15. sep. 2012

Film-samlingen: "Your suffering will be legendary even in hell..."

Den sidste tid er der blandt andet kommet en rigtig lækker pakke fra fona.dk's webshop, og lidt drys fra cdon.dk og play.com. Så lad os se på hvad boxen indeholder, plus det løse. En læser her fra bloggen var så venlig at gøre opmærksom på FONA.dk's webshops fine tilbud inde på vores facebook-side, så der røg straks en stribe film i indkøbskurven til foræringspris. Da denne opdatering er temmelig voldsom, vil jeg kun skrive om nogle af udgivelserne, og altså ikke om dem alle sammen. Jeg vil starte med at fremhæve den rigtig fine 25th Anniversary Deluxe Edition af klassikeren 'Poltergeist'. Udgivelsen er den nordiske udgave og kan lige nu købes for 79kr på cdon.dk. Vi bliver i den "blå afdeling" med den post-apokalyptiske scifi horror-film 'Hardware'. Her i den britiske Special Edition, som er pakket med spændende ekstramateriale. 'Hardware' er kommet sammen med danske Soul Media's nordiske bare-bones udgivelse af kultfilmen 'Warlock' - begge til fornuftige 60kr stykket fra fona.dk. Anchor Bay's flotte udgivelse af 'Hellraiser III', som er proppet med ekstramateriale og lækkert DTS-lydspor, til sølle 20kr, er også kommet fra samme forhandler. At den ekstreme 'The Bunny Game' er blevet udgivet i en nordisk udgave er temmelig utroligt, så den måtte selvfølgelig hjem til samlingen. Jeg have en rabatkupon der skulle brændes af, og da jeg fandt filmen på cdon.se, fik jeg dem til at flytte den til cdon.dk, så jeg kunne bestille filmen - god service! Mens jeg venter på mit 'Hanzo The Razor - Boxset' er den flotte 'Lone Wolf & Cub: The Complete Boxset' kommet hjem fra play.com. Og den er lige så lækker som den ser ud! Boxen indeholder de 6 Lone Wolf & Cub-film, plus 'Shogun Assassin'.

9 kommentarer:

  1. Uhh mange gode ting og sager der, Sørensen...

    Jeg har set Catacombs for flere år siden, og den var temmelig letkøbt, men jeg kunne nu godt lide slutningen...

    Jeg skal også snart have gang i mit Lone Wolf And Cub-bokssæt, den står bare og kigger fælt på mig!

    SvarSlet
  2. Hvor meget gav du for dit Lone Wold and Cub-bokssæt?

    SvarSlet
  3. Mange gode og spændene titler, The Bunny Game er en styg styg og grum film, så er du advaret. :-), Lone Wolf And Cub boksen er en fantastisk udgivelse som skal stå i en hver seriøs samling.

    SvarSlet
  4. @Maltemania: Lone Wolf And Cub-boksen er fra play.com til 260kr, købt igennem forhandleren Zoverstocks. Zoverstocks sender sine vare fra UK og bestilling bliver derfor ikke voldtaget af tolderen.

    SvarSlet
  5. @Thomas P: Jo tak, jeg ved godt at The Bunny Game helt helt heeeeelt fucked up - nu må vi hvornår jeg rent faktisk får taget mig sammen til at se den ;)

    SvarSlet
  6. Interessante indkøb, men du skulle måske have ventet lidt med Lone Wolf & Cub boksen - den skulle komme i Blu-ray kvali' i løbet af efteråret (siger rygtet i hvert fald!).
    Og glæd dig bare til Hanzo - det er de mest syrede samurai film jeg til dato har set!

    SvarSlet
  7. Ja, det fandt jeg også ud af, men transfereret er heldigvis rigtig fint på denne DVD-udgivelse - så det går nok :)

    SvarSlet
  8. Vedr Lone Wolf and Cub boxen kan den lige nu købes hos Diabolik DVD på BLU-RAY til omkring 200kr!

    SvarSlet
  9. Måske skal vi holde fast i vores DVD-bokse lidt endnu, for meningerne er lidt delte ude på nettet omkring billed- og lydkvaliteten på de nye Blu-ray transfers - Animego har åbenbart mast alle seks film ned på 2 discs, hvilket virker lidt voldsomt!

    SvarSlet