Anmeldelse: The Toxic Avenger.

Årgang: 1984.
Tagline: “He'll go from cleaning nerd to cleaning crime-fighter.”
Instruktør: Michael Herz & Lloyd Kaufman
Runtime: 87 minutter.
Medie: Netflix.
Udgiver: Netflix.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'The Toxic Avenger Part II' (1989), 'The Toxic Avenger Part III: The Last Temptation of Toxie' (1989), 'Citizen Toxie: The Toxic Avenger IV' (2000).

Anmeldt af Mark S. Svensson.

Melvin (Mark Torgl) er en nørdet ung dreng, der gør rent i det lokale fitnesscenter. Her mobbes han intenst af en gruppe unge psykopater, der nyder at bruge deres aftener på at dræbe uskyldige mennesker. Da Melvin uheldigvis kommer til at genere gruppen én gang for meget, bliver de så vrede, at de beslutter sig for at straffe ham. Planen går en smule længere, end de havde planlagt, da Melvin ender i en tønde fyldt med kemisk affald, som omdanner ham til superhelten The Toxic Avenger.

Troma er et filmselskab for sig selv. Ikke alene har de dyrket b-film, de har også været foregangsmænd på en lang række områder. De var blandt de første til at se potentialet i hjemmevideo, da VHS-formatet begyndte at dukke op, og de store studier stadig var tvivlende over for tanken om, at deres film skulle kunne ses igen og igen uden yderligere indkomst for dem. Ved at producere billige og underholdende film til masserne, kunne de tjene deres produktioner hjem og mere til. Heller ikke i de senere år har Troma været nærige med deres produktioner, som nu er tilgængelig masser af forskellige steder online samtidig med at, man fortsat kan anskaffe sig filmen på forskellige fysiske medier. Den ene del af instruktørduoen bag ‘The Toxic Avenger’, Lloyd Kaufman, er i øvrigt en gavmild filmskaber, der gerne deler ud af sine egne erfaringer, hvilket han eksempelvis har gjort i bogen ‘Make Your Own Damn Movie’, som ønsker at give liv til unge filmskabere, der sætter sig ned og venter på store budgetter i stedet for blot at give sig i kast med mediet. Kaufman har været en flittig gæst på diverse horrorpodcasts og konferencer. Han er en mand, der dyrker mediet og til trods for, at Tromas film er billige og ukonventionelle, er de også et resultat af en hel enorm kreativitet, der lader til at få lov at løbe frit ved studiet.

“Jeg har da altid en kniv ved hånden, når jeg dyrker sex på et offentligt sted.”

‘The Toxic Avenger’ er taktløs, upassende og klam. Samtidig er det også en af de mest underholdende og uforpligtende film, man kan forestille sig. Der er en frygtløs kreativitet i den fjollede humor, som præger Kaufman og Michael Herz’ film. Morskaben taler i høj grad til laveste fællesnævner, og alligevel fremstår den meget oprigtig. Samtidig kan den være meget sort, som når to piger eksempelvis fotograferer en ung drengs maltrakterede lig, efter de og deres mandlige modstykker har kørt barnet over af flere omgange. Så usmagelig er filmen, at en hund aflives, og et lille barn får stukket et stort våben i ansigtet - og filmen er sig det helt bevidst. Med sin fantastiske måde at gå til idéen om et spoof, er der en selvbevidsthed og et glimt i øjet, der gør ‘The Toxic Avenger’ umulig ikke at more sig over. De overdrevne mord og provokerende valg af ofre virker som om, de er taget af en simpel årsag: Fordi de kan, og fordi det skal være så ekstremt, at det bliver umuligt at blive stødt over. Der er ikke nogen årsag til, at disse karakterer lider, men vi har heller ikke den store sympati for nogen af dem, og det er heller ikke pointen.

Her ses to kvinder, der er proaktive i arbejdet med at forevige minderne om den sommer, de dræbte alle de søde små børn i Tromaville.

Det ville ikke være svært at beklage sig over den til tider kluntede klipning, kontinuitetsproblemerne og skuespillets fuldstændige mangel på kvalitet. Objektivt set er dette ting, der taler imod filmen, sagen er bare, at det altsammen er del af dens kvaliteter. Ikke fordi den er så dårlig, at den er god, men fordi filmskabernes vilde og uhæmmede ønske om at underholde for enhver pris opfyldes. De tekniske aspekter ser man ud over, fordi effekterne er tilpas velfungerende, og tempoet er højt, mens det enormt tumpede skuespil er så voldsomt, at det bliver en ny dimension af morsomt. Måden hele b-films udtrykket dyrkes på, får det til at fremstå, som om Kaufman og Herz har været helt bevidste om, hvad deres målgruppe var (og er), og hvad de ville have: Halvanden times undskyldning for at skrige af grin over de mest bizarre og groteske scenarier, man kan komme i tanke om.

Toxie er født!

Det er lidt sært at tale om oprigtighed, når det kommer til noget der i bund og grund er så grusomt som ‘The Toxic Avenger’. Som jeg indledte med at sige, er det på alle måder en film, der dyrker dårlig smag. Den gør alt det, man ikke må, og den går hele vejen. Derfor er den svær ikke at holde af. Filmen oser af unge filmskaberes lyst til at lege med mediet og ikke mindst genren samtidig med, at den har en fuldstændig mangel på selvcensur, som til alle tider vil være befriende. Et underholdende bekendtskab, som mange vil fnyse af, men som du vil elske.

Score: