Anmeldelse: The Awakening.

Årgang: 2011.
Tagline: "Sometimes dead does not mean gone".
Instruktør: Nick Murphy.
Runtime: 107 min.
Medie: Blu-ray.
Set på: HD-Projektor.
Udgiver:
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'The Changeling' (1980), 'The Others' (2001)', 'The Orphanage' (2007).

The Awakening er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Anmeldt af Allan Sørensen.

Vi skriver år 1921 og verden lider stadig efter den brutale 1. Verdenskrig. Efterladte og sørgende prøver desperat at kontakte dem de har mistet, og et af de steder de søger, er i det okkulte univers. Udbud og efterspørgsel resulterer selvfølgelig i, at en masse svindlere og kvaksalvere prøver at udnytte situationen, men spøgelsesjægeren, Florence Cathcart er iskold skeptiker og sætter en dyd i at afsløre de kyniske forsøg på at svindle penge fra de efterladte. Da hun hyres til en mystisk sag på et gammelt børnehjem langt ude i ingenting, er hun overbevist om, at der er tale om drengestreger. Som sagen skrider frem går det så småt op for Cathcart, at hun pludselig står overfor noget hun ikke kan forklare. Spøgelsesjægeren bliver den jagede, omgivet af mystik og besynderlige hændelser, i et gammelt børnehjem der bliver mere og mere klaustrofobisk for hvert sekund.

Rebecca Hall, der brød igennem med 'The Prestige' helt tilbage i 2006, har nu endelig landet sin første hovedrolle. På trods af hendes åbenlyse talent er den 30-årige britiske skuespiller, indtil videre, blevet forbigået når de store rolle har skullet deles ud. Det har den debuterende spillefilmsinstruktør, Nick Murphy, heldigvis lavet om på med sin klassiske gyserfilm fra 2011, 'The Awakening'. Rebecca Hall spiller den skeptiske Ghostbuster anno 1921, flankeret af fine kræfter som Dominic West og Imelda Staunton i rollerne som henholdsvis inspektøren og husholdersken på det hjemsøgte børnehjem. En masse børn, periferi-personsager og obligatoriske CGI-spøgelser tager sig af resten af rollebesætningen i det store børnehjem, som runger af ensomhed og frygt. Det er Rebecca Hall's karakter der befinder sig i stormens øje, og hun spiller sin rolle solidt og troværdigt. Fra at være den beregnende og til tider kolder skeptiker, forvandler Hall's karakter, Florence Cathcart, sig til et rystende og forpint nervevrag, men heldigvis uden at forfalde til scream-queen taktikken og prøve at øredøve os med skrig og skrål. I stedet formidler hun sine følelser ud til publikum, via frygten og hjælpeløsheden der står malet i hendes ansigt. Det er rigtig dejligt håndværk og ikke mindst befriende i en genre hvor vi plejer at blive spist af med hjælpeløse kvindfolk der skråler deres lunger ud.

♫♪♫♫ If there's somethin' strange in your neighborhood
Who ya gonna call ♪♫♪♫

Desværre bliver 'The Awakening' aldrig helt uhyggeligt nok, og filmen får mig til at himle med øjnene når den prøver at få mig til at hoppe i stolen med forudsigelige, og til tider, ikke særligt godt udførte jump-scares. Hvis filmen ville stoppe med det pjat og holdt sig til det der virker for den - stemning, spillet med omgivelserne, holde det overnaturlige i det skjule og lege med vores fantasi, så ville vi ende med mere vellykket film. Det skal ikke forstås sådan, at filmen svælger i grim CGI og billige tricks, den holder sig heldigvis for det meste til de klassiske virkemidler der er typisk for solide haunted house film. Et af disse virkemidler er lyden og musikken. Soundtracket er helt eminent og oser langt væk af klasse. De flotte toner giver de smukke og stemningsfyldte billeder tyngde og stil og bærer på fornemste vis filmen frem på hænder og fødder. Daniel Pemberton (udgav sit første album som bare 16-årig) står bag det flotte soundtrack der emmer af utydelige spøgelser, tyk tåge og uhygge over de Britiske sletter.

Florence Cathcart har også sine egne dæmoner at slås med.

Filmen beskrives bedst som et overnaturligt melodrama i stil med den klassiske 'The Innocents' (1962) og Alejandro Amenábar's fremragende 'The Others' fra 2001 og hvis du er skarp får du da også en fin lille homage til den mesterlige 'The Changeling'. I 'The Awakening' graver instruktør og medforfatter Nick Murphy i neuroser og psykiske lidelser som skyld, selvskadende adfærd, angst og undertrykt seksualitet. Noget der giver livsvigtig næring til den ellers noget klichéprægede og gammeldags spøgelseshistorie som filmen bokser rundt med.

At nå frem til sandheden kommer til at koste blod, sved og tårer.

Filmen er perfekt til folk der vægter mysteriet højere end uhyggen, for mysteriet fungerer uden tvivl bedre end uhyggen i 'The Awakening'. Nu skal der huskes på, at jeg også er en hærdet seer, og lidt mindre erfarne horror-films-kiggere vil helt sikkert finde filmen mere skræmmende end hvad jeg gjorde. 'The Awakening' er på mange måder den perfekte parfilm, for folk der vil se en seriøs og solid gotisk gyser, mixet med et godt mysterie, lidt romantik og godt skuespil. Desværre halter filmens slutning en anelse. Den virker for kunstig og overkonstrueret. Havde Nick Murphy valgt at slutte sin spøgelsesfilm bare 5 minutter tidligere, så ville filmen have stået stærkere og knap så sjusket for undertegnede. Dermed ikke sagt at man ikke kan nyde resten af filmen, for her er masser af uhyggelige scener (nyd især scenen med det gamle dukkehus) og en umiskendelig stemning af klassisk gys og gru fra de gode gamle dage, hvor alt var i sort/hvid.


Score: