Anmeldelse: Mikey.

Årgang: 1992.
Tagline: "With evil, size doesn't matter."
Instruktør: Dennis Dimster.
Runtime: 92 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Global Video.
Link til filmen: IMDB.

Se også: 'Henry: Portrait of a Serial Killer' (1986), 'The Good Son' (1993), 'Orphan' (2009).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Parret Rachel og Neil Trenton har adopteret den forældreløse Mikey på ti år. De får ikke at vide, hvad der er sket med hans familie, men Mikey er en høflig og betænksom lille dreng, som hurtigt føler hjemme hos familien Trenton og får en god ven i nabodrengen Ben Owens. Alt er tilsyneladende fryd og gammen, men langsomt opdager Mikeys klasselærerinde, en god ven af familien, sære vaner hos sin nye elev: han tegner makabre tegninger i billedkunst og interesserer sig foruroligende meget for døden. Mikey forelsker sig i Bens storesøster Jessie, og da hendes lidt for smarte kæreste pludselig dør under mistænkelige omstændigheder, begynder lærerinden for alvor at blive urolig!

Idéen med at lade en 10-årig udføre det ene koldblodige mord efter det andet er ganske frygtelig… på den fede måde! Man kunne have gjort brug af dværg-stand-ins og klippet det snedigt sammen for ikke at udsætte den mindreårige Brian Bonsall aka Mikey for mere, end han kunne klare - men det har man valgt ikke at gøre! Brian Bonsall forskånes hverken for at svinge kniven, spænde flitsbuen eller komme med dødelige one-liners, såsom "Will you teach me one last thing, mrs. Gilder? How to die!" Manuskriptet indeholder flere krævende dialoger, teknisk såvel som indholdsmæssigt og generelt må man sige, at Brian Bonsall har overvældende meget skærmtid. Intet under, at de har valgt en "erfaren" skuespiller, hvis man da kan tale om det med en dreng på blot ti år.

Man kan næsten høre, hvordan psykologen har rådet farmand til at finde en god og sund sportshobby til Mikey!

Rollen som Mikey blev barneskuespilleren Brian Bonsalls vej til det store lærred. Han debuterede blot fem år gammel i 'Family Ties' ('Blomsterbørns Børn') og medvirkede op igennem 80'erne i forskellige tv-produktioner. 'Mikey' blev den eneste sorte plet på Bonsalls cv. Han vendte aldrig tilbage til horrorgenren, men lavede efterfølgende et par større komedier hos Disney, inden han trak sig tilbage fra livet som skuespiller i 1995, 14 år gammel (siden har han "sjovt" nok været på kant med loven flere gange på grund af misbrug og vold tilsyneladende forårsaget af en mental sygdom). Brian Bonsall gør det fremragende i 'Mikey', især hans alder taget i betragtning. Ind imellem ser hans evner som skuespiller ud til at falde igennem, men det er svært at sige, om det egentlig er tiltænkt, da de lidt akavede bevægelser passer godt til Mikeys karakter. Udover Brian Bonsall vil jeg fremhæve Whit Hertford i rollen som nabodrengen Ben Owens. Det er altid glædeligt at se hans barnlige ansigt, velkendt fra 'A Nightmare on Elm Street: The Dream Child' (1989) og 'Jurassic Park' (1993). Desuden medvirker en lille håndfuld mere eller mindre kendte navne indenfor horroren - blandt andre Wes Cravens daværende kone, Mimi Craven.

"Er du færdig med at lege med hammer-mosaik, lille skat?"

Når jeg ser 'Mikey', kan jeg ikke lade være med at tænke på Danielle Steels tv-dramaer! Ret skal være ret - især over for mig selv - for jeg har faktisk aldrig set en Danielle Steel-film. Men jeg husker engang, DR1 havde sødsuppe på menuen hver mandag aften, og trailerne loopede i løbet af weekendens bedste sendetider. Selve historien om det barnløse par, som adopterer en intelligent og høflig dreng med en ukendt fortid og diskuterer, hvorvidt han har brug for frihed eller trygge, faste rammer minder mig om disse trailere. Det samme gør hele den tekniske eksekvering deraf; filmen har et ufarligt, billigt 90'er-tv-look, som står i skarp kontrast til handlingen.

Den man tugter… dræber man!

'Mikey' blev nægtet distribution af de engelske censurmyndigheder, men det siger mere om den grusomme virkelighed end det gør om fiktionens. I 1993 blev den blot to år gamle engelske James Bulger bortført fra sin mor i et indkøbscenter og efterfølgende tortureret og myrdet. De to gerningsmænd var ti år gamle! Man forstår, at emnet har været ømtåleligt på tidspunktet, men så vidt jeg har forstået, er 'Mikey' endnu ikke blevet udgivet i England. 'Mikey' er en grum film i kraft af hele sin grundlæggende idé, men volden bliver aldrig udpenslet som i mange af de såkaldte Video Nasties fra den periode, hvor massemordere og kannibaler kaster rundt med afrevne lemmer og blodige indvolde. 'Mikey' slår en tydelig tone an i løbet af første minut, hvor drengen lokker sin lillesøster til selvmord og derefter dræber sine forældre, men grummere end det bliver den aldrig rigtigt. Det er en god og helstøbt lille film, forholdsvis realistisk og ikke alt for poppet - den kammer lidt over til sidst med førnævnte one-liners og en måske lidt for snedig ending, men alt i alt en seværdig film. Ikke mindst takket være Brian Bonsalls præstation.

Score: