Nyhed: Programmet for maj, 2012.

Hermed programmet over de anmeldelser der kommer online i løbet af maj. Bloggen fylder også 1 år i maj-måned, så der kommer nok også et par overraskelser...

Nyhed: Feedback på april i rød-hvide farver.

Vi kunne godt tænkes os noget feedback på vores netop afsluttede tema-måned. Hele april satte vi fokus på dansk low-budget, undergrundsscenen og anmeldte danske genre- og horror-film. Vi kom også med nogle bag-om features og lidt interviews. Har i fundet det interessant og er det noget vi skal gentage i fremtiden - evt med andet tema? I kan få et overblik over tema-måneden her. I må meget gerne kommenterer på dette indlæg eller på opslaget på vores facebook-side.

Artikel: Nazi-zombier på kanten - vi går bagom splatter-filmen 'Du Danske Sommer 2'.

Af alle de hundredevis af subgenrer, der findes indenfor horroren, er jeg (Jesper Pedersen) ikke i tvivl om, hvilken én der er min favorit! Selvom jeg altid har været let at skræmme, har jeg efterhånden fået mig noget hård hud på nerverne - men det bløder op, med det samme, zombierne begynder at bide fra sig. En god zombiefilm kan altid få mig til at synke langsomt ned i stolen af spænding for så pludselig at få mig til springe op fra sædet af skræk. Derfor blev jeg også ellevild, da fire venner fra gymnasietiden spurgte, om jeg mon havde lyst til at være med i deres zombiefilm. "Alle snakker om, at det kunne være fedt at lave én - nu gør vi det fandeme!" sagde Asger. Jeg må indrømme, at helt op til første optagedag, var jeg skeptisk overfor, om projektet nogensinde ville blive til noget.

Nazizombien, aka produktionslederen, får sig lige et hiv vandpibe med æblesmag!

Vi ankom til Hjerk-Harre Skole i Salling en blæsende dag i sommeren 2011. Stedet var selvfølgelig forladt - men det var ikke på grund af ferien. Året forinden var Hjerk-Harre Skole, som så mange andre landsbyskoler, blevet lukket, og idémændende bag zombieprojektet, tidligere elever, havde bestemt sig for at lade deres gamle folkeskole genopstå som kulisse for en film om de levende døde. Egentlig en ganske smuk tanke, som sikkert kunne have været brugt endnu bedre i selve filmen. 'Du Danske Sommer 2', som zombiefilmen af uransagelige årsager kom til at hedde, skulle laves til minde om denne og andre skoler i udkantsdanmark, som på grund af centralisering og finanskrise havde fået dødsstødet. Filmens tagline er i øvrigt mere præcis og forståelig end titlen - og faktisk en lille smule genial: "I udkantsdanmark kan ingen høre dig skrige!"

At dræbe levende døde er egentlig udemærket opvarmning til gymnastikundervisningen!

Vi mødte op til nyheden om, at den kvindelige hovedrolleindehaver havde meldt fra. Lidt af en udmelding, dagen før optagelserne skulle begynde, og noget, som ville kræve store ændringer i manuskriptet. Alt imens vi lod det sive på Facebook, at der var en rolle ledig til hvem som helst, som måtte have lyst til at tilbringe fem dage i blod til knæene, blev der udarbejdet forskellige løsninger på, hvordan man kunne skrive roller sammen og stadig få historien til at fungere. I sidste ende blev det mirakuløst nok slet ikke til manusændringer, da vi via Facebook fandt frem til en pige, en ven af venners venner, som var på et tidspunkt i sit liv, hvor det lige var sagen med 3/4 uges zombieoptagelser med vildt fremmede mennesker på Lars Tyndskids folkeskole. Rollen som Malene var dermed sikret! 

Gu' ved, om 3D-briller ville virke på dette billede?!

Undervejs opstod flere af den slags problemer. Da en af de lokale birolleindehavere delagtiggjorde sin personlige kalender for ugen, gik det op for os, at han kun kunne være til stede halvdelen af tiden, vi skulle optage. Her var ikke andet at gøre end at udskifte skuespilleren med en anden lokal, hvis kalender var knap så booket, og i stedet skrive en ny rolle, ganske lille og mere overskuelig, til den vragede aktør. Han kan nu ses som ildevarslende skilteholder i starten af filmen, og igen i det afgørende slag som det blinde sidekick for nazizombien. Og for det ikke skal være løgn blev kameramanden helt væk fra optagelserne! Denne plads måtte lydmanden og produktionslederen i stedet udfylde på skift.

Det danske sommervejr (regn, regn og atter blæst) tvang os til at flytte denne udendørsscene op på loftet ved sløjdlokalet!

Selvom udgifterne uden tvivl har kunnet mærkes på et SU-budget, er 'Du Danske Sommer 2' officielt en no-budget-film. Vi havde overtalt en sød veninde fra gymnasiet, Eva, til at stå for dagens måltider - i øvrigt tilberedt i hjemkundskabskøkkenet, hvor også blod og bræk blev blandet. Skolens lokaler bruges stadig af overbygningen fra den nærmeste skole, så der var gudskelov ikke lukket helt for vand og varme - men det tog da lige et par timer, før kloaklugten forsvandt fra de løbende haner. Alle medvirkende gav et beløb til madkassen og stod i øvrigt selv for kostumer. Der blev sendt ansøgninger til et par fonde, og man håbede givetvis at ordet "udkantsdanmark" automatisk ville give en pose sponsorpenge. Men ak, frugtfarven, latexsårene og de mange litre af Dansukkers mørke sirup måtte finansieres af egen lomme.

Jeg kan ikke lige huske, om dette er effektarbejde eller forberedelser til aftensmaden!

Effekterne, særligt sårene, er efter min mening filmens højdepunkt. Marianne, som på grund af hendes make-up-kundskaber stod for effekterne nærmest ene-kvinde, fungerede også som instruktør. Set i bakspejlet var det nok ikke den smarteste beslutning, eftersom begge pladser er meget tidskrævende. På næste projekt bliver Marianne degraderet til udelukkende at arbejde på effektdelen - det skyldes ikke manglende evner i instruktørstolen, men nærmere hendes uundværlige kvalifikationer i make-uppen. I selve filmen kan nogle af sårene være svære at se, så derfor har jeg klistret denne artikel til med mine egne nærbilleder af de allermest blodige og kødfulde af slagsen.

Ikke alle effekter er lige komplicerede!

Det er naturligvis et tilløbsstykke for alle lokalområdets journalister, når det sådan rygtes at en flok unge mennesker kaster om sig med kunstigt blod og indvolde i skolens gymnastiksal - oven i købet midt i agurketiden. Vi havde besøg af både Skive og Morsø Folkeblad, og for det ikke skal være løgn, ville TV/Midt-vest også gerne have været forbi - de var bare lidt sent på den og ringede først fredag formiddag, da vi alle havde travlt med at svabre gulvet. Det er meget hyggeligt med journalister og fotografer fra lokalbladet, men man skal afsætte tiden til dem! Jeg tror i øvrigt, den udgave af Morsø Folkeblad er den første nogensinde, hvor der på forsiden har været en mand med åben maveregion og indvoldene hængende ud.

Hvem har sat (Weber)griller i hovedet på den mand?!

Grundidéen til 'Du Danske Sommer 2' havde ligget klar et halvt års tid, men selve manuskriptet var naturligvis først færdigt et par uger inden optagelserne. Jeg blev simpelthen så positivt overrasket, da jeg læste det, for jeg havde som sagt ikke turdet sætte forventninger for højt. Men her var faktisk et manuskript med en historie og nogle sjove karakterer. Bevidste om, at de kun ville lave 20 minutters film, havde forfatterne holdt igen med historiens kompleksitet og antallet af karakterer. Men det viste sig jo alligevel, at der skete alt, alt for meget. Efter de første par minutter suser filmen af sted uden nogen rigtige overgange mellem scenerne. Først i de allersidste minutter sættes tempoet igen ned, men da er det næsten for sent. En af de vigtigste erfaringer, vi vil tage med os til det næste projekt er, at skære ind til benet og i stedet arbejde på at få en sammenhæng i løjerne.

You've got red on you!

I det hele taget er der jo tusinde ting, vi kunne have gjort anderledes og bedre. Det vigtigste for os var at springe ud i det; skrive manuskriptet, optage filmen og få den redigeret færdig. Vi bilder os ind, at vi har lært en hel masse, som vi kan bruge, når vi til sommer laver en ny film. Det har taget mig lidt tid at overbevise idémændene om, at deres debutfilm skulle ligges ud til frit skue for en hel flok hardcore horrafficionados - men der er jo ikke noget ved at lave en film, hvis der ikke er nogen, der ser den, vel?! Jeg håber, I vil se 'Du Danske Sommer 2' og nyde den, om ikke andet så for det den er. Fortæl gerne hvad I synes, men husk: We are virgins…be gentle!

Anmeldelse: Nattens Engel.

Årgang: 1998.
Tagline: "Sove om dagen og spise piger om natten."
Instruktør: Shaky González
Runtime: 83 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40” LED.
Udgiver: Nordisk Film.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Desperado' (1995), 'From Dusk Till Dawn' (1996), 'John Carpenters Vampires' (1998).

Anmeldt af Claus Reinhold.

 

Den unge Rebecca (Maria Karlsen), kæresten Mads (Tomas Villum Jensen) og deres veninde Charlotte (Mette Louise Holland) ankommer til et stort gammelt gods som Rebecca har arvet fra sine bedsteforældre. Den unge trio tilbringer deres første nat på godset med at drikke øl, ryge smøger, høre musik og læse højt fra et af Rebeccas arvestykker, bogen ”Nattens engel”. Her læser hun om sin tip-tipoldefar, Rico Mortiz, der var vampyr, men som forsvandt sporløst. Første historie som Rebecca fortæller, foregår i 1800-tallets København hvor en ung kvinde er fundet død og med bidemærker på halsen. Blandt borgerne hersker der en lynch-stemning og borgmesteren beslutter sammen med en smed og den unge, uprøvede præst Rikard (Christian Grønvall) at begive sig ud i Københavns gader om natten for at dræbe vampyren. Men det bliver skæbnesvangert for dem alle, dog særligt for Rikard. Den næste historie handler om Tim (Dennis Dean) og hans lille gruppe af kriminelle eksistenser (Mads Mikkelsen, Kenneth Carmohn, Anette Toftgaard og Lenny Stjernelund) der med pistoler og oversavede jagtgeværer, forsøger at standse Rico og hans blodhungrende håndlangere. Den sidste historie fortæller om den neurotiske kvinde Marie (Karin Rørbech), som opdager at det ikke er kæresten Alex (Ulrich Thomsen) som hun er gravid med, men derimod vampyren Rico. Sammen med den sydamerikanske præst Esiah Garcia (Hector Vega Mauricio), som er kommet hende til hjælp efter at Gud har talt til ham, får hun held med at standse Rico… så længe det varer. For da Rebecca, Mads og Charlotte bevæger sig ned i kælderen under godset finder de en kiste indeholdende hvad der ligner et flagermusskelet…

’Nattens Engel’ er Danmarks første vampyrfilm. Den så dagens lys i 1998 og bag den stod spillefilms debutanten Shaky González, der netop var blevet færdiguddannet på Den Danske Filmskole. Nu er genrefilm noget af et særsyn her i landet, og når man har set ’Nattens Engel’ skulle man heller ikke tro den var lavet af en tidligere elev på Filmskolen, hvor europæisk film og instruktører som Kieslowski og Tarkowskij står listet øverst i pensum. Derimod står det klart for enhver, at Shaky González er meget inspireret af Robert Rodriguez’ ’Desperado’ (1995) og ’From Dusk Till Dawn’ (1996). Dette har han dog heller aldrig har lagt skjul på - han fik nemlig idéen til ’Nattens Engel’ efter han havde set ’From Dusk Till Dawn’ i biografen og sagde derefter ”Hvorfor laver vi ikke vores egen vampyrfilm?” Som sagt så gjort og to år senere kunne det danske biografpublikum så nyde resultatet på det store lærred.

Borgmesteren, smeden og præsten Rikard på selvtægts mission.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en forkærlighed for ’Nattens Engel’ – ikke fordi den er en fremragende film, for det er den ikke, men fordi den er et af de få rigtige forsøg på at lave en kvalitets genre-spillefilm herhjemme, og det skal Shaky og co. have stor ros for. Samtidig er den en god og underholdende omgang vampyr-action med masser af blod, skuddueller og humor, der på intet tidspunkt tager sig selv hverken alvorligt eller højtideligt. Dette understreges også i González’ mange hilsener til sine egne genre favoritter. For udover inspirationen fra Robert Rodriguez og ’From Dusk Till Dawn’, så låner González også flittigt fra andre genrefilm, hvilket i min bog ikke nødvendigvis er negativt, og det fungerer da også ganske fint i ’Nattens Engel’. Den første historie der som nævnt udspiller sig i 1800-tallets København, emmer af gammel Hammer-produktion med lige dele gotisk stemning, rococo interiør, kapper, høje hatte og smalle brostensbelagte gader, kun oplyst af det flammende skær fra en lanterne. Historien om Marie og hendes ufødte barn er uden tvivl inspireret af Roman Polanskis ’Rosemary's Baby’ (1968) og beretningen om Tim og hans skydegale venner tager sit udgangspunkt i både Rodriguez’ og John Woos action universer. I historierne om Marie og Tim er der ligeledes flere billeder der er direkte planket fra ’Desperado’ og ’From Dusk Till Dawn’. Filmens grand finale - den store slutsekvens som ikke skal røbes her - synes som et kærligt nik til gyser klassikeren ’Fright Night’ (1985).

Et klassisk Robert Rodriguez skud.

Skuespillet er ikke noget man skal tage alt for alvorligt og skuespillernes præstationer går fra at være overspillet og teatralsk til cool og alvorligt, hvilket et eller andet sted går fint hånd i hånd med genren og den b-films stemning der omgiver filmen. Men også her har González ladet sig inspirere og således kan man bl.a. se at Ulrich Thomsens karakter, Alex, er en dansk pendant til George Clooneys Seth Geko fra ’From Dusk Till Dawn’ og til karakteren Rico Mortiz, spillet af et af dansk films bedste ansigter, Erik Holmey er der blevet skelet til Christopher Lee. Heldigvis kan man med al tydelighed se at González’ blodsprøjtene drengerøvsfilm har givet plads til at skuespillerne kan have det sjovt og boltre sig på en måde de normalt ikke får lov til i dansk film.

"Everybody be cool. You, be cool."

Som den low-budget film ’Nattens Engel’ er, har den selvsagt også en hel del fejl og mangler, hvoraf den største er klippe tempoet. Action sekvenserne, som der er en hel del af, er simpelthen klippet for langsomt, således at tempoet bliver en anelse for slæbende, hvilket hæmmer de ellers så fine action scener. Samtidig fungerer det desværre heller ikke altid optimalt når González vælger at krydre den musikalske lydside med tonerne fra sen-90’ernes unge rockbands så som Strawberry Slaughterhouse, Psyched Up Janis og Diva, samt alderspræsidenterne D-A-D. Desværre er disse valg af rockbands nok truffet i håb om at lokke endnu flere unge publikummer ind i biograf mørket og dermed kunne sælge flere biletter. Men det er synd og skam at man har valgt denne løsning, for faktisk er det kun Psyched Up Janis og deres nummer ’Evil Beauty’ der fungerer optimalt, idet nummeret er med til at skabe en stemningsmættet samhørighed mellem lyd- og billedsiden. Derimod er Søren Hyldgaards flotte og stemningsmættede score et af filmens helt store forcer. Det er både klassisk, symfonisk, romantisk og isnende koldt på én og samme tid og passer fantastisk godt til den flotte fotografering begået af Jacob V. Kusk.

Erik Holmey i rollen som Rebeccas tip-tipoldefar, vanpyren Rico Mortiz.

Alt i alt er ’Nattens Engel’ en fin lille omgang horror-action, som man kan nyde uden at skulle tage sig selv, eller filmen alvorligt. Det er ren underholdning González leverer i sin debutfilm, der emmer af entusiasme og ubetinget kærlighed til genrefilm. Den bliver aldrig rigtig uhyggelig, men det gør ikke noget, der er nemlig rigeligt med guns, blod, flagermus, action, humor og minsandten også lidt nøgenhed, og ser man filmen gennem de rigtige b-films briller, så er den en ganske god oplevelse.

Score:

Nyhed: AWE udgiver 16 danske horror kortfilm.

Another World Entertainment udgiver med dobbelt-DVD'en, 'Supernatural Tales', de 16 danske horror kortfilm der medvirkede ved dette års MovieBattle. Konkurrencen var en stor succes og udspillede sig under dette års filmfestival - CPHPIX. Denne fine opsamling inderholder en DVD med de film, der blev udtaget til finalen i Palads, samt en DVD med mange af de film der ikke klarede cuttet. En af dem var '318', som vi har en informativ bagom-artikel på lige her. Så er du nysgerrig, eller vil du bare genopleve noget af magien fra finale-aftenen, så er det bare af sted til den nærmeste film-pusher! De fine udgivelse kan hverves for 99 kr.- og udkommer d.08/05-2012.

Og vi siger "Selv Tak" til holdet bag '318', for den fine notits i deres credits på 'Supernatural Tales'. Jeg fik jo næsten kaffen galt i halsen!

Artikel: I en kælder sort som kul - vi går bagom horror-filmen '318'.

At lave film er ikke sådan lige til, i hvert fald ikke hvis man gerne vil lave det så professionelt som muligt og hvem vil ikke gerne det, også selvom det er en no- eller low-budget produktion? Netop derfor tager low-budget produktioner mange måneder, og nogle gange flere år, at lave. Men når man har en deadline der blot ligger 24 dage væk er det noget af en udfordring, særligt hvis både historien og teknikken skal være tilfredsstillende...

Nicklas og Claus og en nådesløs deadline.

Nicklas (Thoft Jensen) og jeg, Claus (Reinhold), havde i flere år talt om at lave en horror-film i vores fritid, men det strandede altid på idé-stadiet, og efterhånden vidste man at når snakken faldt på gode idéer til en horror-film, ja så var det bare snak uden egentlig handling bag. Men d. 9. januar 2012 blev vi helt tilfældigt opmærksomme på filmkonkurrencen MovieBattle. På det tidspunkt var der kun 23 dage til deadline for tilmeldte film og vi havde intet – ingen historie, intet manuskript, ingen locations, skuespillere eller hold. Opsatte på at få lavet bare et eller andet til MovieBattle, gik vi hver især i tænkeboks et par dage, og da vi mødtes igen var Nicklas kommet i tanker om en snak vi havde haft for et års tid siden. Snakken var gået på den såkaldte found-footage genre og hvordan den pludselig var blevet populær igen i kølvandet på succesen med 'Paranormal Activity'.

”Altså, hvor svært kan det egentlig være?” sagde vi til hinanden. ”Filmene er jo for pokker lavet for stort set ingen penge og man skal jo bare have et videokamera, en location og nogle spillere”.

Derefter fløj det omkring med idéer til found-footage film som ville være nemme og hurtige at lave, og jeg kunne låne professionelt udstyr gratis fra det produktionsselskab hvor jeg arbejdede, ligesom flere af mine kolleger gerne ville være med på holdet. Én af idéerne som jeg kom med omhandlede en vicevært som havde sit lille kontor i de lange kældergange under et boligkompleks og så skulle der ske underlige ting og sager i gangene eller i et af de tomme kælderrum. Jeg kom nok på idéen fordi jeg selv havde været nede i mit eget kælderrum dagen forinden, hvor viceværten rent faktisk har et lille kontor, og jeg havde lagt mærke til at der stod en del kælderrum tomme. Til trods for et overflødighedshorn af idéer, så blev det hele selvfølgelig ved snakken, som den slags altid gør, og jeg havde næsten glemt idéen indtil Nicklas nævnte den i forbindelse med vores brainstorm til MovieBattle 2012. Temaet var som bekendt Supernatural Horror, så hvorfor ikke bruge idéen med viceværten som oplever noget overnaturligt i kældergangene? Som sagt, så gjort, for vi var i tidsnød, og synopsen kom til at lyde således:

”I et gammelt lejlighedskompleks i Pittsburgh, Pennsylvania, finder en aldrende vicevært sig mentalt vildfaren i de lange kældergange der udgør hans arbejdsplads, da han en dag opdager et tomt kælderrum. Rummet besidder en ond, men underligt tillokkende kræft, som snart driver ham længere og længere ud.”

Idéen til kortfilmen opstod da Claus selv tullede rundt i kælderen i hans eget boligkompleks.

Idéen passede perfekt da den kun krævede én skuespiller, én location og ingen dialog. Det eneste tale der skulle være i filmen skulle være noget morgenradio- snak fra radioen i viceværtens lille kontor. Vi syntes selv at idéen og historien var markant anderledes end de gængse kortfilm indenfor horror-genren. Eftersom det var valgfrit hvilket sprog man ville lave sin film på, besluttede vi af flere grunde at lave '318' på engelsk, eller rettere, amerikansk. For det første fordi vi synes det kunne være sjovt da ingen af os tidligere havde prøvet at lave noget på engelsk eller som skulle ligne noget som foregik i USA. For det andet fordi vi mente at den location vi havde i tankerne sagtens kunne gå for at være amerikansk, og for det tredje, og vigtigst af alt, så havde vi muligheden for at få en amerikansk speaker, bosat i Miami, Florida, til at indtale radio-speaken helt gratis. Som de store fans af 80’er horror vi er, ville vi samtidig eliminere al moderne teknologi, som for eksempel computere og mobiltelefoner.

Filmens eneste skuespiller, Gert Rasmussen, bliver instrueret.

Nicklas gik straks i gang med at skrive manuskriptet, alt i mens jeg gav mig i kast med at finde en skuespiller som ville arbejde gratis, og helst en som havde lidt erfaring. Samtidig stod jeg også for at samle et hold, ligesom jeg kom med idéer, input og rettelser til manuskriptet. Alt stod og faldt med om vi kunne finde en skuespiller som kunne den weekend vi havde afsat til optagelser, nemlig lørdag d. 21. januar. Der var kun halvanden uge til så vi var nervøse for at ingen kunne med så kort varsel. Den første skuespiller vi tænkte på var Gert Rasmussen som Nicklas tidligere havde arbejdet sammen med, og som har medvirket i en ordentlig håndfuld kortfilm samt Nils Malmors’ 'Kærestesorger' og TV-serien 'Ørnen'. Heldigvis boede han også i Midtjylland, så vores udgifter til transport ville være minimale. Gert var med det samme interesseret, så vi sendte ham manuskriptet og han accepterede. Til alt held kunne han også optage d. 21. januar, men da han skulle til en privat fest om aftenen ville han gerne at vi var så tidligt færdige som muligt. Derudover fik jeg samlet et lille hold bestående af mine tidligere kolleger, Jeppe Sørensen, Klaus Huuse og Michael Lyck Poulsen. Allerede på dette tidspunkt var vi flere gange i tvivl, om det overhovedet kunne lade sig gøre at producere en film på så kort tid. Vi forestillede os at filmen skulle vare ca. 15 minutter inkl. credits. Manuskriptet var dog kun på 7 sider, men eftersom vi ville have en langsomt tempo i filmen, samt en del lange og langsomme dolly-ture ned gennem kældergangene, mente vi nok at spilletiden ville snige sig op omkring et kvarter. Men både Jeppe, Klaus og Michael var yderst skeptiske og mente ikke vi kunne nå at producere så mange minutter på halvanden dag. Men da vi samtidig var drevet af lysten til at fortælle en lille, simpel og uhyggelig historie med nogle stærke virkemidler, tog vi chancen og kastede os ud i det.

Gert Rasmussen i rollen som Viceværten.

Nicklas havde en idé til hvor vi kunne optage, nemlig en ældre boligblok hvor kældergangene var nærmest uendeligt lange og vi var så heldige at få lov at optage i gangene samt alle tilgængelige rum en hel weekend. Som fotograf havde jeg valget mellem at optage filmen på Canon 7D Mark II eller det nye Panasonic AF101 kamera. Da jeg i forvejen havde lavet nogle ting på Canon 7D, faldt valget på Panasonic. Heldigvis kunne vi låne både kameraet og nogle optikker gratis, og det samme kunne vi med lys, stativer, c-stands, flag, reflektorplader, grip, monitors, microport, boom, dolly og jib-arm.
Da vi skulle finde rekvisitter så som skrivebord, transistorradio osv. tog vi i genbrugs-forretninger. Her viste det sig at det var muligt for os blot at lægge et depositum for de ting vi gerne ville låne. På den måde slap vi for at skulle betale for ting vi alligevel ikke kunne bruge til noget bagefter.

Vi mødte på location kl. 8 lørdag morgen til friskbrygget pulverkaffe, rundstykker og briefing. Vores hovedrolleindehaver, Gert, mødte ind kl. 9 og Nicklas gennemgik manuskriptet og de enkelte scener med ham, mens Jeppe, Klaus og jeg blev enige om vinkler, framings og lys til scenerne på viceværtens kontor. Grundet tidsnød kunne vi ikke optage i kronologisk orden, så vi måtte optage alle kontor-scenerne først, derefter alle scenerne i det tomme kælderrum og til sidst scenerne med viceværten der går rundt i gangene. Næste dag, om søndagen, kunne vi så skyde alle de billeder hvor Gert ikke skulle være med, som for eksempel langsomme dolly-ture ned af kældergangene. Optagelserne forløb ganske godt, men når man vil have professionel lyssætning, dolly-ture med jib-arm, ingen skudplan og mange scener der foregår i mørke, ja så tager det utroligt lang tid. Blot det at slæbe ned, pakke ud og sætte op tager flere timer. Derfor blev vi også yderst pressede til sidst og lørdagens optagelser var ikke ovre før omkring kl. 01:30 om natten.

Burning the midnight oil.

Søndagen stod på optagelser af blandt andet gangene, og selv om det var hårdt at komme i gang igen ovenpå gårsdagens mange arbejdstimer, var vi relativt hurtigt færdige. Efter vi havde pakket udstyr og ryddet op, kørte jeg direkte ud på mit arbejde for at lægge optagelserne ind i Final Cut Pro så vi var klar til at klippe om mandagen efter arbejde. Herefter gik aftenerne med at få vores lille film klippet færdig. Vi sad hver dag fra kl. 17 til omkring midnat og efter en halvanden uges tid var vi færdige. Klippe processen var ret ligetil da det er en simpel fortælling, og vi havde begge den færdige film i hovedet. Den største udfordring kom da vi indså vi manglede to billeder som vi simpelthen havde glemt alt om på optage-dagen. Det ene billede stod faktisk i manuskriptet, det andet havde vi fundet på mens vi optog. De to billeder var heldigvis ikke afgørende for filmens handling, men de ville blandt andet have givet filmen et bedre flow. Men skaden var sket og vi kunne godt være tilfredse med klipningen. Så manglede vi kun lydefterarbejdet, colorgrading og musik. Nicklas og jeg var fra starten enige om at filmen ikke skulle indeholde musik som sådan, det skulle mere være lavfrekvente og højfrekvente toner og lyde. Jeg fik en af mine kolleger, Ole Viinberg, til at hjælpe med lydefterarbejdet og musikken, hvor vi de første par dage prøvede at spore os ind på hvilken stil og hvilke lyde der kunne være aktuelle. Derefter gik Ole i gang med at lægge effekt lyde på og mikse det sammen med real lyden samt at lægge det hele i niveau, alt imens jeg sad og colorgradede og lave credits på en anden computer. Dette tog en dags tid og derefter begyndte vi på musikken som blev lavet på små fem timer. Til sidst skulle det hele rendere i After Effects hvilket tog 14 timer.

Nu er man aldrig 100% tilfreds med de film man laver og det er ligegyldigt om man er instruktør, fotograf eller noget helt tredje, og der er selvsagt også flere ting i '318' vi ikke er helt tilfredse med, ting som kunne have været bedre havde vi blot haft mere tid. Men der var en deadline som vi skulle nå, og da filmen var færdig med at rendere efter de 14 timer, var det tirsdag d. 31. januar – dagen hvor vi skulle have filmen sendt af sted for at nå deadline. Så ligegyldigt hvad, så kunne vi ikke nå at lave nogle ændringer.

Don't Go in the Woods?! Nok nærmere Don't Go in the Basement.

Man skulle også lave en poster til sin film og halvvejs inde i forløbet fik jeg kontakt til en amerikaner ved navn Justin Osbourn som har et lille firma der hedder Slasher Design. Efter lidt snak frem og tilbage, endte det med at han gerne ville bruge nogle timer på at lave en poster til os, såfremt vi sendte en credit-liste og det billede der skulle bruges. Om mandagen, første hverdag efter vi havde optaget, sendte jeg han nogle af de billeder vi havde taget til posteren, og da han sagde at han ville bruge ”nogle timer” på det, så mente han det, for ca. fire en halv time senere kom der en e-mail med det endelige resultat. Og det var langt federe end vi havde forestillet os! Det var lige som vi ville have det og jeg tror ærligt talt ikke der kunne laves en federe poster til '318'.

Den færdige poster til '318' - designet af Slasher Design.

'318' blev desværre ikke udvalgt til MovieBattle konkurrencen der fandt sted d.18/04-2012, men sådan er spillets regler og det var egentlig fint nok. Det vigtigste for os var at vi havde fået skrevet og produceret en 12 minutters kortfilm på et, nogenlunde, professionelt niveau og med professionelt udstyr og med et budget på små 600 kr. på blot 23 dage. Det var udfordringen, og den lykkes. Og selvom filmen ikke blev udvalgt, så er jeg sikker på vi stadig har den fedeste poster!

Vi håber denne artikel om tilblivelsen af en dansk horror-kortfilm kan inspirere dem der måtte sidde derude med et ønske om at komme i gang med at lave film.

Anmeldelse: Nattevagten.

Årgang: 1994.
Tagline: "De søger en nattevagt. Martin er ikke mørkeræd men har kun et problem... han får jobbet!"
Instruktør: Ole Bornedal.
Runtime: 102 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 42" LCD.
Udgiver: Sandrew Metronome.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Nightwatch' (1997), 'Kærlighed på film' (2007), 'Fri os fra det onde' (2009).

Anmeldt af Mark S. Svensson.







Vi møder de to jurastuderende venner, Martin (Nikolaj Coster Waldau) og Jens (Kim Bodnia). Den ene er nogenlunde fornuftig, den anden er nærmest bindegal. Midt under en forelæsning indgår de et væddemål om, hvem der først kan stille den anden på en prøve, som han ikke tør gennemføre. Det, der starter som en leg, bliver langsomt mere og mere alvorligt. Men navnlig Martin skal få større problemer endnu. Han tager et sommerferiejob som nattevagt på Retsmedicinsk Institut. Her kommer han i kontakt med kriminalkommissær Wörmer (Ulf Pilgaard), der efterforsker en række uhyggelige mord. Pludselig begynder der at ske mystiske ting i kældrene. Nogen prøver på at gøre Martin sindssyg. Han hvirvles ind i et spind af veltilrettelagte indicier, der peger på ham selv som morderen.

Den danske instruktør Ole Bornedal har været vidt omkring i sine filmiske fortællinger, men uanset hvad instruktøren har beskæftiget sig med, har det oftest været ambitiøst. Det var også 'Nattevagten', som på typisk Bornedal facon tager sit udgangspunkt (her horrorfilmen) og mikser den med sort humor og massevis af intenst fascinerende stemninger. Instruktøren kommer oprindeligt fra at arbejde med lyd og lavede tilbage i 80erne, hvor særligt hans radiomontage 'Knust, Kværn og Kvæstet' tiltrak sig opmærksomhed, da den i 1986 vandt en Prix Italia. 'Nattevagten' var instruktørens første spillefilm. Siden har han været vidt omkring og lavede blandt andet en genindspilning af filmen på amerikansk grund, hvor filmen fik titlen 'Nightwatch' (1997). Den amerikanske versionering er stort set genskabt billede for billede, og selvom Nikolaj Coster Waldau er skiftet ud med Ewan McGregor og Ulf Pilgaard med Nick Nolte, er den danske version langt hen ad vejen at foretrække. Dels lever McGregor og Nolte ikke helt op til deres navne, og dels er den amerikanske version ikke overraskende noget mindre kantet og voldsom. Det er ikke desto mindre meget fascinerende at høre om instruktørens amerikanske eventyr, og kan man opstøve interviews med manden, er der mange gode historier at hente i hans oplevelse med den legendariske Miramax chef Harvey Weinstein.

Ulf Pilgaard har aldrig været så intimiderende på film - hverken før eller siden.

Det er svært ikke at sætte stor pris på Ole Bornedals evne til at skabe atmosfære, og manden leverer med 'Nattevagten' horrormomenter, som vi sjældent har set det på dansk grund før eller siden. Instruktørens baggrund i radio fornemmes på sær vis igennem den store sans for detalje på lydsiden, hvilket ofte medfører et øget ubehag. Generelt er det, når filmen lader sig indhylle i egentligt gys, at den fungerer bedst. Der er enormt mange øjeblikke som på en og samme tid yder respekt til tidligere tiders filmskabere og betræder ny grund. Når Martin eksempelvis introduceres til sit nye arbejde af den afgående nattevagt (spillet superbt af Gyrd Løfquist), er den forevarslende særhed, forgængeren fremviser, som taget ud af en klassisk amerikansk horrorfilm, alt imens det opvejes af den humor, som kun Bornedal forstår at levere. Måden, hvorpå informationer omkring dårlig ånde videregives af den ældende herre, er på en og samme tid foruroligende og bizart humoristisk. At det hele sættes i relief af nogle af de ubehagelige omgivelser og et fremragende kameraarbejde af Dan Laustsen (som også stod for billedsiden til den her på bloggen anmeldte 'Wind Chill') tilføjer et makabert ekstra lag.

Nogle tænder på risikoen for at blive opdaget, andre tænder på risikoen for... zombier?

Det er ikke overraskende, at filmen måtte censureres en smule, da den blev genindspillet på amerikansk grund. Her er massevis af både foreslået og konkrete ubehageligheder. Uhyggen er i øvrigt fremragende bygget op af et underlæggende thrillerelement, som jeg ikke vil spolere her, men som driver filmen fremad med stort momentum. Hvad der undrede ved den amerikanske udgave var, at en stor del af karakterudviklingen var taget væk efterladende udelukkende historiens skelet. Det er ellers en stor styrke i 'Nattevagten', at forholdet mellem Martin og Jens fungerer, hvilket i særdeleshed skyldes Bornedals ret eminente evne til at formulere replikker. Hans ironi kommer aldrig til at virke forceret, og det giver filmen store evner som en gyserfilm, der vil en lille smule mere, hvilket er typisk for instruktøren. Skuespillerne kan naturligvis heller ikke fraregnes, her og folk som Kim Bodnia og i særdeleshed Ulf Pilgaard er velspillende heri. Waldau er i høj grad seerens indgangsvinkel til filmen og tilbringer meget af filmen, som den klassiske protagonist, der må bruge megen tid på at reagere på det, han og publikum oplever. Jeg vil imidlertid hellere fremhæve Rikke Louise Andersson, hvis rolle i filmen er en lille genialitet. Hun er skrevet med en så stor sårbarhed og længsel indbygget, at det er svært for denne anmelder ikke at blive en smule fascineret af hende. Det gælder i særdeleshed også hendes spil, som er mere end fremragende. Således har Anderssons karakter Joyce også filmens bedste scene. Den bidske råhed i dette øjeblik (som jeg ikke vil spoile her) efterlader et uudsletteligt indtryk, hvilket resulterer i, at denne scenes afslutning er, hvad undertegnede ser for sig, når filmens titel nævnes.

Der er noget uafrysteligt ved Rikke Louise Anderssons stakkel af en karakter i denne film.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at 'Nattevagten' er ret fremragende. Man kan måske nok ærgre sig over, at udtoningen rammer en smule på den platte side, men det er til at overse. Filmen kan derudover måske nok beskyldes for at indeholde klichéer, der fører til enkelte forudsigelige øjeblikke, men den virtuositet, filmen lægger for dagen på den håndværksmæssige side gør, at stemningerne står overraskende stærkt printet i denne anmelders hukommelse. Med andre ord er det svært ikke at lade sig rive med af de gode elemente, som der er rigeligt af og forglemme, at der også er mindre fejltrin undervejs.

Score:

Nyhed: Copenhagen Zombie Crawl 2012.

Syntes du at det lyder tiltalende at vælte rundt som en savlende zombie-freak i det københavnske - så er Copenhagen Zombie Crawl 2012 lige noget for dig! Her kan du nemlig pubcrawle som en besat, i fuldt zombie-outfit, flankeret af ligesindede patte-stive mænd og kvinder. Så ram den nærmeste genbrugsbutik og find noget udtjent kluns, fin kobenet til mors (eller fars...) makeup-box og gå så ellers amok i teaterblod og ketchup-sprøjt! Begivenheden har lige pt 949 deltagere på facebook - skal du være #950? PS: Der kommet yderligere information om arrangementet som kan læses her.

Find alle de nødvendige oplysninger herunder (fra holdet bag Zombie Crawl Copenhagen):

Så er det tid til at købe billetter til dette års Copenhagen Zombie Crawl!
Billetterne koster 50 kr. og det giver dig fri adgang til pre- og afterparty i Pumpehuset og fri adgang og en gratis genstand på Den Glade Gris, Australien Bar, Heidi´s Bier Bar og Kota Club. En samlet værdi på over 200 kr.

Det er kun muligt at købe billet ved bankoverførsel.

Overfør penge for det ønskede antal billetter til:

Registreringsnummer 5361 og kontonummer 0355669.

Sørg for at skrive fornavn, efternavn og fødselsdato i teksten på overførslen, f.eks. “lasseelmer030382″.
DET ER UTROLIGT VIGTIGT AT DETTE FØLGES NØJAGTIGT, da det er eneste måde vi kan genkende din betaling.
Selvom der købes flere billetter, angives kun et navn. Udfra det overførte beløb, skal vi nok notere antallet af billetter, der er købt.

Et eksempel:
Ved køb af tre billetter:
- Jeg overfører 150 kr (3 billetter a 50 kr)
- Til Reg: 5361 Konto: 0355669
- Med teksten: lasseelmer030382
(teksten er “fornavn-efternavn-fødselsddag” i et)

Det er kun muligt at få refunderet billetter indtil d.11 maj, derefter refunderes de ikke.

For evt. refundering eller spørgsmål, kontakt da lasse.elmer@gmail.com

BILLETSALGETS SIDSTE DAG ER FREDAG D.11 MAJ. Overførsler lavet efter denne dato, kan vi ikke garantere, at vi når at registrere.

Der er et begrænset antal billetter til salg, så sørg for at købe hurtigt. Billetterne udleveres i Pumpehuset d.16 maj.

Merchandise: Kommende unboxing af Texas Chainsaw Massacre-figurer.

Vi tager lige en hurtig afstikker fra vores tema-måned med denne nyhed! Er du trofast læser her på bloggen, så vil du vide at vi tidligere har haft kigget på NECA's godt 50cm høje Jason Voorhees. Den bundsolide figur præsenterede den ikoniske dræbermaskine som han tog sig ud i remaket fra 2009 (gik du glip af denne unboxing, så kan du blive klogere ved at klikke her). Nu er det snart tid til endnu en unboxing her på Sørensen Exploitation Cinema. I maj kommer turen nemlig til en anden remake-personlighed! Det drejer sig om en karakter fra Marcus Nispel's forholdsvis vellykkede 'The Texas Chainsaw Massacre' fra 2003 og det drejer sig om den sindssyge redneck-sheriff Hoyt, spillet af R. Lee Ermey. Figuren kommer med displaybase, så der bliver masser at kigge på.

Interview: Vi ville ikke lave en sci-fi-parodi - en snak med Jens Raunkjær Christensen og Jonas Drotner Mouritsen.

"Postapokalyptiske film, og science fiction generelt, giver nogle fantastiske muligheder for at arbejde med et anderledes filmisk univers. Ulempen er, at publikum på godt og ondt har nogle ret faste forventninger til genrefilm, så når man spiller så meget på genren, som vi gør, ender det let med, at publikum enten synes det er plat, ligegyldigt og kedeligt… eller også bliver de meget begejstret!"

Sådan lyder det fra Jens Raunkjær Christensen og Jonas Drotner Mouritsen, som deltog ved Movie Battle 2010 med den postapokalyptiske kortfilm; 'Connected'. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg tilhører den begejstrede del af publikum! Af de seks film, som blev indsendt til Movie Battle 2010 og som er at finde på dvd-samlingen 'Wasteland Tales', er 'Connected' det mest originale og stilsikre bidrag. De fleste af filmene benytter/udnytter (i bedste exploitation-stil) humor, vold og sex som bærende elementer, mens 'Connected' fokuserer på den gode historie og det gennemførte visuelle udtryk.

"Vi har aldrig haft tanker om, at 'Connected' skulle være en alvorlig film, men vi har forsøgt at tage vores valg af genre seriøst. Vi ville ikke lave en science fiction-parodi! Vi er begge meget begejstrede for genren, og de muligheder den giver for at skabe noget anderledes og unikt. Vi synes stadig, at 'Connected' på sin vis er ret humoristisk, og i designet af karaktererne var vi også meget opmærksomme på at give dem et tilforladeligt udtryk, med runde hjelme, og store øjne."

"I designet af karaktererne var vi også meget opmærksomme på at give dem et tilforladeligt udtryk, med runde hjelme, og store øjne!"

"Vi ville gerne lave en film med en simpel handling, som samtidig gav os nogle spændende muligheder for at arbejde med produktion design. Vi kunne godt lide idéen om at opstille en simpel, om end absurd præmis; at de to er afhængige af hinandens åndedræt, og så lade handlingen udspille sig med det udgangspunkt. Idéen med at to personer deler ét åndedræt giver absolut ingen mening - og at forsøge at forklare teknologien bag i en kortfilm ville meget nemt blive overfladisk og plat. Vi synes selv, en del af fascinationen ved science fiction er, at man lever sig ind i et helt fremmed univers, som man forsøger at begribe. Fascinationen af det ukendte og mystiske - den ville vi gerne beholde! Vi var meget inspirerede af tegneserietegneren Moebius - for eksempel 'Le Garage Hermétique de Jerry Cornelius' med underfundige karakterer, de surreelle universer og humoren var en stor inspirationskilde. Derudover var spil som 'Fallout' og klassiske science fiction-film som '2001: A Space Odyssey', 'Planet of the Apes', 'Alien', 'Sunshine' og 'Dune' naturlige inspirationskilder."

"Idéen med at to personer deler ét åndedræt giver absolut ingen mening!"

Det enkle udgangspunkt for handlingen og den fokus, der er lagt på det visuelle udtryk i såvel karakterdesignet som verdens dystopiske udseende, gør 'Connected' til en sand vinder i min optik - selvom den reelt ikke vandt konkurrencen. 'Connected' havde en noget særpræget vej til Movie Battle, hvor der almindeligvis offentliggøres et tema; en subgenre samt en deadline for aflevering af den færdige film. 'Connected' var imidlertid længe undervejs, og det var først efter filmens officielle premiere, den blev inviteret til Movie Battle.

"Vi blev kontaktet af Shaky Gonzalez, som er en af arrangørerne af Movie Battle. Han inviterede os til at deltage med filmen, da årets tema tilfældigvis var “Post Apocalyptic flicks”. Vi havde ikke hørt om Movie Battle, inden vi blev spurgt, om vi ville deltage nogle få uger inden konkurrencen. Så meget heldigt at vi lige havde lavet en postapokalyptisk science fiction-kortfilm! Samlet set tog filmen cirka halvandet år fra den første idé i vinteren 2008. I løbet af foråret arbejdede vi på storyline og havde især fokus på production design og at udvikle universet, som filmen skulle udspille sig i. Vi fik støtte til projektet fra filmværkstedet i juni, og optog filmen over en weekend i Faxe Kalkbrud i september. Vi havde filmen klippet færdig omkring jul, og herefter gik vi i gang med det omfattende arbejde på visual effects, som vi selv stod for. Det var et stort arbejde, så lyd og colorgrading blev først lavet i sommeren 2009. Filmen havde premiere i Cinemateket i september 2009. Et år efter at vi optog filmen!"

"Vi var fra starten meget fokuserede på at dokumentere den kreative proces, vi gennemgik i arbejdet med filmen!"

Med sin enkle tematik og sin ordløse fortælling, er 'Connected' yderst velegnet til et liv uden for Danmarks grænser - og heldigvis er der masser af festivaler rundt omkring i verden, som gerne viser genrekortfilm. 'Connected' er blevet vist på filmfestivaler i Italien, England, Frankrig, Norge, Australien og USA og har sågar vundet priser for bedste film. Desuden er 'Connected' blevet solgt til Canal+ som en del af deres kortfilmsprogram - og den har ifølge instruktørerne haft et enormt liv på nettet med omtale på diverse webzines og filmblogs.

"Vi var fra starten meget fokuserede på at dokumentere den kreative proces, vi gennemgik i arbejdet med filmen. Til at starte med lavede vi en procesblog for filmen, som vi også brugte, når vi skulle introducere projektet til folk, som vi gerne ville have med på holdet. Vi lagde en del kræfter i at promovere filmen online. Da filmen var færdig, oprettede vi et website for filmen (www.ov43.com), hvor vi også lagde en masse "behind the scenes"-materiale. Designerne bag filmens fantastiske retroplakat, gjorde også en del for at promovere plakaten på diverse blogs."

Den flotte filmplakat til 'Connected' blev skabt med inspiration fra
klassiske science fiction-plakater fra 70'erne!

Afslutningsvist er det naturligvis nærliggende at spørge Jens Raunkjær Christensen og Jonas Drotner Mouritsen til deres filmmæssige fremtidsplaner…

"I øjeblikket arbejder vi sammen på en dokumentar, støttet af Filmværkstedet, om historiefortælling på Færøerne. Så det er absolut et helt andet slags projekt end en sci-fi kortfilm! Vi har også nogle idéer til en ny fiktionsfilm, men det er stadig på tegnebrættet."

'Connected' kan fås på DVD'en Wasteland Tales fra Another World Entertainment. Den kommer sammen med 5 andre danske kortfilm (The Last Warrior, Eastern Army, Connected, I Barbari Dei Cph, Max Fury og Tutorial - How to Kill a Racist), som alle medvirkede på MovieBattle festivalen i 2010. Filmene viser med al tydelighed, at der findes en stor talentmasse af filmskabere i Danmark – der brænder for at lave andet end folkekomedier og romantiske dramaer.

Nyhed: "Synes godt om" os!

Er du glad for Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents? Hvorfor så ikke også vise det til omverdenen og samtidig følge os på facebook. Her vil du blive holdt opdateret med hvad der sker inde på bloggen, du kan møde andre genre-fans, du kan poste og kommenterer alt det du vil på indlæg og billeder. Så giv os et skulderklap ved at trykke "Synes godt om" herunder eller via linket her.

Interview: Det er billig, cheesy, gory as hell og rett og slett brutalt heftig - en snak med instruktør Lars-Erik Lie.

Vi har fanget Lars-Erik Lie i den norske vildmark og bringer hermed et ærligt, inspirerende og meget åbenhjertigt interview med en instruktør der virkelig brænder for horror-film! Han brænder især for hans egen low-budget-flænser; THE THRILL OF A KILL og den tager vi en snak om tilblivelsen af, og de mange udforinger der er i at lave en low-budget film. Og ja, han er norsk og selve interviewet er også på norsk - men det er faktisk ikke så svært at forstå, så bare smid ordbogen i brændeovnen og kast dig ud i det...

Hej Lars-Erik Lie og velkommen til Sørensen Exploitation Cinema. For at komme lidt ind på livet af dig bliver jeg nød til at spørge; Hvad er din favorit horror/slasher-film?

Lars-Erik Lie.

Favoritt horror- slasher-film? Ja, da spørs det om jeg må tilbake til 80-tallet og en av de første filmene som VIRKELIG gjorde inntrykk på meg. Det var John Carpenter`s THE THING, og til tross for at jeg så en klippet versjon av filmen, så var det den klaustrofobiske stemningen, musikken og atmosfæren i filmen, som virkelig fikk meg hektet på horrorfilm. Når jeg så et par år senere fikk tak i den uklippede versjonen, så ble ikke beundringen for THE THING noe mindre nei. Det er en utrolig bra film, og med effekter gjort med old-school- teknikker, ikke CGI, av trollmannen Rob Bottin. Helt fantastisk hva de fikk til tilbake i 1982. Andre filmer som har gjort uutslettelig inntrykk på meg, er fortrinnsvis de italienske klassikerne; CANNIBAL HOLOCAUST  - et mesterverk, grim, dirty, realistisk og ekstremt ubehagelig, og ikke minst – med NYDELIG soundtrack! HELLRAISER - Clive Barker`s klassiker – ”We have such sights to show you...”, CITY OF THE LIVING DEAD - rå musikk, kult filmet, klassisk Fulci, men med en avslutning vel ingen begriper noe som helst av, hehe! PHENOMENA - Dario Argento`s mesterverk, fantastisk stemningsfull musikk i åpningsscena, og herlig fotografert, med en ung og vakker Jennifer Connelly, BLACK PAST - ultralowbudget fra Olat Ittenbach, laget på ”gutterommet”, med hjemmelagde effekter, fryktelig dårlig story, foto, skuespillere osv. – med DU VERDEN for noen effekter! Det er billig, cheesy, gory as hell og rett og slett brutalt heftig! Kunne sikkert ha nevnt 50 filmer til... hehe! Det er MYE bra der ute.

Hvordan kom du på historien og hvorfor ville du lave en slasher-film?

Storyen ble skrevet opprinnelig som en kortfilm på 20 minutter tilbake i 2006/2007. Vi startet så og filme sommeren 2007, men så trakk den kvinnelige hovedrollen seg fra filmen, og alt ble lagt på is frem til våren 2010. Da fikk jeg tak på ny kvinnelig hovedrolle (Kirsten Jakobsen) og vi kunne starte opp igjen produksjonen. Det viste seg at flere av skuespillerne hadde gode ideer mht. storyen, så den ble, sakte, men sikkert, utvidet, og plutselig satt vi på en langfilm på tett oppunder 90 minutter. Ønsket om lage en slasherfilm har vel alltid vært der, siden jeg så smått startet å lage amatørfilmer tilbake i 1994. Da var vi en liten kameratgjeng som lagde 15 kortfilmer fra 1994-1996, helt uten peiling på det tekniske som fokus, hvitbalanse osv., Stativ til videokameraet hadde vi heller ikke, bare masse sprø ideèr. Men iløpet av de 2 årene vi lagde disse filmene, så utviklet vi ”Violence Productions” og vår helt egen stil. En stil som er dominert av merkelige karakterer – i Norge kalt ”bygdeoriginaler”, svart humor, mimikk og fysisk humor. En tegneserieaktig blanding av Rowan Atkinson og Tom & Jerry, tilsatt en solid dose blodsøl!

Er THE THRILL OF A KILL inspireret af specifikke film?

THE THRILL OF A KILL er mer inspirert av GENRE enn av enkeltfilmer, og det er jo da genrene slasher og exploitation som er hovedinspirasjonskilden. Vi ville gjøre vår en story og vår egen greie, uten og kopiere noen andre filmer. Men stemningen og den dirty feelingen er i høy grad en homage til de gamle 70-talls exploitationfilmene og 80-talls slasherne. Filmer som til en viss grad kan ha inspirert meg er BODY COUNT, FRIDAY THE 13TH serien, SS CAMP filmene fra 70-tallet, BLOODSUCKING FREAKS, ILSA-filmene, THE BURNING osv.

Som en ægte grindhouse-film, så fejler posteren ikke det mindste!

Var produktionen en lang proces på THE THRILL OF A KILL?

Ja, filmingen – for å ta den først, gikk over 4 år, hvorav mesteparten ble filmet i 2010. Introscenene ble tatt i 2007 og sluttscenene i 2011. Det har tatt veldig lang tid, vært veldig vanskelig og vi har hatt utrolige utfordringer underveis. Tror vel nesten vi har hatt alle de problemer som det går ann og oppleve under ei filming. Siden alle som deltar er amatører, så er man begrenset til å filme når folk har fri fra jobb etc. Og i tillegg, siden ingen fikk betaling (vi hadde jo ikke penger til å betale folk), så var det noen av statistene som tok veldig lett på dette med forpliktelser og å stille opp på settet når man skal. Bl.a. opplevde jeg dagen før ei stor scene, at hele 5 statister trakk seg samtidig fra filmen, og vi matte sette himmel og hav i bevegelse for å få tak i nye folk.  Slikt skjer ikke når folk er under kontrakt og får betaling, men slik luksus hadde jo ikke vi penger til. Heldigvis var det ikke så ille som for filmskaperen Richard Kern, som på 80-tallet måtte selge dop for å finansiere filmene sine, hehe! Videre opplevde vi mye sjukdom og ulykker underveis, alt ifra at skuespillere og crew fikk ryggprolaps, influensa, brokk, kreft og abort, til bålglo på øyet og forfrysninger. Et par av folket i crewet havnet på fylla og vi måtte avlyse ei helgs filming pga. at alkoholinntaket til enkelte gikk helt over styr. Dette førte også til krangler internt i crewet, og ei av skuespillerne ble faktisk slått ned, så ja – det har vært MYE drama underveis, hehe! Iblant har jeg tenkt at det er nærmest et mirakel at man har kommet i mål med denne filmen! Det er sikkert og visst at det å lage amatørfilm er en oppgave man skal ha sterke nerver for å klare, så sånn sett anbefaler jeg ingen til å drive med dette, med mindre man virkelig BRENNER for sin hobby, og vil gjøre alt for å fullført filmen, uansett hvilke vanskeligheter man møter underveis. Klippinga gikk vel egentlig overraskende greit, selv om det jo er en langtekkelig prosess. Alt i alt har det nok tatt rundt 1 års tid og få klippet filmen. Den opprinnelige spilletiden var jo en stund ca. 105 minutter, men det er altså frisert ned til 85 minutter. Dette i en prosess der den ble klippet om og fintrimmet ca. 4-5 ganger før vi endelig ble fornøyde.

Hvordan håndterede du skuespillerne - var det et diktatur eller var der plads til improvisering?

Arbeidet med skuespillerne varierer veldig, siden folk er forskjellige. Noen må ha veldig nøyaktige instruksjoner på hva de skal gjøre, mens andre takler ikke instruksjoner i det hele tatt, og må få være levende og spontane. Seriemorderen i filmen (Arve Herman Tangen) er en av dem. Han taklet overhodet ikke instruksjon, så han måtte jeg bare ”slippe han fri” i hver scene, og se hva som skjedde. Han fikk en kort briefing på hva som skjer i scena, og resten improviserte han på stedet. Det var ganske så imponerende å se faktisk, utrolig hva han fikk til og han har fått masse skryt for sin seriemorderkarakter av alle anmelderne som har sett filmen. Kan jo også legge til at han også er en amatørskuespiller, og mest kjent for å være fluefisker og fluebinder, samt fotograf i den ”virkelige verden”.

Tilblivelsen af THRILL OF A KILL bød på sin del besværligheder og konflikter! Dette er dog et billede fra filmen og ikke resultatet af en uoverensstemmelse...

Var det en udfordring at filme i den barske norske natur og de, til tider, grumme vejrforhold?

Joda, det var ganske tøffe værforhold innimellom, kanskje mest den ene gangen vi skulle filme i fjellterreng, like ved en stor foss. Dette var sent på høsten og det begynte også og snø. Kirsten Jakobsen (den kvinnelige hovedrollen), hadde bare tynne sommersko og holdt på å fryse av seg føttene, men heldigvis gikk det bra, fordi vi fikk laget bål, slik at cast og crew fikk holdt varmen. Eller så har vi filmet både i vinterforhold, sommer og høst, i regn, vind og snø, så vi har opplevd det meste av dårlig vær. Men det er slik det er i Trysil, er sjelden været er slik man skulle hatt det.

Budgettet gik til blod også lidt mere blod.

Var det svært at få budgettet til at række?

Ja, budsjett er jo ikke enkle saker når det gjelder amatørfilm. Vi har jo per definisjon INGEN penger. Så jeg har skrapet sammen penger fra egen lomme (ca. NOK 25 000-), pluss at 4-5 personer gikk inn med NOK 5-6 000,-  tilsammen til filmen, noe som hjalp på bra. Mesteparten av pengene gikk med til blod, sminke  og rekvisitter. Skrekkfilm.com oppsummerte det hele veldig bra i sin review av filmen, om at THE THRILL OF A KILL er laget på ren og skjær viljestyrke, og DET stemmer. Det er en stor utfordring og lage film på så og si ingen penger, men samtidig har man full frihet til å gjøre akkurat som man vil innenfor de rammene budsjettet setter. Og vi har jo ikke noe studio over oss som sier at de og de scenene får dere ikke filme. Vi filmer akkurat det vi vil, og det vi får til.



Blev filmen som forventet?

Hadde jeg hatt mer penger, mer tid osv. – så hadde nok filmen vært ENDA mer visuell, blodig og gory. Men utifra de begrensningene vi hadde mht. tid og penger, så ble faktisk filmen bedre enn jeg hadde forventet. Spesielt sluttscena ble meget bra, MYE BEDRE enn vi hadde forestilt oss. Slutten er forresten skrevet om 4-5 ganger og filmet 2 ganger, så det var et voldsomt styr og komme i mål med den scena. Men vi ble veldig fornøyde med den slik den utviklet seg, selv om det alltid være småting jeg som regissør i ettertid synes jeg kunne ha gjort bedre.

Hvordan er filmen blevet taget i mod i Norge?

Vi har sendt ut en del screener-kopier av filmen til forskjellige nettsteder for å få noen reviews. Så langt har den blitt tatt i mot veldig bra, bl.a. av Skrekkfilm.com (direkte link til anmeldelsen) og Skrekkmania.com (direkte link til anmeldelsen), samt Nordic Fantasy (direkte link til anmeldelsen). De har gitt filmen strålende karakterer og vi er ekstremt fornøyde med den omtale som er kommet hittil. Det er vel over all forventning faktisk. Alle reviews legges forresten ut på den offisielle hjemmesida vår: www.thrillofakill.com – så jeg oppfordrer folk til å ta turen innom der og kikke. Vi trodde nok aldri at vår enkle, lille amatørfilm skulle få distribusjon av Another World Entertainment, eller få reviews på kjente nettsteder, men det skjer altså! Nå kommer den io ut på DVD 30. mai 2012, så da får vi se hva folk synes om dette her, men det er jo nå en gang slik at THE THRILL OF A KILL, er en film FOR slasher/exploitationfansen og ikke noen familiefilm, og så lenge genrefansen liker filmen, så er jeg fornøyd. Da spiller det liten rolle hva anmelderne i f.eks. VG og Dagbladet sier...

Sne og regn fik aldrig THRILL OF A KILL ned med nakken.

Hvad er dit syn på den norske bølge af nye horror- og genre-film (f.eks Dead snow, Fritt Vilt og Trolljegeren)? Du er vel, som alle os andre, en stor fan?

Jeg synes det er utrolig artig at norsk horror er i en slik sterk fremvekst. I alle år ble jo nordmenn sett på som totalt udugelige til å lage skrekkfilm, i tillegg til at det nok ikke var særlig politisk korrekt og lage slashere og exploitationfilmer her i landet. Man skulle helst lage seriøse og tunge dramafilmer, eller evt. noen lettbente komedier (red. lyder som Danmark). De få horrorfilmforsøkene som ble gjort, var ganske så tafatte greier. Det første gode forsøket kom vel med thrilleren VILLMARK, før da etterhvert FRITT VILT – serien sparket døra åpen for andre som ville gjøre horrorfilm. Så har vi jo da i ettertid fått filmer som ROVDYR, TROLLJEGEREN, THALE, SNARVEIEN, DØD SNØ osv., så nå er Norge omsider skikkelig på gang når det gjelder genrefilm som horror/slashere osv. Kanskje kan THE THRILL OF A KILL også inspirere andre amatørfilmere til å ta steget ut og lage en helaftens spillefilm. Det går nemlig ann, selv om man har lite penger. Det er nok langt imellom filmer laget på et mikrobudsjett får nasjonal distribusjonsavtale, men vi fikk det jo til, og Another World Entertainment har jo vist at de ER interessert i norske horrorfilmer. De ga jo ut Richard Kiil's exploitationfilm HORA, og når de så traileren til THE THRILL OF A KILL, så ble de interesserte med en gang. Jeg sendte dem en demo av filmen i fjor høst, og da den norske partneren til AWE fikk se filmen, så ble han imponert og ville gjerne at AWE skulle distribuere filmen. Og nå vi klarte og få en distribusjonsavtale, så kan nok flere klare det også!

Kan vi forvente flere film i samme genre fra dig?

Ja, det er ikke umulig. Det spørs jo litt hvordan det nå går med THE THRILL OF A KILL, og hvordan den blir mottatt av slasherfansen. Men selger den godt, så frister det med å dra igang et nytt prosjekt ja. Har allerede tenkt litt på mulige storyer, men tar gjerne imot manuskripter og storyer fra folk som har noe interessant og spesielt å komme med. Går det bra med THE THRILL..., så blir det nok en film i samme eller lignende sjanger vil jeg tro. Jeg er forresten allerede involvert i en annen norsk amatørfilmproduksjon, med regissør Kenny Wang og hans selskap 3F. Det er en kortfilmserie i 6 episoder, hvorav undertegnede og Violence Productions bidrar med å produsere den siste episoden i serien om ”Skjegg” (Beard). Jeg har også fått tilbud om å regissere episode 2 i en zombie-serie som produseres her i landet. Dette dreier seg om episoder på 20-30 minutter, og det kan være interessant og se hva som blir ut av det. Ellers så er jeg åpen for innspill, og det er bare og si ifra hvis det er noe folk der ute tror jeg kan bidra med på regissørsida!

Vi siger tak til Lars-Erik Lie for hans tid og glæder os til at THE THRILL OF A KILL lander hos Another World Entertainment (udkommer på DVD d.30. mai 2012 i Norge) og senere i vores indkøbskurv. Jeg har personligt modtaget en screener af filmen og fans af gritty low-budget slasher-film kan roligt se frem til den officielle udgivelse. Sørensen Exploitation Cinema ønsker Lars-Erik Lie alt mulig held og lykke med fremtidige projekter!