mest mindeværdig er en sjældent set smuk scene, hvori Kelly Brook og Riley Steele svømmer rundt som to nøgne badenymfer i den azurblå sø, mens pornoinstruktøren Derrick Jones filmer dem gennem sin bundløse lystbåd. Og så er der jo mesterskaberne i våd t-shirt, anført af ingen ringere end Eli Roth, som med tændt haveslange sprøjter sig til sjaskvåde patter og stive nipples en masse. De blodige effekter er der som sagt heller ikke sparet på. Efter en times spilletid uden de helt store udsving på klamhedskurven, tager det fuldstændig overhånd, da fiskene endelig når Lake Victorias attraktive havnefront med de mange nøgne og sårbare kroppe. Det er en stor, stor fornøjelse at overvære, hvordan huden bliver flået af og kropsdele fortæres ind til benet. Selvom 'Piranha 3D' er klam, bliver den dog aldrig så grum som eksempelvis 'The Hills Have Eyes', hvor castet og historien fungerer betydeligt bedre.

Ving Rhames for fuld skrue!

Jeg blev fuldstændigt revet med af voldsomheden i 'Piranha 3D', og det slog mig pludselig, at filmen havde samme effekt på mig som en zombiefilm - min yndlings-subgenre! Panikken der breder sig blandt de unge mennesker, da vandet går fra azurblåt til blodrødt og piratfiskene for alvor begynder at bide fra sig. De halvfortærede kroppe, som kæmper sig i sikkerhed kun for at opdage, at hele understellet er flænset i laser. Dog vågner ingen af de døde op igen, men hvem ved, om et zompiranha-crossover måske vil være at finde i fremtiden? 'Piranha 3D' har i hvert fald midlertidigt genoplivet "når havdyr går amok"-genren, og selvfølgelig er både Roger Corman og Asylum hoppet med på bølgen med titler som 'Piranhaconda' (2012) og 'Mega Piranha' (2010) - for slet ikke at tale om alle deres mærkværdige hajfilm. Som sagt kommer der i år en officiel fortsættelse med titlen 'Piranha 3DD', og traileren lover helt fint. Jeg passer dog på med ikke at skubbe forventningerne alt for højt i vejret, for der skal rigtig meget til at komme op på siden af Alexandre Ajas lille mesterværk af en splatter-patter-film.

Score: