Anmeldelse: Friday the 13th (1980).

Årgang: 1980.
Tagline: “They were warned… They were doomed… And on friday the 13th, nothing will save them.”
Instruktør: Sean S. Cunningham.
Runtime: 95 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40” LCD.
Udgiver: Paramount Pictures.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.

Se også: ‘Psycho’ (1960), ‘Halloween’ (1978)’, ‘Friday the 13th’ (2009).

Skrevet af Jesper Pedersen.

Jo, selvfølgelig er der skrevet meget om den første ‘Friday the 13th’-film, og det kunne da være sjovt med en anmeldelse af toeren, sekseren, otteren eller måske ligefrem nummer 11 i serien. Men nu er det altså mig, der bestemmer, og jeg får aldrig denne chance igen! Overvej det lige: fredag den 13., år 2013, klokken 13:13. Det sker først igen om 100 år, og da er min kalender fuld! 'Friday the 13th' er en af de første rigtige gysere, jeg husker at have set. Den danner forlæg for min yndlingsfranchise indenfor genren og introducerer den seriemorder, jeg favoriserer over alle de andre. Jeg er kort sagt totalt inhabil!

Hvorfor fik Annie aldrig sin egen prequel-spin off?!

Med ‘Friday the 13th’ sparkede instruktør Sean S. Cunningham og manuskriptforfatter Victor Miller horrorhistoriens mest succesfulde filmfranchise i gang. Den var som sådan ikke nogen særlig original film, det har filmmagerne indrømmet; Harry Mandredini på musiksiden var dybt inspireret af ‘Jaws’ (1975); chokslutningen fik effektmanden Tom Savini smidt ind for at efterligne ‘Carrie’ (1976); morderens natur minder om ‘Psycho’ (1960) og behøver jeg overhovedet nævne ‘Halloween’ (1978)?! Sean S. Cunningham er imidlertid hverken Spielberg, De Palma, Hitchcock eller Carpenter, og selvom 'Friday the 13th' er et nøgleværk i filmhistorien, vil det altid stå som et af de mere snuskede af slagsen.

Ralph er manden, hvis sidste ord i en sætning altid bliver gentaget… gentaget!

Trods denne udnyttelse (man fristes til at bruge det engelske ord: “exploitation”) af andre, mere kunstneriske værker, er ‘Friday the 13th’ helt sin egen og sjovt nok den film, som andre slasherfilm har lånt fra hele vejen op gennem 80'erne og frem til i dag. Man fornemmer tydeligt, at mange nu velkendte klichéer cementeres i løbet af 'Friday the 13th'; særlige typer i persongalleriet, plotpoints i historien, tekniske detaljer og så videre. Det er værd at huske, at selvom 'Friday the 13th' fremstår som klichéfyldt i dag, er det i høj grad fra dén film, klichéerne stammer - se bare hvor mange af de konventioner, 'Scream'-filmene kommenterer på, som er etableret i 'Friday the 13th'.

Bacon på spid!

Som sagt er 'Friday the 13th' ikke stor filmkunst, men som håndværk er den utroligt vellykket. Især brillerer den ved en enkelhed, som også genkendes fra forbilledet 'Halloween'. Plottet er simpelt: en flok unge mennesker vil genåbne sommerlejren ved Crystal Lake, men det er der én, som er imod! De syv unge mennesker har et formidabelt samspil og fungerer godt som gruppe uden at nogen skiller sig umiddelbart ud som hovedperson. Det skaber en effektiv usikkerhed hos seeren om, hvem der dør næste gang - hvis ikke det var fordi, vi kendte til klichéen om den kyske pige. Et ottende medlem af flokken, Annie, som tomler sig vej frem til lejren i starten af filmen, når lige at indtage pladsen som potentiel hovedperson, men det ændrer sig desværre brat, da den ellers så søde og sympatiske tøs får et lift af filmens egentlige hovedperson: den psykopatiske morder!

Gu’ ved, om der er familiære bånd imellem dem?!

Effekterne er makabre og effektive (selvfølgelig, det er jo Tom Savini), og så er de udført med en så præcis vurdering af tilgængelige ressourcer, at ingen af blodsudgydelserne falder særligt igennem selv i dag, 33 år senere. Det er helt generelt for filmen, at den ikke gør sig til mere, end den er (sagt på Amalie'sk så gaber den ikke over mere brød, end den kan bage) og det er og bliver dens største force!

Sikke en sød, ældre dame!

2013 har været et stort år for franchisen! I september udkom dokumentarfilmen ‘Crystal Lake Memories’, som er baseret på bogen af samme navn - og den er med sin syv timer lange spilletid vel nok den perfekte filmiske pendant til den gigantiske coffee table book, som i øvrigt for nyligt er genudgivet som flot ibog. Desuden er de 12 ‘Friday the 13th’-film for første gang udkommet samlet i én boks, så det eneste vi mangler er sådan set den oplagte 13. film i serien, men det ser desværre ud til at have lange udsigter. I mellemtiden er det altså ingen skam at genopdage de gamle film i serien, og denne allerførste, som på mange måder er usammenlignelig med sine mange efterfølgere, står for mig som en af de helt store uopslidelige klassikere indenfor genren.

Score: