Anmeldelse: The Awakening.

Årgang: 2011.
Tagline: "Sometimes dead does not mean gone".
Instruktør: Nick Murphy.
Runtime: 107 min.
Medie: Blu-ray.
Set på: HD-Projektor.
Udgiver:
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'The Changeling' (1980), 'The Others' (2001)', 'The Orphanage' (2007).

The Awakening er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Anmeldt af Allan Sørensen.

Vi skriver år 1921 og verden lider stadig efter den brutale 1. Verdenskrig. Efterladte og sørgende prøver desperat at kontakte dem de har mistet, og et af de steder de søger, er i det okkulte univers. Udbud og efterspørgsel resulterer selvfølgelig i, at en masse svindlere og kvaksalvere prøver at udnytte situationen, men spøgelsesjægeren, Florence Cathcart er iskold skeptiker og sætter en dyd i at afsløre de kyniske forsøg på at svindle penge fra de efterladte. Da hun hyres til en mystisk sag på et gammelt børnehjem langt ude i ingenting, er hun overbevist om, at der er tale om drengestreger. Som sagen skrider frem går det så småt op for Cathcart, at hun pludselig står overfor noget hun ikke kan forklare. Spøgelsesjægeren bliver den jagede, omgivet af mystik og besynderlige hændelser, i et gammelt børnehjem der bliver mere og mere klaustrofobisk for hvert sekund.

Rebecca Hall, der brød igennem med 'The Prestige' helt tilbage i 2006, har nu endelig landet sin første hovedrolle. På trods af hendes åbenlyse talent er den 30-årige britiske skuespiller, indtil videre, blevet forbigået når de store rolle har skullet deles ud. Det har den debuterende spillefilmsinstruktør, Nick Murphy, heldigvis lavet om på med sin klassiske gyserfilm fra 2011, 'The Awakening'. Rebecca Hall spiller den skeptiske Ghostbuster anno 1921, flankeret af fine kræfter som Dominic West og Imelda Staunton i rollerne som henholdsvis inspektøren og husholdersken på det hjemsøgte børnehjem. En masse børn, periferi-personsager og obligatoriske CGI-spøgelser tager sig af resten af rollebesætningen i det store børnehjem, som runger af ensomhed og frygt. Det er Rebecca Hall's karakter der befinder sig i stormens øje, og hun spiller sin rolle solidt og troværdigt. Fra at være den beregnende og til tider kolder skeptiker, forvandler Hall's karakter, Florence Cathcart, sig til et rystende og forpint nervevrag, men heldigvis uden at forfalde til scream-queen taktikken og prøve at øredøve os med skrig og skrål. I stedet formidler hun sine følelser ud til publikum, via frygten og hjælpeløsheden der står malet i hendes ansigt. Det er rigtig dejligt håndværk og ikke mindst befriende i en genre hvor vi plejer at blive spist af med hjælpeløse kvindfolk der skråler deres lunger ud.

♫♪♫♫ If there's somethin' strange in your neighborhood
Who ya gonna call ♪♫♪♫

Desværre bliver 'The Awakening' aldrig helt uhyggeligt nok, og filmen får mig til at himle med øjnene når den prøver at få mig til at hoppe i stolen med forudsigelige, og til tider, ikke særligt godt udførte jump-scares. Hvis filmen ville stoppe med det pjat og holdt sig til det der virker for den - stemning, spillet med omgivelserne, holde det overnaturlige i det skjule og lege med vores fantasi, så ville vi ende med mere vellykket film. Det skal ikke forstås sådan, at filmen svælger i grim CGI og billige tricks, den holder sig heldigvis for det meste til de klassiske virkemidler der er typisk for solide haunted house film. Et af disse virkemidler er lyden og musikken. Soundtracket er helt eminent og oser langt væk af klasse. De flotte toner giver de smukke og stemningsfyldte billeder tyngde og stil og bærer på fornemste vis filmen frem på hænder og fødder. Daniel Pemberton (udgav sit første album som bare 16-årig) står bag det flotte soundtrack der emmer af utydelige spøgelser, tyk tåge og uhygge over de Britiske sletter.

Florence Cathcart har også sine egne dæmoner at slås med.

Filmen beskrives bedst som et overnaturligt melodrama i stil med den klassiske 'The Innocents' (1962) og Alejandro Amenábar's fremragende 'The Others' fra 2001 og hvis du er skarp får du da også en fin lille homage til den mesterlige 'The Changeling'. I 'The Awakening' graver instruktør og medforfatter Nick Murphy i neuroser og psykiske lidelser som skyld, selvskadende adfærd, angst og undertrykt seksualitet. Noget der giver livsvigtig næring til den ellers noget klichéprægede og gammeldags spøgelseshistorie som filmen bokser rundt med.

At nå frem til sandheden kommer til at koste blod, sved og tårer.

Filmen er perfekt til folk der vægter mysteriet højere end uhyggen, for mysteriet fungerer uden tvivl bedre end uhyggen i 'The Awakening'. Nu skal der huskes på, at jeg også er en hærdet seer, og lidt mindre erfarne horror-films-kiggere vil helt sikkert finde filmen mere skræmmende end hvad jeg gjorde. 'The Awakening' er på mange måder den perfekte parfilm, for folk der vil se en seriøs og solid gotisk gyser, mixet med et godt mysterie, lidt romantik og godt skuespil. Desværre halter filmens slutning en anelse. Den virker for kunstig og overkonstrueret. Havde Nick Murphy valgt at slutte sin spøgelsesfilm bare 5 minutter tidligere, så ville filmen have stået stærkere og knap så sjusket for undertegnede. Dermed ikke sagt at man ikke kan nyde resten af filmen, for her er masser af uhyggelige scener (nyd især scenen med det gamle dukkehus) og en umiskendelig stemning af klassisk gys og gru fra de gode gamle dage, hvor alt var i sort/hvid.


Score:

Film-samlingen: Nye DVD'er og Blu-ray's.

Ind er kommet grindhouse-klassikeren Rolling Thunder fra 1977. Af mange udråbt til at være den ultimative revenge-flick og en af Quentin Tarantino's favoritfilm. William Devane og Tommy Lee Jones tager sig af hovedrollerne og det ligner ægte 70'er action når det er bedst! Jeg kan slet ikke vente med at sætte i denne tænderne i denne nyrestaurerede Special Edition. Mens vi venter på The Expendables 2, hvorfor så ikke kigge på noget ægte 80'er-action i form af Red Scorpion! Tårnhøje Dolph Lundgren spiller den russiske Spetsnaz-trænede KGB agent Lt. Nikolai Rachenko der tager kampen op mod overmagten! Det er Soul Media's danske udgivelse, og filmen kommer der en anmeldelse af i løbet af juli.

Sidste års Dear God No! er en down'n'dirty biker-film der leder tankerne hen på subgenrens storhedstid i 60'-70'erne. Filmens cover-art og trailer (se den her) lover ikke for lidt, så det skal blive spændende om filmen lever op til sit løfte om fandenivoldsk højoktans-underholdning (og Bigfoot?!). Der er dukket endnu en spændende genre-titel op fra Canada. Denne gang i form af The Soska Sisters debutfilm Dead Hooker in a Trunk fra 2009. En lowbudget-grinder der er blevet taget vel i mod på diverse sites, og som jeg glæder mig meget til at se. Pervert! fra 2005 er Jonathan Yudis exploitation-homage til pat-manden over alle patmænd; Russ Meyer. Den tidligere XXX-stjerne og guvernør-aspirant(?!) Mary Carey spiller en bærende rolle og coveret lover "Extended Lesbian Scenes" - i så fald lyder det helt fornuftigt med nogle ekstra minutter. Troma's krasbørstige og komplet vanvittige, og jeg mener virkelig komplet vanvittige, Terror Firmer fra 1999, instrueret af Lloyd Kaufman selv. Selv for en film fra Troma, er denne virkelig langt ude og virke mest af alt som et forsøg ud i "hvor langt man kan rent faktisk gå".

Endnu mere klassisk grindhouse-action er kommet med Double-feature pakken der indeholder de to 70'er-klassikere Dirty Mary Crazy Larry (1974) og Race with the Devil (1975), begge film med Peter Fonda i hovedrollen. Sidst men ikke mindst Darren Ward's (som lige er vent tilbage til scenen med A Day of Violence) independent-blodbads-smøre Sudden Fury fra 1997.

Nyhed: Ekko #57.

Jeg må lige gøre opmærksom på det danske filmmagasin Ekko og især #57! I dette nummer kan man læse en artikel om VHS-samleren over alle VHS-samlere, Hans-Jørn Reimer, tjek bare Danish Ex-rental VHS Appreciation Group (DEVAG) her på facebook. Man kan læse et stort og åbenhjertigt interview med Viggo Mortensen og David Cronenberg, Nicolas Barbano skriver om AWE og anmelder zombie-film og sidst men ikke mindst en stor artikel om filmverdens rumvæsner. Se det er et lækkert nummer for os horror-buffs!

Anmeldelse: The Killer Nun.

Årgang: 1979.
Tagline: “From the secret files of the Vatican."
Instruktør: Giulio Berruti.
Runtime: 85 min.
Medie: DVD.
Set på: LCD 42”.
Udgiver: Shameless Screen Entertainment.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'The Devils' (1971), 'Flavia, The Heretic' (1974), 'Satánico Pandemonium' (1975).

Anmeldt af Mark S. Svensson.








Søster Gertrude (Anita Ekberg) er leder af et katolsk hospital, hvor hun spreder frygt blandt langtidspatienterne med sin uforholdsvis strenge ledelse. Hvad ingen ved er, at nonnen selv er på vej ud på et sidespor. Druknende i et morfinmisbrug synder den ellers så hellige kvinde oftere, end nogen kunne forvente, og da mord begynder at forekomme på hospitalet, er det svært ikke at tro Gertrude skyldig. En kaosfortælling om mord, synd og sjælelig perversion.

Anita Ekberg blev berømt for sit arbejde på Frederico Fellinis 'La Dolce Vita' (1960). For at undgå at blive låst fast i den samme type roller, blev det nøje overvejet, hvad filmen skulle følges op med fra skuespillerindens side. Hun besluttede sig derfor for at forsøge nogle forskellige ting, og i 1979 var det blevet tid for skuespillerinden til at prøve kræfter med denne nunsploitation film. Efter endt produktion havde Ekberg en god fornemmelse omkring projektet, som hun efterfølgende dog kun har set en enkelt gang. Det skyldes det faktum, at skuespillerinden var voldsomt fornærmet over at være blevet dubbet og dermed frataget en betragtelig del af sin præstation. Sådan fortæller Ekberg om sine oplevelser på Shameless Screen Entertainments udgivelse af 'The Killer Nun', som er endnu en af de film, der i sin tid landede på listen over Video Nasties. Udgivelsen bryster sig i øvrigt af at være den første uredigerede version af filmen, hvilket betyder, at enkelte scener fraviger den engelske dub og i stedet foregår på originalsproget italiensk med engelske undertekster tilføjet.

Søster Gertrude tager til byen...

Uanset Anita Ekbergs sårede følelser omkring filmen er hendes tilstedeværelse på skærmen yderst værdsat. Hele filmen bæres af hende og den både strenge samt konstant angrende karakter, hun portrætterer. Blandt filmens mest mindeværdige sekvenser er således et moment, hvor hun i vrede tramper en ældre dames gebis i småstykker og et tilfældigt møde med en fremmed mand, der fører til et hurtigt knald i en gadedør. Årsagen til, at netop disse sekvenser er mindeværdige, er, at de meget passende i forhold til subgenren hiver hovedkarakteren ud et sted, det normalt ikke ville forventes med en så stringent og autoritær person. Flere gange bliver det tydeligt, hvor lidt kontrol, kvinden reelt har over sig selv, hvilket på sin vis leder meget fint op til filmens slutning. Instruktør Giulio Berrutis film er i øvrigt ganske stemningsfuld. ‘The Killer Nun’ benytter særligt musik til at underbygge filmens særprægede blanding af det på overfladen rene med noget langt mørkere og djævelsk, hvilket i øvrigt også af flere omgange minder seeren om, præcis hvor sleazy dette miks af nonner kontra sex, lesbiske tendenser og stofmisbrug er. Med andre ord er filmen ikke alene mørk men har også den kant af provokation, som formentlig også har været, hvad der skubbede den ind på listen over Video Nasties. Med det sagt tager filmen samtidig sig selv alvorligt, og selvom der er kluntede klip her og der, hvilket velsagtens er en del af charmen ved disse film, er der også øjeblikke, der med fordel benytter lettere hektisk klipning til at øge fortællingens intensitet. Der er sågar også nogle billeder, som er godt komponerede, og overordnet er filmen ingenlunde inkompetent eksekveret.

En nonnes værste mareridt.

Hvad der fungerer bedst i filmen er en næsten mareridtsagtig fornemmelse, der opstår i enkelte scener. Når filmen er bedst, kommunikeres Gertrudes anger visuelt gennem eksempelvis en mørk sexscene, nonnen ender med at betragte, da hun i regn og torden ser en af hospitalets kørestolsbrugere blive tilfredsstillet af en vellysten ung kvinde. Ikke alene er den mørke sekvens godt komponeret; den giver også seeren en fornemmelse af, hvordan Gertrude oplever situationen (som viser sig at være et stykke af hendes fantasiverden fremfor realitet). Øjeblikket kommer ikke alene til at fremstå som et mindeværdigt afviklet stykke film men også som en konfrontation mellem vores hovedkarakter og hendes egne synder, som ultimativt ender med at dække over en sandhed, hun ikke vil erkende. På mange måder fletter filmen sine exploitationelementer sammen med sin historie og sine temaer. Det eneste moment, der udelukkende er inkluderet for at kunne skrive det på plakaten, er det lesbiske subplot, som egentlig ikke er noget plot men blot et par scener, der er skudt ind undervejs til at antyde endnu en tabt kamp i Gertrudes evige forsøg på at lade spiritualiteten vinde over lysten. Filmens mere blodige momenter er ikke omfattende men alligevel kreative, og instruktøren piner sit publikum med nogle ubehagelige nærbilleder af nåle, der anvendes på aldeles upraktiske steder på gruppen. Mestendels er det imidlertid ikke gore, der er i fokus, og i stedet synes tilgangen at være en lang opbygning til en hurtig afvikling, hvilket for nærværende films vedkommende i øvrigt fungerer rigtig godt.

En noget alternativ form for akupunktur, som i øvrigt ikke er synderligt velfungerende.

Jeg har stadig ikke helt gennemskuet om filmens slutning helt giver mening, men det er nu heller ikke med det, ‘The Killer Nun’ står eller falder. En overordnet velfungerende stemning og en ekstremt nærværende samt sadistisk Anita Ekberg er til gengæld en stor del af årsagen til, at jeg ender med at synes om filmen, der som nævnt også er både filmet og klippet med stor kreativitet og sans for den filmiske fortælling.

Score:

På TV: Farlig fin krop på TV2 ZULU.

I aften (25/06-2012) kan man se den helt fine 'Jennifers Body' klokken 21:50-23:45 på TV2 ZULU. "Hell is a teenage girl" står der i starten af denne sorte horror-highschool-komedie fra 2009 som er instrueret af Karyn Kusama og skrevet af Diablo Cody. Magan Fox spiller den typiske cheerleader, Jennifer, der er populær og snøre fyrene om hendes lillefinger med største lethed (og det er til at se hvorfor). En aften løber hun så ind i det HELT forkerte indie-band. Et band som vil gøre alt for at blive lige så kendte og store som...ja hold nu fast, Maroon 5 - woooow! Lidt hekseri senere og pludselig er Jennifers en sindssyg sulten og gennemført ond dæmon med umættelige appetit. I filmen følger vi Jennifers veninde Needys kamp for at finde ud af hvad hun skal stille op med, og ikke mindst imod, den besatte Jennifer. Ja, det lyder ikke videre heldigt - men filmen er faktisk slet ikke så ringe som man kunne frygte. Megan Fox gør det rigtig godt som ond, dybt sarkastisk og satanisk maneater og filmen byder på en masser af sjov dialog og spooky situationer. 'Jennifer's Body' har det helt rigtige og dejlige 80ér horror-kitch-feel over sig og her er (næsten) ingen grim CGI, gore-effekter af for det meste af den gamle skole. Storslået filmageri, episk historiefortælling og dyb karakterudvikling skal man altså ikke sætte næsen op efter, sjov og letfordøjelig horror-underholding er her tilgengæld masser af!

Foxy Megan Fox!

Nyhed: Madman til Machete Kills, Lincoln på toppen og VHS er værd at stjæle!

Ifølge Robert Rodriguez's twitter-profil har ingen ringere end Charlie "Tiger Blood" Sheen tilsluttet sig 'Machete Kills'. Han skal eftersigende spille rollen som USA's præsident, i Rodriguez's forsættelse til han Grindhouse-film 'Machete' fra 2010. Resten af castet består indtil videre af Sofía Vergara, Edward James Olmos, Mel Gibson, Michelle Rodriguez, Jessica Alba, Amber Heard, Demian Bichir, Zoe Saldana, Tom Savini og selvfølgelig Danny Trejo. Som det kan ses på billedet her, så er det ikke første gang at den festlige Sheen har svinget macheten! Filmen er sat til 2013.

Sheen Kill's!

Det respekterede horror-magasin Fangoria har allerede kigget på den længe ventede 'Abraham Lincoln: Vampire Hunter' og ikke nok med det, de giver også vampyr-basheren topkarakter! Vi glæder os nu endnu mere end før til at se Abe Lincoln gå vampyr-berserk. Du kan læse Fangoria's anmeldelse ved at klikke her.

Overhypet - eller rent faktisk noget at se frem til?

Der er kommet en ny red band (ucensureret) trailer til den kommende horror-film V/H/S, og lur mig om den ikke ser ganske spændende ud. Filmen er i found footage-stilen, så er du træt af den stilart skal du nok kigge væk. Jer der kan tåle endnu en tur med akut søsyge skal lige hænge på lidt endnu. En gruppe unge ballademagere bliver hyret til at begå et hjemmerøveri af en ukendt bagmand og her ska de stjæle et helt særligt VHS-bånd. Historien melder intet om at det måske er en stakkels filmnørds støvede, helt unikke perle af en eller anden obskur kannibal-film, stadig i original indpakning, de små svin prøver at negle - vi må vente og se. Filmen er sat til at udkomme d.01/11 - 2012. 

Anmeldelse: 42nd Street Forever: Blu-ray Edition.

Årgang: 2012.
Tagline: Diverse.
Instruktør: Diverse.
Runtime: 225 minutter.
Medie: Blu-ray.
Set på: 40” LED.
Udgiver: Synapse Films.
Link til filmen: IMDB.
Se også: '42nd Street Forever Vol. 3: Exploitation Explosion' (2007), '42nd Street Forever, Volume 4: Cooled by Refrigeration' (2008), '42nd Street Forever, Vol. 5: Alamo Drafthouse Cinema' (2009).

Anmeldt af Claus Reinhold.


 

I 2005 udgav Synapse Films en samling horror- og exploitation trailere på DVD under titlen ’42nd Street Forever’. Titlen refererer til 42nd Street i New York hvor der i sin tid lå et hav af snuskede grindhouse biografer. Udgivelsen blev så stort et hit blandt genre aficionados, at det er blevet Synapse Films lavede en serie med seks forskellige ’42nd Street Forever’ udgivelser. Nu er tiden kommet til at opleve disse små glemte skatte på blu-ray i 1080p high definition. Heldigvis er der hverken brugt tid eller penge på at skrue på DNR knapperne, så de gamle trailere kan nydes med slitage, korn og falmede farver, præcis som de bør tage sig ud, og det er et stort plus. ’42nd Street Forever: Blu-ray Edition’ indeholder samtlige trailere fra de to første DVD udgivelser plus en bunke der ikke tidligere har været udgivet. Alt i alt bydes der på over tre timer i selskab med de mest obskure, mest mærkelige, mest snuskede, mest beskidte, mest mærkelige og mest kornede trailers man kan forestille sig. Det er et overflødighedshorn af trailere inden for genrer som blaxsploitation, action, women-in-prison, sci-fi, sexploitation, selaze, mondo, horror og… ja, exploitation generelt. Nu sidder der sikkert nogle derude og tænker ”Er det virkelig så fedt at sidde og se over tre timer med trailere til gamle b-film?” Og jeg kan egentlig sagtens forstå hvis nogle tænker sådan, men svaret er og bliver et rungende ”Ja!”. For det er faktisk overraskende fedt og fornøjeligt at blive bombarderet med en så koncentreret omgang sleazy exploitation, men jeg er også overbevist om, at udgivelsen nok kun tiltaler ægte die-hard genre fans.

Blaxploitation action der når nye højder.

Udgivelsen indeholder trailere til mere kendte genre film som for eksempel Abel Ferraras ’Ms.45’ (1981), den blodige ’Shogun Assassin’ (1980) ’Chained Heat’ (1983) med Linda Blair og Sybil Danning, ’Thriller – a cruel picture’ (1974) med den smukke Christina Lindberg og en tysk eftersynkroniseret trailer til ’Saló, or the 120 days of Sodom’ (1975). Der er heldigvis også blevet plads til et par skandinaviske film. Blandt andet den dansk/svenske co-produktion, ’I, a Woman’ (1965), et produkt fra den svenske sex-bølge i 60'erne samt ’Exposed’ og ’Maid in Sweden’ med en (som oftest) nøgen Christina Lindberg. Blaxploitation genren får også godt med spilletid. Mest interessant for undertegnede var ’Welcome Home Brother Charles’ (1975), som faktisk kan købes på DVD under titlen ’Soul Vengeance’. Nu har jeg ganske vist ikke set filmen, men den skulle have nogle helt vanvittige scener hvor hovedpersonen kvæler en mand med sin penis. I traileren ytrer en alvorlig stemme da også flere gange; ”They tried to take everything – even his manhood”. Derudover får vi trailere til film som ’Boss Nigger’ (1975) med Fred “The Hammer” Williamson – ja, der var engang man kunne inkludere ordet “nigger” i en film titel, ’Black Samson’ (1974), ’Kenner’ (1969) og ’The Guy from Harlem’ (1977). Andre trailere som denne udgivelse indeholder, er blandt andre ’The Centerfold Girls’ (1974), ’Savage Streets’ (1984), ’Dr. Butcher M.D.’ (1980), ’Invitation to Ruin’ (1968), ’Werewolves on Wheels’ (1971), ’Shocking Asia’ (1976), ’Flesh Gordon’ (1974), ’Eye of the Cat’ fra 1969 (som på dansk kom til at hedde ’Kattene Hævner’), og mange, mange flere.

Ingen komplet udgivelse uden Christina Lindberg.

’42nd Street Forever: Blu-ray Edition’ er altså titlen på den ultimative sleazy exploitation fest. Den er ikke kun ekstremt underholdende, men samtidig et fascinerende indblik i den måde hvorpå disse billige og lumre film fra 60’erne, 70’erne og 80’erne blev markedsført, med det ene mål at gøre dem spiselige for mainstream publikummet, eller blot forarge dem således at de blev endnu mere interesserede i at se produktet. For i bund og grund fascineres vi jo alle af det modbydelige, det ekstreme og det bizarre, også selv om de fleste ikke vil være ved det. Det er fantastisk sjovt at høre hvordan langt de fleste trailere proklamerer at netop deres film er den mest blodige, bizarre eller anstødelige film nogensinde, særligt når man tager vore dages standarder i betragtning. Det er ligeledes sjovt at høre hvordan Jerry Gross’ ’Teenage Mother’ (1967) i starten af traileren blive kaldt “Probably the most important film you’ll ever see!” og hvordan filmens titel konstant bliver nævnt, efterfulgt af sætningen; ”She’s nine months of trouble”. Traileren til ’Wicked Wicked’ gør et stort nummer ud af at fortælle at filmen er den første nogensinde i anamorphic duovision – en teknik som benytter sig af split-screen og som aldrig slog igennem.

Rated R.

Det ville tage mig en evighed at liste samtlige trailere og give den mængde info og detaljer, der egentlig kræves for at yde retfærdighed til denne fantastiske compilation udgivelse. Men lad mig slå fast med syv-tommer søm, at dette er en udgivelse man som ægte fan af sleaze, sci-fi, blaxploitation og horror, bliver nød til at få hevet hjem til samlingen. Jeg bliver aldrig træt af gensynet med det bedste fra denne grindhouse storhedstid, og det kan godt være at filmene er b-film, men gensynsglæden og underholdningsværdien er et klokkeklart A med pil op.

Score:

Anmeldelse: Piranha 3DD.

Årgang: 2012.
Tagline: "Double the action. Double the terror. Double the D's".
Instruktør: John Gulager.
Runtime: 83 minutter.
Set i: Biograf.
Udgiver: Mis Label.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Piranha' (1978), 'Piranha Part Two: The Spawning' (1981), 'Piranha 3D' (2010).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Den engang så farverige Lake Victoria ligger øde hen, efter alt liv i søen er udryddet for at sikre befolkningen mod flere angreb fra de forhistoriske piratfisk. Men de undersøiske huler, som bæsterne kom fra, har flere udgange end som så, og piratfiskene lever videre i nærliggende vådområder. Ikke så langt fra Lake Victoria, har den pengegriske liderkarl Chet genåbnet sin afdøde hustrus vandland under navnet "Big Wet". Her tilbyder han blandt andet voksen-pøl med undervandskamera og ekstra klorindhold i det kropsvæskeholdige vandbassin, og det tætteste man kommer en livredder er David "Baywatch" Hasselhoff, som deler autografer ud fra sin magelige strandstol. Alt sammen til stor forargelse for Chets steddatter, Maddy, som er medejer af vandlandet. For at spare penge pumper Chet vandet op direkte fra en nærliggende sø… men det er ikke kun badevand, der finder vej gennem pumperørene!

Jeg undrer mig lidt over, at 'Piranha 3DD' har fået så bred en dansk biografpremiere. Jeg er glad for det, bevares, men er der virkelig så stort et marked for piratfiske-fortsættelser her i landet? I bund og grund er det jo nok ene og alene på grund af 3D-effekterne, og i USA valgte man da også at udgive den på Video on Demand samtidigt med biografpremieren, sikkert for at sikre bedre indtægter, mens filmen stadig var nyudgivet og frisk i erindring. Stort set alt hvad jeg har læst om 'Piranha 3DD' har været negativt - men jeg må altså indrømme, at jeg havde en helt god oplevelse ud af at se den i biografen. Det er der et par helt konkrete grunde til, som ikke har meget med selve filmen at gøre. For det første er det min første 3D-film, efter jeg har fået briller. Kombinationen af de to briller gav mig den absolut bedste 3D-oplevelse nogensinde. Jeg måtte sågar dukke mig for ikke at få dåser i hovedet! For det andet havde min gode ven, Asger, som jeg havde lokket med i biografen, lokket en tredje gut med, som normalt ikke ser den her type film. Hver gang der skete noget megacrazy, var jeg ved at brække mig af grin over at tænke på, hvor forarget og frastødt han måtte føle sig i sædet ved siden af! For det tredje havde jeg tidligere på dagen bestået en stressende eksamen med topkarakter og var vist bare i humør til noget åndssvagt pjat!

"Ej, for helvede, hvorfor skulle jeg lige redde hende med Gajol-patterne!"

For tag ikke fejl; 'Piranha 3DD' er ikke nogen go' film! Alexandre Aja formåede at få et superunderholdende, megamakabert lille kunstværk ud af sin 'Piranha 3D' (2010) men det er slet ikke tilfældet med John 'Feast' Gulagers efterfølger. Her er tale om exploitation i ordets klareste forstand, hvor alt hvad der var fedt i etteren bliver gentaget og forsøgt overgået. Jo større, jo bedre er mantraet i 'Piranha 3DD', og det ses jo ganske eksplicit i den i øvrigt geniale titel. Sjovt nok er 'Piranha 3DD' bare en meget lille film! Det ses tydeligt i filmens klimatiske massakre. Modsat 'Piranha 3D' hvor tusindvis af badegæster gik i total panik i det overcrowdede, blodrøde badevand, ser vi her 20-30 statister løbe forvirrede rundt i et soppebassin. I 'Piranha 3D' kulminerede det hele i et virvar af ulækre realeffekter, mens ofrene i 'Piranha 3DD' blot er smurt ind i lidt vandfast teaterblod. Vi ser nogle få menneskekroppe skrællet ind til benet, men det skulle undre mig, om ikke de også var genbrug fra den første film. Indtil da har filmen ellers bevæget sig yderst underholdende fremad, hvor den ene skøre scene har efterfulgt den anden på sketch-agtig manér, dog uden det nogensinde får nogen særlig betydning for handlingen. Det giver en masse energi og tempo, men er jo nok i bund og grund også en anelse ligegyldigt.

Det virker ikke så overvældende, når vi til dagligt er vant til Linse Kessler og Anni Fønsby!

Rollelisten byder på en række unge mennesker, som tidligere har medvirket i diverse horrorfilm. Bedst kendt er nok hovedrolleindehaveren Danielle Panabaker, som har haft fremtrædende roller i genindspilningerne 'Friday the 13th' (2009) og 'The Crazies' (2010). Hun spiller brunetten Maddy, som med sine små bryster og hotpants, som når hele vejen ned over ballerne fremstår umanerligt jomfrunalsk! Christopher Lloyds storgestikulerende havbiolog vender tilbage i nogenlunde samme omfang som i 'Piranha 3D'. Det handler om et par minutters underholdende skærmtid cirka midtvejs. Og så får han ligesom sidst lov til at runde af med en telefonopringning, som slår fast at slaget på ingen måde er vundet endnu. Det er lidt mystisk, de ikke har brugt overraskelsen fra forgængerens slutning som kickstart til 'Piranha 3DD'. Men på den anden side håber jeg heller ikke, de bruger overraskelsen fra 'Piranha 3DD' i en eventuel fortsættelse. Den er simpelthen så åndssvag! Vi får også et gensyn med Ving Rhames' Deputy Fallon, som efter begivenhederne i etteren har erstattet sine ben med en kørestol og et par shotgun-proteser. Jeg har aldrig været stor fan af Ving Rhames, men jeg synes sgu han er cool som piratfiskedræber. Og så har han denne films allersjoveste one-liners! Desuden vender Paul Scheers pornofotograf Andrew Cunningham tilbage. Der har åbenbart været en del diskussion om hans uafsluttede skæbne i 'Piranha 3D', og Paul Scheer selv har på humoristisk vis deltaget i debatten på sin blog. Med hans medvirken i 'Piranha 3DD' kan vi nu endelig konstatere, at karakteren lever og har det godt. Tsk tsk! Men bortset fra det, er det et fint exploitation-træk at inkludere karakteren i denne efterfølger.

Det er svært at abstrahere fra, at the Hoff bare ligner en gammel botox-fyldt kælling med hængepatter og plukkede øjenbryn!

En relativ kort spilletid på lidt over en time er helt klart til filmens fordel. Til gengæld fortsætter den desværre i det uendelige efter rulleteksterne. Vi lever i en tid, hvor man ikke forlader biografen, før der er skruet helt op for lyset. Alt kan ske under og efter credits, og man vil så nødigt gå glip af noget. Jeg vil dog på det kraftigste anbefale alle at fordufte fra 'Piranha 3DD' med det samme rulleteksterne går på! Filmens sidste gimmick er megasyret og effektfuld, men det hele ødelægges efterfølgende af usjove bloopers, hvor skuespillerne bevidst spolerer take efter take samt behind-the-scenes-optagelser af en superselvfed David Hasselhoff. Hvorfor The Hoff i det hele taget har fået så meget skærmtid er mig en gåde. Selve hans medvirken er morsom nok, men han ender med at blive hovedpersonen i filmens sidste halve time, og det er så forkert! Nå, som sagt er 'Piranha 3DD' ikke nogen særlig go' film, men jeg endte altså med at have en underholdende biograftur. Find sammen nogle gutter og nup filmen med en fadøl og meget gerne i 3D, så er der chancer for, I også vil synes om den. Orv forresten, fik jeg fortalt, der var patter… masser af patter!

Score:

Nyhed: Pimp savsmuldstapetet.

Mangler du nogle fede filmposters til de triste vægge? Så er MovieGoods.com det helt rigtige sted at besøge. Fair priser, KÆMPE udvalg (56 sider indenfor horror-genren) og sikker forsendelse. Du kan finde moderne plakater og smukke vintage perler som Godzilla og The Brain that Wouldn't Die eller hvad med Street Trash og Blood and Lace. Jeg har selv handlet derinde op til flere gange og kan kun sige god jagt!

 

 

 

Film-samlingen: Nye DVD'er og Blu-ray's.

Så er der igen lidt nyt på hylderne. Efter en afstikker til det vilde vesten er jeg nu tilbage på sporet med en stribe, nye som gamle, horror- og grindhouse- film til samlingen. Ind er kommet fire titler fra danske Another World Entertainment (alle fire film vil blive anmeldt her på bloggen). Det drejer sig om den ekstreme sleazefest The Bride of Frank (1996), den beskidte biker-film Satan's Sadists (1969), Israels første skrækfilm nogensinde Rabies aka Kalevet (2010) og sidst men ikke mindst italiensk sci-fi-ramasjang i form af Hands of Steel fra 1986.

På den blå front er der også landet lidt. Ind er kommet Red State fra 2011. Filmen er tidligere blevet omtalt i min Top 10: Bedste horror-film i 2011, hvor den endte på en 7'plads. Dorothy Mills (2008) kender jeg intet til, men efter lidt googling så den rigtig spændende ud, også kostede den kun omkring 30 kr.- fra play.com. Måske en overset exorcist-perle? Horror-eventyrfilmen The Company of Wolves (1984) tager historien om Rødhætte under kærlig behandling, og tilsætter lidt varulve.

Ind er også kommet den meget roste dokumentarfilm Machete Maidens Unleashed (2010). Jeg var vild med en anden af Mark Hartley's dokumentarfilm, Not Quite Hollywood, så Machete Maidens Unleashed er bestilt hjem i 2 disc Special Edition udgaven. Denne udgivelse indeholder ikke bare den fantastiske dokumentar, men også grindhouse-filmen The Muthers fra 1976 - en film der ellers har været umulig at opdrive på DVD! Se det er lækkert ekstramateriale!

Anmeldelse: The Blair Witch Project.

Årgang: 1999.
Tagline: “In October of 1994 three student filmmakers disappeared in the woods near Burkittsville, Maryland, while shooting a documentary...A year later their footage was found."
Instruktør: Daniel Myrick & Eduardo Sanchéz.
Runtime: 78 min.
Medie: DVD.
Set på: LCD 42”.
Udgiver: Egmont Film.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Book of Shadows: Blair Witch 2' (2000), 'Paranormal Activity' (2007), 'Troldjægeren' (2010).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

I oktober 1994 drog de tre filmstuderende, Heather Donahue, Joshua Leonard og Michael Williams af sted på en to dages tur ind i Black Hill-skoven i staten Maryland. De ville lave en film om den lokale legende, Blair-heksen. Ifølge beretninger forsvandt mange børn sporløst i området tilbage i 1940! Et år senere blev de tre studerendes optagelser fundet. Ud fra disse optagelser er denne film skabt. Spørgsmålet er: Hvorfor vendte de tre aldrig tilbage?

Fra tid til anden sker det særligt i genrefilm, at det lykkedes en gæv sjæl at skabe en massiv filmsucces for et minimalt budget. Det var præcis, hvad skaberne af 'The Blair Witch Project' gjorde. Med en optage-periode, der strakte sig over blot 8 dage, er filmen mestendels optaget af skuespillerne selv, der i øvrigt også improviserede samtlige af filmens replikker. Den smule, der var skrevet ned, som eksempelvis Heathers monologer, er skrevet af skuespillerinden selv. Det eneste skuespillerne således havde at arbejde med var en omfattende baggrundshistorie, de havde fået fra den legende, de er af sted for at efterforske. Den lidt atypiske produktion resulterede også i, at det tog næsten 8 måneder at trimme filmen ned til en overskuelig længde. Ved sin udgivelse fik filmen imidlertid enorm succes. Så massivt ramte filmen, at den landede sig en plads i Guinness Rekordbog for at være den bedst sælgende mainstreamfilm på baggrund af et minimalt budget; Filmen indtjente omkring 64.000 danske kroner for hver enkelt dollar, det havde kostet at lave den. Enkelte af filmens fans var endog blevet så grebet af filmen, at de troede den legendariske heks, som filmen omhandler, var virkelig. Netop fans var også, hvad det efterfølgende års fortsættelse 'Book of Shadows: Blair Witch 2', omhandlede. Den modtog imidlertid ikke samme opmærksomhed som etteren og er efterfølgende blevet kaldt alt fra misforstået til elendig. Anmelderne, som ellers havde elsket originalen, var dog ikke i tvivl og kunne for langt størstedelens vedkommende snildt enes om at kalde filmen for et frygteligt stykke makværk, som man havde haft for travlt med at få ud i biograferne.

Det kan være en knivspids anstrengende konstant at blive filmet.

Der er ingen tvivl om, at det er interessant at dykke ned i alt det, der foregik eller ikke foregik bag kameraet på denne film. Måden filmen blev skabt på var anderledes og på sin vis interessant. Man må også have en vis respekt for det faktum, at der er kommet så relativ god sammenhæng i filmen til trods for et nærmest udelukkende improviseret manuskript. Med det sagt er der nogle ting, denne film mangler. Til trods for at prøve meget eftertrykkeligt at skabe spænding og utryghed er det yderst sjældent, at filmen er uhyggelig eller stemningsfuld. Der er således kun to sekvenser, hvoraf den ene er slutningen i filmen, der står frem som mindeværdige. Derudover går filmen hovedsageligt med karakterernes indbyrdes slagsmål, som tager til i styrke hen ad vejen men ikke rigtig fører nogen steder hen. Oftest efterlades man som seer som et gigantisk spørgsmålstegn, når en karakter eksempelvis bevidst vælger at smide et kort væk, mens han selv og den øvrige gruppe er faret vild. Det er muligt, at filmen forsøger at forklare det med både rationelle og overnaturlige tilgange, men for mig virkede det mest af alt stupidt ud over alle grænser. Det leder til endnu en alvorlig mangel, filmen har: Spændingsopbygning. Der er som sagt enkelte scener, der som enkeltstående øjeblikke formår at skabe en smule spænding, men overordnet er filmens mangel på retning, som allerede en gang er blevet nævnt i denne anmeldelse, med til at gøre oplevelsen abnormt langsommelig. Man kan selvfølgelig mene, at det er karaktererne, der er beregnet på at holde filmen gående, men selvom ingen af præstationerne er utroværdige, er bevæggrundene og selve personlighederne, vi præsenteres for, atter engang intetsigende og svære at forholde sig til.

16mm billederne har en smule af den stemning, som filmen i øvrigt savner.

'The Blair Project' opfandt ikke just idéen med en "found footage" film. Velkendte genreværker som 'Cannibal Holocaust' (1980) benyttede sig af idéen om at have generhvervet en samling optagelser på den ene eller anden måde, som derefter kommer til at udgøre enten hele eller dele af filmens spilletid. Man kan dog påstå, at filmen genopfandt formen en smule og formentlig direkte har inspireret senere og bedre film som 'Paranormal Activity' (2007) og 'Troldjægeren' (2010). For nærværende films vedkommende får vi blot en kort tekstlig introduktion, der fortæller om optagelsernes oprindelse, hvorefter vi smides direkte ind i 78 minutters håndholdt kameraarbejde, der mikser de private optagelser af en gruppe, der kæmper sig vej gennem en skov for at skabe en dokumentar med egentlige optagelser beregnet til at være del af dokumentaren, som selvsagt aldrig blev færdig. De private optagelser har et stærkt mudret look, som eftersigende blev intensiveret i post-produktionen for at øge filmens autenticitet. De sort/hvide 16mm billeder, der optræder med jævne mellemrum, er noget nær filmens største force. Med disse momenter får vi små pauser fra den evige snak, der synes at være i den øvrige film, og derudover er der reelt nogle flotte billeder fra skovområdet, som store dele af filmen foregår i.

En af filmens mest velkendte og parodierede momenter.

Det er muligt, at biografpublikummet anno 1999 følte sig både medrevet og skræmt af 'The Blair Witch Project'. Om det er årene eller blot en hype, der har fortaget sig er svært at sige, men personligt må jeg erkende, at det er meget svært for mig at synes om filmen. Selvom jeg ingenlunde anser den senere 'Paranormal Activity' for noget mesterværk, havde den en væsentlig bedre evne til at opbygge suspense og få meget ud af lidt. 'The Blair Witch Project' har hverken karaktererne, historien eller stemningen til at vride den mindste smule engagement ud af denne seer, som i stedet endte med at glæde sig til at se rulleteksterne tone frem på skærmen.

Score:

På TV: Farlig serie på DR2.

Bedre sent end aldrig, er det ikke sådan man siger? Det gør sig i hvert fald gældende i dette tilfælde. Jeg er nemlig faldet over en ny TV-serie på DR2 der går under navnet 'Danger 5' (på dansk 'Mission helt umulig'). Der er allerede blevet sent et par afsnit, men det er altså ikke for sent at stifte bekendtskab med de tossede agenter og deres ondskabsfulde nemesis i form af stopmotion nazi-dinosaurer, kæmpe robotter, mutanter og monstre!

Endnu engang beviser DR2 at de efterhånden er den eneste danske kanal med balls nok til at vise noget der er lidt uden for normen! Så er du gået død i fordummende genudsendelser af amerikansk junk som 'Friends' og 'Beverly Hills, 90210', så er der altså en gylden mulighed for et herligt skud b-films-vitaminer denne vanvittige australske serie fra 2011. Agenternes udfoldelser og prøvelser leder tankerne hen på Roger Corman's storhedstid og byder på stopmotion-animation i bedste Ray Harryhausen stil.

Første sæson af den 60'er-inspirerede pulp-serie består af 6 afsnit og bliver sendt på onsdage kl. 21:00 - 21:25 og har en spilletid på 25 minutter pr. afsnit. Danger 5 anbefales på det kraftigste, især til genre-buffs. Hvis man bliver forelsket, så fås hele serien allerede på DVD.

Nyhed: Nye billeder fra The Lords of Salem.

På Rob Zombie's facebook-side er der dukket fire nye billeder fra hans kommende horror-film,The Lords of Salem, op. Vi har tidligere omtalt hans film, da den gode Zombie for nyligt afspillede en teaser under en af hans koncerter på sin igangværende tour.

Nyhed: Bog- og plakatudsalg i Magstræde.

Her er et lille shopping-tip! Hvis man er i nærheden af hovedstaden, så slå en smut forbi Husets biograf (Magstræde 14, 2. sal. 1204 København K) i morgen. Biografens årlige bog- og plakatudsalg åbner nemlig klokken 15 og der er gratis adgang. Senere på aftenen kan man se 80'er horror-filmen 'Re-Animator kl:1900, samt Jesus Franco's 'Der Teufel kam aus Akasava' aka 'The Devil Came From Akasava' fra 1971. Hvis du vil se film koster det dog en entré på 50 kr. pr film, eller 70 for begge. Klokken 20:00 serveres der også soundtracks på dj pulten, samt én gratis gin & Tonic! Det bliver da ikke meget bedre. Man kan også købe gamle kortfilm på 35 mm film. Disse film bliver screenet til udsalget, så man kan kigge nærmere på dem, inden man går til lommerne. Desuden kan man finde samlekort, filmfotos, 8 mm film og gamle filmmagasiner. Biografen har endda en bunke musik cd'er og dvd'er med importfilm, som gives væk helt gratis (3 ting pr kunde).