28. jun. 2012

Film-samlingen: Nye DVD'er og Blu-ray's.

Ind er kommet grindhouse-klassikeren Rolling Thunder fra 1977. Af mange udråbt til at være den ultimative revenge-flick og en af Quentin Tarantino's favoritfilm. William Devane og Tommy Lee Jones tager sig af hovedrollerne og det ligner ægte 70'er action når det er bedst! Jeg kan slet ikke vente med at sætte i denne tænderne i denne nyrestaurerede Special Edition. Mens vi venter på The Expendables 2, hvorfor så ikke kigge på noget ægte 80'er-action i form af Red Scorpion! Tårnhøje Dolph Lundgren spiller den russiske Spetsnaz-trænede KGB agent Lt. Nikolai Rachenko der tager kampen op mod overmagten! Det er Soul Media's danske udgivelse, og filmen kommer der en anmeldelse af i løbet af juli.
Sidste års Dear God No! er en down'n'dirty biker-film der leder tankerne hen på subgenrens storhedstid i 60'-70'erne. Filmens cover-art og trailer (se den her) lover ikke for lidt, så det skal blive spændende om filmen lever op til sit løfte om fandenivoldsk højoktans-underholdning (og Bigfoot?!). Der er dukket endnu en spændende genre-titel op fra Canada. Denne gang i form af The Soska Sisters debutfilm Dead Hooker in a Trunk fra 2009. En lowbudget-grinder der er blevet taget vel i mod på diverse sites, og som jeg glæder mig meget til at se. Pervert! fra 2005 er Jonathan Yudis exploitation-homage til pat-manden over alle patmænd; Russ Meyer. Den tidligere XXX-stjerne og guvernør-aspirant(?!) Mary Carey spiller en bærende rolle og coveret lover "Extended Lesbian Scenes" - i så fald lyder det helt fornuftigt med nogle ekstra minutter. Troma's krasbørstige og komplet vanvittige, og jeg mener virkelig komplet vanvittige, Terror Firmer fra 1999, instrueret af Lloyd Kaufman selv. Selv for en film fra Troma, er denne virkelig langt ude og virke mest af alt som et forsøg ud i "hvor langt man kan rent faktisk gå".
Endnu mere klassisk grindhouse-action er kommet med Double-feature pakken der indeholder de to 70'er-klassikere Dirty Mary Crazy Larry (1974) og Race with the Devil (1975), begge film med Peter Fonda i hovedrollen. Sidst men ikke mindst Darren Ward's (som lige er vent tilbage til scenen med A Day of Violence) independent-blodbads-smøre Sudden Fury fra 1997.

2 kommentarer:

  1. Pervert er en sjov film film. Komplet nådesløs. Minder i høj grad om en tidlig Russ Meyer-film, bare mere tåbelig og fjollet..

    Mindede mig lidt om One-Eyed Monster også, og det var jo noget af en b-film. Anyway, jeg tror nok at du vil more dig.

    SvarSlet
  2. Jeg er især frem til Rolling Thunder! I går så jeg Red Scorpion og hold da fast en herlig actionfilm! Total 80'er og med effekter af Tom Savini!

    SvarSlet