Tagline: You see what it wants you to see.
Instruktør: Mike Flanagan.
Runtime: 104 minutter.
Medie: iTunes US.
Set på: 64” Plasma.
Udgiver: iTunes US.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: "Mirrors" (2008), "Mama" (2013), "Absentia" (2011).
Anmeldt af Michael Sørensen.
Siden brødrene Grimm lagde en stram linje for forheksede og besatte spejle i Snehvide, har det alle dage været en rigtig dårlig idé, at lægge sig ud med disse refleksioner i glas. Allerede i det 16. århundrede kunne man få lavet de fineste spejle fra glasværker i Venedig, selv om det var de færreste forundt at se sig selv, da priserne på spejlene i den grad var fyrstelige. For at drille og skræmme de rige skabte man blandt pøbelen historier, der gik på alle de forfærdeligheder man kunne opleve, hvis man ejede et spejl og kiggede for dybt ind i det. Da spejlet blev allemandseje fik historierne om spejlets magt endnu mere medvind. Således blev det i mange kulturer et anerkendt psykologisk redskab, der havde til formål at bevise vor egen dødelighed – hvilket helt naturligt skabte endnu flere uhyggelige historier om spejle i almindelighed. Men hvordan er det i 2014? Har spejlet stadig magten over os dødelige?
Der er ALDRIG et upassende tidspunkt til en selfie. |
Da jeg tidligere på året så traileren for Oculus, var jeg stort set solgt på stedet. Det lignede en solid gyser, der nok skulle få de små hår sat på overarbejde. Havde jeg brugt to minutter på at undersøge sagen, havde jeg opdaget, at manden bag filmen var Mike Flanagan, som jeg så udmærket genkendte fra hans fine film ”Absentia” fra 2011. Derfor havde jeg også været bevidst om, at Oculus, med stor sandsynlighed, var meget mere og havde meget mere på hjerte end bare at være en solid gyser.
Min fars venner havde altid et glimt i øjet. |
En rigtig Galactica fan ville stadig prøve at score hende. |
Køber man filmen på amerikansk bluray får man oven i købet den originale 32 minutters kortfilm af Mike Flanagan med i købet, der i 2006 var forløberen til denne spillefilm. Det gjorde jeg desværre ikke, men jeg glæder mig allerede til mere fra Mike Flanagans hånd, når han til næste år sender sit nye gyserdrama ”Somnia” på gaden. Indtil da vil jeg varmt anbefale Oculus, som er et glimrende bevis på, at man stadig kan skabe velproducerede gyserdramaer i en tid, hvor genrens fans oftest snakker mere fortid end fremtid.
Score:
Karen Gillan FTW - den skal klart ses :)
SvarSletDet kan du roligt gøre - det er en solid gyser!
SvarSlet