Anmeldelse: White Zombie.

Søndags-Zombierne vender tilbage, og i denne 3. sæson er det med ring på den rådne finger og hvide ris i det mugne hår, når Jesper Pedersen ser nærmere på bryllupszombier under overskriften 'Til døden Jer skiller'. Læs mere om månedens tema her.

Årgang: 1932.
Tagline: With These Zombie Eyes he rendered her powerless - With This Zombie Grip he made her perform his every desire!
Instruktør: Victor Halperin.
Runtime: 67 minutter.
Medie: Netflix US.
Set på: 40” LCD.
Udgiver: Netflix US.
Link til filmen på IMDB.
Se filmen her!
Se også: ”Zombie Honeymoon” (2004), ”Stag Night of the Dead” (2010), ”[REC]3 Génesis” (2012).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Da jeg havde sat mig for at lave et bryllupstema i denne tredje ombæring af Søndags-Zombier, gik jeg straks i gang med at researche på emnet. Der findes et par gode håndfulde film indenfor dette tema, hvoraf fire titler som bekendt slap igennem nåleøjet. Derudover kan nævnes Tim Burtons animationsfilm ”Corpse Bride” (2005), ”A Little Bit Zombie” (2012) som måske især kendes fra plakaten, som er designet af den uforlignelige Tom Hodge aka The Dude Designs, og gudhjælpemig om der ikke også findes en tyrkisk bryllupszombiefilm med den mundrette titel: ”Ada: Zombilerin dügünü” (2010). Det var imidlertid ret sent i planlægningen, jeg kom i tanker om, at den første zombiefilm nogensinde faktisk også var en bryllupszombiefilm. ”White Zombie” fortjener naturligvis en plads i ”Søndags-Zombier 3: Til døden Jer skiller”, og det får den hermed.

I en tid hvor antallet af zombiefilm er eksploderet i et virvar af gode, mindre gode og møgelendige produktioner, er det værd at gentage, at ”White Zombie” altså var den første. George A. Romero var end ikke født, da brødrene Victor og Edward Halperin introducerede zombierne på det hvide lærred. I ”White Zombie” findes ingen samfundskritiske undertoner om vores racistiske forbrugersamfund men blot en simpel kærlighedshistorie fortalt som spændingsfilm. Ved filmens begyndelse er Madeleine Short og Neil Parker netop ankommet til Haiti, hvor de skal giftes på et smukt, gammelt slot, som tilhører en god ven af Madeleine; Charles Beaumont. Hvad parret ikke ved er, at Beaumont selv er dybt forelsket i Madeleine, og han har allieret sig med en ondskabsfuld sukkerplantageejer, som af øens beboere kaldes Murder (indsæt selv hestevrinsk). Murder er berygtet for at slå sine fjender ihjel og vække dem til live igen som zombieslaver til hans sukkermølle, og søreme om han ikke også har en snedig – og dyr – plan til, hvordan Beaumont kan få fingrene i Madeleine.

Foruden ”Dracula” (1931) er ”White Zombie” måske Bela Lugosis bedst kendte film. Endnu engang spiller han den skurkagtige rolle, som han lod sig selv fange i efter succesen med den blodsugende greve. Der er gebrokken accent, inciterende øjne og rituelt håndarbejde for alle pengene, men til stede er gudskelov også Lugosis enorme karisme. ”White Zombie” er en independentfilm produceret af brødrene Halperin selv, og selv om det ligger lige for at putte den i kassen med samtidige monsterklassikere som ”Dracula”, ”Frankenstein” (1931) og ”The Mummy” (1932), må man nok sige, den ikke helt er på niveau. ”White Zombie” har lange passager midtvejs, hvor karaktererne bare går rundt og gør store øjne, og det er usigeligt kedeligt. De første 25 minutter drøner dog derudad, og slutningen er ligeledes utroligt spændende. Ikke alene er tempoet højt for en over 80 år gammel film, billedsiden er også ganske kreativ, og der opstilles tilmed en masse interessante konflikter og spørgsmål, som den dag i dag genbruges i hver eneste zombiefilm.

”White Zombie” har måske aldrig opnået den samme respekt som sine Universalle jævnaldrende – og med rette – men den har sin plads i filmhistorien og bliver dyrket som kultfilm. For eksempel er det jo netop denne film, der har lagt navn til heavy metal-bandet White Zombie, hvori Rob Zombie var forsanger, før han gik solo og videre til filmen. ”White Zombie” er i det hele taget en film, man kan nørde godt og grundigt med. Foruden en masse faglitteratur om selve filmen og dens betydning, kan man finde en bogadaption – uofficiel, ganske vist – skrevet af den garvede fantasyforfatter Stephen D. Sullivan. Eller hvad med den bog, som dannede forlæg for filmen og faktisk introducerede zombierne for det brede publikum; William Seabrooks' ”The Magic Island” fra 1929, som er en slags semifiktivt antropologisk studie af Haitis voodoo-religion. Bogen er spækket med fotos og lækre illustrationer, som i dag fordømmes til helvede for deres racistiske portrættering af haitianerne. Og så er der selvfølgelig brødrene Halperins egen opfølger ”Revolt of the Zombies” fra 1936.

Score: