Nogle gange kan kærligheden til et gammelt computerspil blusse op igen. Det er lige sket for mig med Headfirst Productions/Bethesda Softworks/2K Games 6 år gamle og helt fantastiske Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth. Et spil der fik enhver frisk gamer med svaghed for ægte uhygge og H.P. Lovecraft's fascinerende og skræmmende univers til at vold-savle. Spillet blev en nogenlunde succes, men desværre blev de ellers planlagte efterfølgere (Call of Cthulhu: Beyond the Mountains of Madness og Call of Cthulhu: Destiny's End) smidt på bålet da udviklerne gik konkurs. Spillet kan stadig købes til Xbox og PC, men du skal være indstillet på at det hele ser noget dated og slidt ud! Men hvad Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth mangler i den visuelle afdeling, henter det til gengæld hjem i et par andre afdelinger - for sikke en ond og knugende stemning og sikke en historie. Kendere af den skammeligt oversete film 'Dagon', af Stuart 'Re-Animator' Gordon, fra 2001 vil uden tvivl føle sig "hjemme" i spillets tågede, mudrede og brune univers. Spillet er som sagt inspireret og baseret på Lovecraft's værker - som f.eks The Shadow Over Innsmouth, The Shadow Out of Time og rollespillet Escape from Innsmouth. Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth var og er på ingen måder et perfekt eller fejlfrit spil, men er du til den gode Lovecraft, okkulte temaer og en spændende fortælling, så er her en modig first-person shooter med rollespils-elementer og høje ambitioner om at lave et anderledes genre-spil til gamerne.
For en god ordens skyld (og lidt for sjov...) kommer her nogle maskinkrav til PC-versionen:
Minimum System Requirements:
CPU - Pentium II 300 MHz
RAM - 64 MB
OS - Windows 95/98
-3-D Accelerator with 16 MB RAM
-DirectX 7.0a compatible graphic and sound device
Recommended System Requirements:
CPU - Pentium III 450 MHz
RAm - 128 MB
OS - Windows 95/98
3-D Accelerator with 32 MB RAM
DirectX 8.0 compatible graphic and sound device
CPU - Pentium II 300 MHz
RAM - 64 MB
OS - Windows 95/98
-3-D Accelerator with 16 MB RAM
-DirectX 7.0a compatible graphic and sound device
Recommended System Requirements:
CPU - Pentium III 450 MHz
RAm - 128 MB
OS - Windows 95/98
3-D Accelerator with 32 MB RAM
DirectX 8.0 compatible graphic and sound device
Uha, det spillede jeg også. Et rigtig stemningsfyldt spil. Jeg nåede desværre aldrig igennem det, så måske skulle jeg grave det frem fra skabet igen.
SvarSletDet holder stadig!
SvarSlet