Spil-anmeldelse: Alien: Isolation (spillet på PS3).

Vi har ikke gjort det før, men nu bliver vi simpelthen nødt til det - vi har anmeldt et konsolspil! SEGA har nemlig lige udgivet det længe ventede "Alien: Isolation" på samtlige platforme, og det må vi bare se nærmere på.

"Alien: Isolation" er et spil der er blevet sukket efter i alt for lang tid af fans verden over, et spil der har lovet at give universets måske mest frygtede sci-fi rovdyr et respektfuldt, troværdigt og gennemarbejdet digitalt survival-eventyr, med fokus på stemning, intensitet og krampagtig uhygge. Og SEGA holder heldigvis hvad de lover med "Alien: Isolation" - for vi får det hele og lidt til.

Bip, bip, bip...

Lad det bare være sagt med det samme - det er et fantastisk spil. Især hvis man er fan af den første film i franchisen, og slet ikke kan få nok af den klaustrofobiske gru og terror, der drev ned af væggene i det massive slæberumskib USCSS Nostromo tilbage i 1979 i Ridley Scott's mesterværk "Alien". "Alien: Isolation" er spillet for dig som ellers ikke kan se det store lys i at sidde foran en skærm og trykke panisk på 4-5 knapper, for at få nogle ubetydelige pixels til at hoppe lystigt rundt. Spillet hiver dig ubarmhjertigt ind i sit kolde univers, og giver først slip når du ikke kan klare mere. At spille "Alien: Isolation" er som at være låst inde i en kulsort dykkerklokke, der er på vej ned i et bundløst hav.

Hyperdyne Systems 120-A/2?

Spillet er med andre ord en filmisk oplevelse, hvor især lyden er helt afsindig godt skruet sammen. Det er uden tvivl det bedste og mest gennemarbejdede lyddesign jeg nogensinde har hørt i et spil. Detaljerne i lydbilledet står helt skarpt og man er konstant på vagt, for var det lige apex predator #1 jeg hørte der, eller var det bare en kaffemaskine der spruttede.

Jeg har kun testet spillet på PS3 og det er efterhånden tydeligt, at når det kommer til det grafiske, er den aldrende konsol ikke længere den skarpeste spillemaskine. Når det så er sagt, så fremstår spillet stadig rigtig godt, og den kvælende stemning af at være helt alene på et stort og beskidt rumskib, siver eftertrykkeligt ud i din stue.

Er det så her du gemmer dig?!

"Alien: Isolation" er yderst intenst, klaustrofobisk og uhyggeligt - altså som i RIGTIG uhyggeligt. Følelsen af at du er jagtet, bliver overvåget, betragtet, er en sitting duck, er konstant tilstede og dine nerver vil med garanti blive afprøvet igen og igen. Det er samtidig et spil for en tålmodig gamer, der ikke kaster rundt med møblement i frustration over (endnu en gang) at have fået knaldet ansigtet til rødgrød af den hidsige Xenomorph, og skulle starte forfra ved sidste checkpoint. Gameplayet er skarpt og styreformen er nem og tilgængelig. Den største udfordring ved at manøvrere rundt på rumskibet Sevastopol er faktisk, når panikken griber dig mens du styrtløber panisk af sted i et inferno af alarmer, blinkende lys, og røg og damp med rovdyret på nakken. Du har nemlig ikke mulighed for at dræbe bæstet, din eneste chance for overlevelse er ved flugt, list og planlægning.

For at få den fulde oplevelse af spillet, er det dog meget vigtigt at omgivelserne er i orden - så ned med gardinerne, sæt dig tæt på skærmen, SLUK LYSET, send kæresten på shopping, smid hørebøfferne på, skru godt op for lyden og gør dig selv klar til at skide i bukserne. For på sofaen er det kun din nabo der kan høre dig skrige...

Alien: Isolation er udkommet til PS4, PS3, PC, XBOX360 og XBOX One.