Anmeldelse: No One Lives.

Årgang: 2012.
Tagline: Everyone Runs, Everyone Hides.
Genre: Horror, Thriller.
Instruktør: Ryuhei Kitamura.
Runtime: 86 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 64” Plasma.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: ”Versus” (2000), ”Midnight Meat Train” (2008), ”The Collection" (2012).

”No One Lives” er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Michael Sørensen.

Under bølgen af koreanske gysere fra starten af dette årtusinde,  rullede der diverse drivgods med i efterdønningerne. Asiatiske film med turbo-smadder og übervoldelige scener blev pludselig en del af paletten for folk med kulturelt forfinede smagsløg. I den sammenhæng forelskede jeg mig pladask i Ryuhei Kitamuras fantastiske ”Versus”, der var en slags samurai sci-fi thriller. Der var fuld smæk for skillingen, der dækkede over en banal historie, der grænsede til det tåbelige. Lige lidt hjalp det, for det var bare hamrende underholdende. Min kærlighed for Kitamura blev ikke mindre, da han, efter et par asiatiske film mere, tordnede gennem den vestlige lydmur med ”Midnight Meat Train”, der var en festlig forestilling med blandt andet Bradley Cooper, fra før han tog til Las Vegas og fik tømmermænd. Min forventning til ”No One Lives”, var derfor helt i top, da den landede på mit skrivebord.

Et intetanende par – inden helvede bryder løs.

Kender man lidt til Kitamura, har man en klar idé om, hvad det er man får. Der vil være masser af blod, tonsvis af unødvendig (og dejlig) splat, samt en historie der kun lige er bundet sammen af indvolde og en eller anden form for sadisme. No One Lives er ingen undtagelse. Filmen starter med en lidt tarvelig historie om en mand og en kvinde, der øjensynligt er på flugt. De taler med hinanden om ting, der lige så godt kunne være i kode (filmens eneste egentlige plotpunkt), der først bliver tydelig senere inde i filmen, hvor alting giver mening. De bliver overfaldet af en bande kriminelle, der har brug for hurtige penge, hvilket bliver startskud for blodige løjer i spandevis.

"For sidste gang: Der må IKKE samtales med chaufføren under kørslen".

Jeg ville kunne forklare resten af filmen i to-tre sætninger, men det afholder jeg mig naturligvis fra. Til gengæld underholder jeg gerne med hvor sindssyg stemningsfyldt denne lille perle er. Her er nemlig væg-til-væg atmosfære af død og ødelæggelse i halvfjerds af filmens knap halvanden time. Udover det omtalte ene plotpunkt, er der såmænd ganske lidt overraskende, men det gør ingenting, for niveauet af intensitet og spænding er helt i top, og opfindsomheden i de sadistiske mord er underholdende og overvældende. Her er ingen good guys eller bad guys, men derimod en pærevælling af sindssyge, gennemtænkte mordvåben og blod i spandevis.
Skuespillet er til at overse. Kitamura gør ikke det store ud af instruere sine skuespillere i meget andet end at skrige og løbe, men det fungerer også fint til lejligheden. Luke Evans magter kun at spille én rolle, men den spiller han så også præcis, som man måtte forvente. Resten af castet er glemt før rulleteksterne render over skærmen. Effekterne er voldsomme, overdrevne og super lækre. Her er intet gemt, subtilt eller underspillet. Det er svesken på disken, hvilket fungerer, da filmen holder sig under de magiske halvfems minutter.

Her foregår der noget med… who am I kidding? Der er patter!

For feinschmeckere er det endda en lille overraskelse. Manden bag kameraet, de spøjse vinkler og de intense close-ups er ingen ringere end Daniel Pearl, der stod for ditto i både originaludgaven, såvel som remaken af Motorsavsmassakren. Det er dog begrænset, hvor meget Pearl har haft at arbejde med, da Kitamura har sin helt egen visuelle stil, som fotografen naturligvis har været begrænset af.
”No One Lives” er ikke en film for alle. Elsker man en hurtig thriller med en bunke blod og splat, så rammer man med sikkerhed plet. Er man mere til film, der har mere at byde og stikker en tand dybere, så skal man holde sig helt væk. Elsker man derimod ”Versus”, ”Midnight Meat Train” og Ryuhei Kitamura, så er det bare med at få filmen købt. ”No One Lives” er nemlig en lille perle, der med sikkerhed sagtens kan tåle et gensyn eller to.

Score: