Anmeldelse: Psycho II.

Årgang: 1983.
Tagline: "It's 22 years later and Norman Bates is coming home."
Instruktør: Richard Franklin.
Runtime: 113 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Universal.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Psycho' (1960), 'Psycho III' (1986), 'Vacancy' (2007).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Det er 22 år siden, Norman Bates sidst var forklædt i drag og dræbte de logerende på Bates Motel. Nu er det på tide, han bliver smidt ud i samfundet igen, og under opsyn af sin psykolog vælger Norman at flytte tilbage til barndomshjemmet og hans kære motel. Men motellets forpagter, hillbilly'en Warren Toomey, har lavet stedet om til et bordel, hvor man kan leje et værelse den tid det tager at stikke en sprøjte i armen eller få sig et knald på de snavsede lagner. Norman Bates er utilfreds med udviklingen, så han opsiger sit rehabiliteringsarbejde på den lokale diner, fyrer Warren Toomey og påbegynder en restaurering af motellet. Alt er ved det gamle, så da flere personer meldes savnede omkring motellet, er det nærliggende at tro, Norman Bates atter har pådraget sig sin gamle vane med at klæde sig ud som sin mor og stikke folk ihjel til lyden af de skrigende violiner.

Intet er helligt i Hollywood, men man skal altså være udrustet med et sæt kønskirtler af betragtelig størrelse for at turde lave en to'er til Alfred Hitchcocks mesterværk. 'Psycho' (1960) er ikke blot en af de bedste og vigtigste horrorfilm - den ligger lunt i svinget i det konstante kapløb om at være den bedste film nogensinde. Derfor er det ekstra overraskende, hvordan det faktisk lykkedes Universal og instruktør Richard Franklin at lave en rigtigt god fortsættelse! Den kan naturligvis ikke måles med sin forgænger, og det ville næsten være uretfærdigt overhovedet at sammenligne dem - selvom det jo er oplagt. Der var tusind måder, hvorpå man kunne have taget afstand fra forlægget. Den lette løsning havde været at lave en prequel eller introduceret en helt ny morder på Bates Motel, men i stedet har man lavet en decideret efterfølger og tomlen op for det! Dette valg har uden tvivl været motiveret af Anthony Perkins tilbagevenden i glansrollen som Norman Bates.

"Nu må jeg altså se at få købt de Madame-poser!"

'Psycho' var en vigtig inspirationskilde til hele den subgenre, der hedder "slasher", og det er nok også i det lys, man skal se Universals beslutning om at fortælle videre på Norman Bates' historie hele 22 år efter, han blev erklæret sindssyg i filmhistoriens mest upassende afslutningsmonolog. Den regulære slasherfilm kom med 'Halloween' i 1978 og årene derefter fulgte mange flere lige så højtid'elige titler. 'Psycho II' har de Whodunnit-elementer, som er typiske i hvert fald for den realistiske slasherfilm. Der bliver begået en række mord, men hvem står egentlig bag? Flere af karaktererne har motiv til at dræbe, men Norman Bates er naturligvis oplagt som hovedmistænkt. Ganske vist modtager han trusselsbreve og mystiske telefonopkald og har alibier på flere drabstidspunkter, men spørgsmålet igennem hele filmen er, om vi kan stole på det, vi ser. For hvor meget er virkelighed og hvor meget sker i den skizofrene Norman Bates' twistede hoved.

Mummy-mommy!

I 1960 satte 'Psycho' nye grænser for, hvor meget kvindehud og blod man kunne vise for et betalende, anstændigt publikum. Den grænse var blevet skubbet yderligere op igennem 70'erne, og det gængse horror-publikum forlangte i 1983 både bare bryster og udpenslet vold. Så hvad 'Psycho II' ikke har i Hitchcocks tekniske perfektionisme, har den i umiddelbar underholdningsværdi. For eksempel indeholder 'Psycho II' en ret minutiøs genskabelse af den overikoniske "Shower Scene", men i stedet for afslutningsvist at hive bruseforhænget med sig i et blodigt dødsfald, trækker Meg Tilly blot forhænget til side i al sin smukke, dampende våde nøgenhed. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

"Det kløede bare lidt i ganen!

Idéen med at smide Norman Bates ud i det virkelige liv efter 22 år på en anstalt er virkelig god. Og så er den realistisk, ikke mindst tidsmæssigt, da Anthony Perkins jo tydeligvis er blevet ældre siden den første film. Man kan undre sig over, hvorfor man giver rehabiliteringsarbejde i en diner-køkken til en tidligere knivmorder, men lad det nu ligge. I modsætning til 'Psycho' ved både vi og Norman Bates nu, at han lider af skizofreni, og det giver filmen suspense (for nu at bruge et Hitchcock'sk udtryk). Norman er opmærksom på de små ting, som kan tvinge ham tilbage i den gamle rolle, og vi bliver opmærksomme på det sammen med ham! Historien har flere eksempler på film, som tillader sig hvad som helst i jagten på en twist-ending med den undskyldning, at hovedpersonen var mentalt syg. 'Psycho II' skal have pluspoint for ikke at røvrende sit publikum på samme måde som eksempelvis den nye 'My Bloody Valentine' (2009) gjorde. Alt i filmen er motiveret, meeen jeg må dog stadig sige, at slutningen er en lille smule søgt. Det er nok et spørgsmål om smag!
 
Score: