9. jun. 2012

På TV: Farlig serie på DR2.

Bedre sent end aldrig, er det ikke sådan man siger? Det gør sig i hvert fald gældende i dette tilfælde. Jeg er nemlig faldet over en ny TV-serie på DR2 der går under navnet 'Danger 5' (på dansk 'Mission helt umulig'). Der er allerede blevet sent et par afsnit, men det er altså ikke for sent at stifte bekendtskab med de tossede agenter og deres ondskabsfulde nemesis i form af stopmotion nazi-dinosaurer, kæmpe robotter, mutanter og monstre!
Endnu engang beviser DR2 at de efterhånden er den eneste danske kanal med balls nok til at vise noget der er lidt uden for normen! Så er du gået død i fordummende genudsendelser af amerikansk junk som 'Friends' og 'Beverly Hills, 90210', så er der altså en gylden mulighed for et herligt skud b-films-vitaminer denne vanvittige australske serie fra 2011. Agenternes udfoldelser og prøvelser leder tankerne hen på Roger Corman's storhedstid og byder på stopmotion-animation i bedste Ray Harryhausen stil.
Første sæson af den 60'er-inspirerede pulp-serie består af 6 afsnit og bliver sendt på onsdage kl. 21:00 - 21:25 og har en spilletid på 25 minutter pr. afsnit. Danger 5 anbefales på det kraftigste, især til genre-buffs. Hvis man bliver forelsket, så fås hele serien allerede på DVD.

2 kommentarer:

  1. Ih altså... den så jeg en trailer for sidste år. De er sgu seje på DR2! Jeg ville ønske, jeg havde været med fra starten, men jeg må fange den på dvd engang. Ellers måske en genudsendelse. Så vidt jeg kan se, er det ikke muligt at se 'Danger 5' på dr.dk - sådan som det var tilfældet med for eksempel 'The Walking Dead'.

    SvarSlet
  2. Jeg mener at hvert afsnit er en afsluttet historie - så man kan sagtens bare springe på serien.

    SvarSlet